Uforklaret lavt blodsukker hos børn - svaret findes måske i generne
Lisa er to år gammel. Hun bliver ofte utilpas og ryster og sveder, specielt om morgenen. Hun kaster op og nægter at spise. Hendes mor ved, at hun skal gøre noget nu, for at Lisa ikke får det værre.
For at undgå, at Lisa får kramper eller bliver bevidstløs, forsøger mor desperat at give Lisa sukkerholdige drikke. Derefter prøver hun med energigel, som smøres i Lisas mund. Hun ender med at give hende en indsprøjtning med et blodsukkerregulerende hormon, og Lisa kommer sig, men det tager timer, før hun igen vil drikke og spise normalt.
- Det er fordi, Lisa er slået over på fedtforbrænding, forklarer Yazied Alhaidan, som i sit ph.d.-projekt har forsøgt at forstå de genetiske årsager til uforklaret lavt blodsukker hos børn som Lisa.
Lavt blodsukker hos børn er oftest en uforklaret tilstand på trods af grundige undersøgelser for forstyrrelser i kroppens hormonbalancer og cellernes stofskifte. På trods af hyppigheden er der kun sket få fremskridt i forståelsen af årsagerne siden 1964, hvor tilstanden blev betegnet som Idiopatisk Ketotisk Hypoglykæmi (IKH).
Leder efter genetiske forklaringer
- Lisas sukkerdepoter er på en eller anden måde ikke effektive nok, og derfor kan en normal nats søvn uden mad efter en aktiv dag udløse et anfald med lavt blodsukker og udskilning af ketonstoffer, forklarer Yazied Alhaidan.
- Ketonstofferne gør, at hun får kvalme og kaster op, og så har hun svært ved at få sit blodsukker op igen med mad og drikke. Det bliver en ond cirkel, som først bliver brudt, når blodsukkeret er kommet op, så fedtforbrændingen stopper, og ketonerne damper af. Det kan dog tage adskillige timer.
IKH giver som regel kun forholdsvis milde anfald og kan forblive uopdaget hos mange. Hos de fleste går det i sig selv med alderen. Sværere tilfælde ses dog af og til hos flere i den samme familie, uden at man har fundet en årsag.
Det fik Center for Lavt Blodsukker på Odense Universitetshospital til at dykke dybere ned i de mulige uopdagede genetiske årsager til IKH.
Hidtil ukendte årsager til sygdom
- Vi har identificeret fire nye gener, hvor mutationer synes at kunne forklare IKH, i det mindste i disse fire familier, fortsætter Yazied Alhaidan.
- Jeg undersøgte alle de 22.000 menneskelige gener, og fandt en mutation i et af generne NCOR1, IGF2BP1, SGLT2 eller NEK11 i de fire familier.
Disse gener er nye i denne sammenhæng, men forskerne ved, de hænger sammen med omsætningen af sukker i kroppen. Disse gener ser ud til at kunne forklare IKH, i hvert fald hos i fire af familierne i studiet. I fire andre familier fandt forskerne mutationer i gener, som er kendte for at forstyrre sukkeromsætningen. Hos de resterende ni familier fandt forskerne ikke en god forklaring på de lave blodsukre.
Første skridt mod ny behandling
- Hvert gen, som har betydning for sukkeromsætningen og lavt blodsukker, er interessant for forskningen i diabetes, siger Henrik Thybo Christesen, professor i børneendokrinologi på SDU og leder af Center for Lavt Blodsukker på Odense Universitetshospital.
De nye genetiske forklaringer hos patienter som Lisa kan være det første skridt i udviklingen af ny medicin mod diabetes.
- I diabetes vil man gerne have blodsukkeret ned. Hvis man kan fremstille ny medicin, der har samme sænkende effekt på blodsukkeret, som mutationerne i generne hos Lisa, kan det måske blive en succes i behandlingen af type 2 diabetes, forklarer professor Christesen.
Behov for flere studier
Lektor i human genetik og pædiatri Klaus Brusgaard, som stod i spidsen for studiet, opfordrer til forsigtighed. Selvom mutationerne i de fire nye gener ser ud til at være sygdomsfremkaldende, skal der flere studier i genernes funktion til, før sammenhængen kan slås fast med sikkerhed.
- Det vil støtte sammenhængen, hvis andre forskere finder forandringer i samme gener, som vi har gjort hos patienter med IKH. Så indtil nu kan vi kun kalde de nye gener for kandidatgener. Vores studie kan vise sig at være det første af mange, hvor man finder nye genetiske forklaringer på IKH.
- Ketotisk hypoglykæmi kan meget vel vise sig at skyldes en lang række genetiske sygdomme. Og hver ny sygdom med hvert sit gen kan have sin egen behandling. Det er det, vi kalder præcisionsmedicin, fortæller Klaus Brusgaard.
Nøgleord
Kontakter
Professor Henrik Thybo Christesen, H.C. Andersen Børne- og Ungehospital, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet
Henrik.christesen@rsyd.dk
tlf. 2137 088
Lektor, ph.d. Klaus Brusgaard, Afd. for Klinisk Genetik, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet
klaus.brusgaard@rsyd.dk
tlf. 3110 4300
Links
Information om Syddansk Universitet
Artiklen er offentliggjort i det internationale tidsskrift Scientific Reports, www.nature.com/articles/s41598-020-58845-3.
Center for lavt blodsukker på Odense Universitetshospital er et national og internationalt center for multidisciplinær og individualiseret behandling og forskning i kompliceret hypoglykæmi, inklusiv medfødt hyperinsulinisme, ketotisk hypoglykæmi og insulinomer. Centret er tilknyttet Klinisk Institut, SDU.
Forskningen fortsætter i et post doc forløb med Yazeid Alhaidan, to ph.d-studerende og gennem international samarbejde.
Tilknyttede familieorganisationer er Ketotic Hypoglycemia International og Congenital Hyperinsulinism International.
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Mette Juel Rothmann udnævnt til professor i diabetesomsorg og brugerinvolvering2.7.2025 11:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Et professorat med fokus på livet med diabetes: Styrket forskning i psykosociale aspekter af diabetes skal bane vejen for nye patientnære løsninger og bedre egenomsorg
Researchers develop new robot: The future of scaffolding is here2.7.2025 09:35:44 CEST | Press release
Together with the German scaffolding manufacturer PERI and several other European partners, researchers from SDU’s Centre for Large Structure Production (LSP) have developed a robot that can relieve scaffolders. The robot will be tested in real-life conditions over the next years.
SDU-forskere udvikler ny robot: Det bliver fremtiden for stilladsarbejde2.7.2025 09:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med den tyske stilladsproducent PERI og en række europæiske kollegaer har forskere fra SDU’s Center for Large Structure Production (LSP) udviklet en robot, der kan aflaste stilladsarbejdere. I løbet af de næste par år skal robotten testes på byggepladser.
De første læger fra den regionale kandidatuddannelse i medicin i Esbjerg er uddannet26.6.2025 09:33:49 CEST | Pressemeddelelse
De første 21 nyuddannede læger fra den regionale kandidatuddannelse ved Syddansk Universitet på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital har 25. juni aflagt lægeløftet
Første læger fra SDU i Esbjerg har aflagt lægeløfte25.6.2025 18:51:24 CEST | Pressemeddelelse
Historisk dag på Esbjerg Sygehus – Syddansk Universitetshospital: De første kandidater i medicin er færdiguddannede
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum