Syddansk Universitet

Uforklaret lavt blodsukker hos børn - svaret findes måske i generne

Del

Forskere fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital har identificeret mutationer i fire nye gener, som ser ud til at hænge sammen med uforklaret lavt blodsukker hos børn.

Lisa er to år gammel. Hun bliver ofte utilpas og ryster og sveder, specielt om morgenen. Hun kaster op og nægter at spise. Hendes mor ved, at hun skal gøre noget nu, for at Lisa ikke får det værre.  

For at undgå, at Lisa får kramper eller bliver bevidstløs, forsøger mor desperat at give Lisa sukkerholdige drikke. Derefter prøver hun med energigel, som smøres i Lisas mund. Hun ender med at give hende en indsprøjtning med et blodsukkerregulerende hormon, og Lisa kommer sig, men det tager timer, før hun igen vil drikke og spise normalt.

- Det er fordi, Lisa er slået over på fedtforbrænding, forklarer Yazied Alhaidan, som i sit ph.d.-projekt har forsøgt at forstå de genetiske årsager til uforklaret lavt blodsukker hos børn som Lisa.  

Lavt blodsukker hos børn er oftest en uforklaret tilstand på trods af grundige undersøgelser for forstyrrelser i kroppens hormonbalancer og cellernes stofskifte.  På trods af hyppigheden er der kun sket få fremskridt i forståelsen af årsagerne siden 1964, hvor tilstanden blev betegnet som Idiopatisk Ketotisk Hypoglykæmi (IKH).

Leder efter genetiske forklaringer  

- Lisas sukkerdepoter er på en eller anden måde ikke effektive nok, og derfor kan en normal nats søvn uden mad efter en aktiv dag udløse et anfald med lavt blodsukker og udskilning af  ketonstoffer, forklarer Yazied Alhaidan. 

- Ketonstofferne gør, at hun får kvalme og kaster op, og så har hun svært ved at få sit blodsukker op igen med mad og drikke. Det bliver en ond cirkel, som først bliver brudt, når blodsukkeret er kommet op, så fedtforbrændingen stopper, og ketonerne damper af. Det kan dog tage adskillige timer.

IKH giver som regel kun forholdsvis milde anfald og kan forblive uopdaget hos mange. Hos  de fleste går det i sig selv med alderen. Sværere tilfælde ses dog af og til hos flere i den samme familie, uden at man har fundet en årsag. 
Det fik Center for Lavt Blodsukker på Odense Universitetshospital til at dykke dybere ned i de mulige uopdagede genetiske årsager til IKH.  

Hidtil ukendte årsager til sygdom  

- Vi har identificeret fire nye gener, hvor mutationer synes at kunne forklare IKH, i det mindste i disse fire familier, fortsætter Yazied Alhaidan. 

- Jeg undersøgte alle de 22.000 menneskelige gener, og fandt en mutation i et af generne NCOR1, IGF2BP1, SGLT2 eller NEK11 i de fire familier. 

Disse gener er nye i denne sammenhæng, men forskerne ved, de hænger sammen med omsætningen af sukker i kroppen. Disse gener ser ud til at kunne forklare IKH, i hvert fald hos i fire af familierne i studiet. I fire andre familier fandt forskerne mutationer i gener, som er kendte for at forstyrre sukkeromsætningen. Hos de resterende ni familier fandt forskerne ikke en god forklaring på de lave blodsukre.

Første skridt mod ny behandling

- Hvert gen, som har betydning for sukkeromsætningen og lavt blodsukker, er interessant for forskningen i diabetes, siger Henrik Thybo Christesen, professor i børneendokrinologi på SDU og leder af Center for Lavt Blodsukker på Odense Universitetshospital.

De nye genetiske forklaringer hos patienter som Lisa kan være det første skridt i udviklingen af ny medicin mod diabetes.

- I diabetes vil man gerne have blodsukkeret ned. Hvis man kan fremstille ny medicin, der har samme sænkende effekt på blodsukkeret, som mutationerne i generne hos Lisa, kan det måske blive en succes i behandlingen af type 2 diabetes, forklarer professor Christesen.   

Behov for flere studier

Lektor i human genetik og pædiatri Klaus Brusgaard, som stod i spidsen for studiet, opfordrer til forsigtighed. Selvom mutationerne i de fire nye gener ser ud til at være sygdomsfremkaldende, skal der flere studier i genernes funktion til, før sammenhængen kan slås fast med sikkerhed. 

- Det vil støtte sammenhængen, hvis andre forskere finder forandringer i samme gener, som vi har gjort hos patienter med IKH. Så indtil nu kan vi kun kalde de nye gener for kandidatgener. Vores studie kan vise sig at være det første af mange, hvor man finder nye genetiske forklaringer på IKH. 

- Ketotisk hypoglykæmi kan meget vel vise sig at skyldes en lang række genetiske sygdomme. Og hver ny sygdom med hvert sit gen kan have sin egen behandling. Det er det, vi kalder præcisionsmedicin, fortæller Klaus Brusgaard.   

Nøgleord

Kontakter

Professor Henrik Thybo Christesen, H.C. Andersen Børne- og Ungehospital, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet
Henrik.christesen@rsyd.dk
tlf. 2137 088

Lektor, ph.d. Klaus Brusgaard, Afd. for Klinisk Genetik, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet
klaus.brusgaard@rsyd.dk
tlf. 3110 4300

Links

Information om Syddansk Universitet

Syddansk Universitet
Campusvej 55
5230 Odense M

https://www.sdu.dk/

Artiklen er offentliggjort i det internationale tidsskrift Scientific Reports, www.nature.com/articles/s41598-020-58845-3.

Center for lavt blodsukker på Odense Universitetshospital er et national og internationalt center for multidisciplinær og individualiseret behandling og forskning i kompliceret hypoglykæmi, inklusiv medfødt hyperinsulinisme, ketotisk hypoglykæmi og insulinomer. Centret er tilknyttet Klinisk Institut, SDU.

Forskningen fortsætter i et post doc forløb med Yazeid Alhaidan, to ph.d-studerende og gennem international samarbejde.

Tilknyttede familieorganisationer er Ketotic Hypoglycemia International og Congenital Hyperinsulinism International.

Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

SDU-ekspertliste: Det dansk-tyske forhold og Genforeningen10.2.2020 16:48:50 CETPressemeddelelse

Baggrunden for genforeningen, særligt begivenhederne i 1864 og nationalisme Lektor Rasmus Glenthøj, Institut for Historie Kontakt: rasmusg@sdu.dk, telefon 65 50 33 54 – mobil 22 14 74 91. Danmark som imperium, Slesvig/Sønderjylland – et omstridt sted gennem historien, de dansk-tyske modsætninger i løbet af 1800-tallet Lektor Michael Bregnsbo, Institut for Historie Kontakt: bregnsbo@sdu.dk, telefon 65 50 21 42. Dansk-tyske forhold, sikkerhed, det danske mindretal i Slesvig-Holsten, tysk politik og tysk udenrigspolitik Lektor Thomas Wegener Friis, Institut for Historie Kontakt: twfriis@sdu.dk, telefon 65 50 22 68 – mobil 25 67 63 80. 1. verdenskrig og fredsforhandlingerne, det europæiske perspektiv og paralleller i andre lande, Genforeningens betydning i dansk politik og historiefortælling Professor Nils Arne Sørensen, Institut for Historie Kontakt: nils@sdu.dk telefon 65 50 31 08 – mobil 30 28 19 35. Dansk politik i Sydslesvig/Slesvig-Holsten, det danske mindretal i Sydslesvig og danske

Pris for det højeste snit ved den lægevidenskabelige embedseksamen på SDU3.2.2020 12:13:14 CETPressemeddelelse

Direktør, læge Niels Riewerts Eriksen overrakte i fredags kandidateksamensprisen på 20.000 kr. fra Nordic Medicare til kandidaten med det højeste karaktergennemsnit ved embedseksamen på Syddansk Universitet. ”Vi vil gerne stimulere den proces, der sikrer, at Danmark også i fremtiden har læger af den allerbedste slags. Det må man i allerhøjeste grad sige, at vi gør i dag” For første gang siden prisen blev uddelt første gang, var der to, der havde præcis det samme høje snit, Lise Sonsby og Mona El-Faramawi fik begge et gennemsnit på 10,4, og modtog hver 20.000 kr. fra Nordic Medicare.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum