Når ufaglærte gør sig overvejelser om arbejdsliv og uddannelse, kan flere drage nytte af mere og bedre vejledning, end det er tilfældet i dag. Det viser en undersøgelse fra EVA, som bygger på interviews med ufaglærte i beskæftigelse, som har deltaget i vejledning på uddannelsesinstitutioner. Fælles for dem alle er, at vejledning ikke spillede en rolle, da de skulle afklare behovet for uddannelse. Først efter de var sikre på ønsket om uddannelse, opsøgte de vejledning. Det peger på, at vejledningstilbuddene ikke gør en tilstrækkelig forskel for indsatsen for flere faglærte i fremtiden.

Fra ufaglært til faglært

En nyligt offentliggjort fremskrivning fra Arbejdernes Erhvervsråd viser, at der i 2030 vil være et overskud af ufaglært arbejdskraft på 59.000 personer. Samtidig vil der mangle 99.000 faglærte på det danske arbejdsmarked. For at komme ubalancen til livs, er der behov for, at flere ufaglærte voksne løftes til et faglært niveau, men ufaglærte er den målgruppe, som deltager mindst i voksen- og efteruddannelse (VEU), og som det er sværest at motivere til at deltage i uddannelse generelt.

”Det er derfor oplagt, at vejledning kan spille en stor rolle i indsatsen for at få flere ufaglærte til at tage en uddannelse. Vores undersøgelse viser, at det ikke er tilfældet lige nu. Der skal mere og andet til, hvis vejledning skal gøre en forskel for flere ufaglærte. Et sted at starte er at få et langt bedre kendskab til ufaglærtes vejledningsbehov,” fortæller seniorkonsulent, Stine Ny Jensen.

Vejledning er fraværende

I undersøgelsen har EVA bedt en række ufaglærte om at kigge tilbage på deres arbejdsliv og fortælle, hvorfor de ikke har taget en uddannelse. Svarene viser, at det er der flere årsager til, bl.a. at deres livssituation ikke har gjort det muligt, og at de ufaglærte jobs langt hen ad vejen har været til at få fat i, hvorfor interessen og motivationen for uddannelse og vejledning har været lille eller ikke eksisterende. De ufaglærte giver dog udtryk for, at der har været flere tidspunkter i løbet af deres foreløbige arbejdsliv, hvor uddannelse kunne have været en oplagt mulighed. Men her har de hverken selv opsøgt eller fået tilbudt vejledning, fortæller Stine Ny Jensen.

”På tidspunkter, hvor de ufaglærte faktisk har haft et ønske om forandringer i deres arbejdsliv, og hvor de har gjort sig overvejelser om uddannelse, har de simpelthen ikke kendt til mulighederne for at få vejledning. Samtidig er de heller ikke blevet tilbudt vejledning, når de har deltaget i fx AMU-kurser eller været i kontakt med jobcentret.”

Behov for vejledning i den rigtige retning

De ufaglærte bruger i høj grad familie, kolleger og chefer til at afklare behovet for og lysten til at tage en uddannelse. Først når de ufaglærte er afklaret med, at de ønsker uddannelse, modtager nogle vejledning. Viden om vejledningstilbud får de enten via den virksomhed, de arbejder i, eller via egne søgninger på internettet.

”De ufaglærte søger typisk mod den nærmeste uddannelsesinstitution, hvis de har spørgsmål til uddannelse, og det er også her de modtager vejledning. Det betyder noget for dem, at det er lokalt, og at de kan møde op,” forklarer Stine Ny Jensen.

Den vejledning, de ufaglærte modtager, har fokus på at realisere deres ønske om uddannelse. Men ifølge de ufaglærte i undersøgelsen, har de ligeså meget behov for vejledning, der kan hjælpe dem i den rigtige retning. Det gælder især for dem, som ikke har en konkret uddannelse i tankerne, men som ønsker en uddannelse, der passer ind i deres arbejdsliv og livssituation.

”Hvis vejledning for alvor skal gøre en forskel for, at flere ufaglærte bliver faglærte, er der behov for en mere opsøgende indsats. Vejledningstilbuddene skal gøres mere synlige og tilgængelige for målgruppen. Det handler om kommunikation, men også om at der er den rette vejledning til rådighed, når og hvor de ufaglærte har behov for det,” siger Stine Ny Jensen.

Den gode vejleder

For de ufaglærte, som har modtaget vejledning, er der særligt to forhold, som er kendetegnende for det gode vejledningsmøde. Forhold, som begge relaterer sig til vejlederen. For det første er det vigtigt, at relationen mellem vejleder og den ufaglærte opleves som tryg og tillidsfuld. Her er der ifølge de ufaglærte afgørende, at vejlederen udviser tiltro til, at den ufaglærte kan tage en uddannelse, og fremstår kompetent og handlekraftig. For det andet er det vigtigt for det gode vejledningsmøde, at vejlederen besidder den rette viden. Det gælder både specifik viden om fagområde eller den branche, den ufaglærte ønsker uddannelse inden for samt mere generel viden om væsentlige forhold inden for VEU-systemet.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen ”Vejledning til ufaglærte voksne i beskæftigelse” bygger på dybdegående interviews med 14 voksne i alderen 29-56 år. Forud interview deltog informanterne i vejledning på en uddannelsesinstitution, og på vejledningstidspunktet var de ufaglærte og i beskæftigelse. Derudover er undersøgelsen belyst gennem et mindre litteraturstudie, der understøtter og perspektiverer dele af undersøgelsens empiriske resultater.