Udviklingsplan på vej for Skibbroen og det maritime Ribe

Når Skibbroen og det maritime Ribe skal udvikles som et led i et program for områdefornyelse i Ribe, er formålet både at bevare de nuværende kulturhistoriske værdier og sikre, at nye fysiske tiltag indordner sig herunder. Det er også formålet at sikre høj arkitektonisk og kulturel kvalitet i Ribes historiske kulturmiljø, som har høj national værdi. Og så er det at skabe sammenhæng og fremdrift i udviklingen af området.
Fælles udviklingsplan
I projektbeskrivelsen i programmet for områdefornyelse er der lagt vægt på, at Ribe Byforum og Lokalråd Ribe Midt i et samarbejde skal være med til at udarbejde en fælles udviklingsplan for området.
- Det skal være en plan, der er realistisk, og som sætter rammerne for udviklingen af Skibbroen og det maritime Ribe, siger formand for Plan & Byudviklingsudvalget, Henning Ravn.
Det bliver ikke en nem opgave. Der skal tages hensyn til omgivelserne og udvises respekt for Ribes historiske kulturmiljø, fredninger, natur- og bevaringshensyn og myndighedsbehandling. Det vil kræve historisk, æstetisk og teknisk forståelse og god dialog mellem projektets parter og områdets interessenter at passe nyt ind i et kulturmiljø med høj national værdi på en sådan måde, at det nuværende bevares.
Udviklingsplanen og implementering af delprojekter for Skibbroen og det maritime Ribe skal godkendes af Slots- og Kulturstyrelsen. Desuden skal der indgås samarbejder med relevante aktører, f.eks. Sydvestjyske Museer.
Arbejdet med udviklingsplanen begynder efter sommerferien i år. Planen forventes klar i løbet af 2023.
Invitation til at være med
- Vi vil gerne invitere alle med interesse i området til at deltage i processen. Her kan alle holdninger, ønsker og forslag til områdets udvikling fremlægges og samles, og statslige bindinger afdækkes, siger Henning Ravn.
Områdefornyelsen i Ribe har en følgegruppe, som løbende informeres om områdefornyelsens udvikling. Både Ribe Byforum og Lokalråd Ribe Midt er med i følgegruppen, og også Det Maritime Ribe er repræsenteret. Følgegruppen er åben for alle interesserede, og man kan tilmelde sig ved at skrive en mail til omf.ribe@esbjerg.dk.
Fakta om Skibbroen og det maritime Ribe
Skibbroen er et centralt og historisk tyngdepunkt i Ribe. Navnet Skibbroen kan dateres tilbage til 1450’erne, og samspillet mellem det bevaringsværdige bymiljø og det omgivende marsklandskab er enestående set med nationale øjne. Området opstod som en åhavn i 700-tallet og dannede grundlaget for, at Ribe udviklede sig til en vigtig handelsby og senere bispesæde.
Kontakter
Henning Ravn, formand for Plan & Byudviklingsudvalget i Esbjerg Kommune,
tlf. 40 10 12 46
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Scenen er sat i Byparken: Kom med til indvielsen1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny scene og en poetisk kunstrute sætter spot på fællesskab, kultur, kunst og bevægelse i Esbjergs grønne hjerte, Byparken. Den 5. august bliver det hele indviet med et farverigt program, der viser alt det, scenen kan.
Ny status på Esbjerg Kommunes klimaindsats er landet: Vi har reduceret 20,1 %30.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den årlige status på Esbjerg Kommunes ambitiøse klimaplan er netop landet og viser, at det går den rigtige vej. Kommunen har på fem år reduceret sine udledninger med 20,1 %.
Fantasyfestival udvider: Glæd dig til tre magiske dage med magi og mørke kræfter i Esbjerg30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde varer Fantasyfestival hele tre dage, når Esbjerg bliver forvandlet til en by fyldt med eventyr, magi og mystik fra fredag den 19. til søndag den 21. september 2025. Med en ekstra festivaldag får du endnu mere tid til at dykke ned i fantasyens vidunderlige og til tider mørke verden.
Nye skilte skal guide trafikken uden om bykernen27.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 30. juni til den 10. august skal tydeligere skiltning hjælpe bilister med at finde de store parkeringspladser og samtidig guide trafikken uden om den historiske bykerne.
Musikalsk medvind til The Tall Ships Races: Scarlet Pleasure, Carpark North og Queen Machine klar til Esbjerg24.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De tre stærke navne topper et fantastisk musikprogram for The Tall Ships Races 2025 i Esbjerg og sætter et festligt punktum på hver deres aften. Og det hele er gratis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum