Udviklingsministeren sender 25 millioner til at hjælpe ukrainske flygtninge i Moldova
11.3.2022 07:30:00 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Den russiske invasion af Ukraine har afstedkommet en alvorlig humanitær krise i Ukraine, og flere end 2,3 millioner mennesker er flygtet ud af Ukraine til de omkringliggende lande.
”Flygtningepresset på Moldova er stort – mere end 259.000 ukrainere har passeret grænsen fra Ukraine til Moldova siden krigens start. Nogle er taget videre til blandt andet Rumænien, mens ca. 82.000 fortsat opholder sig i Moldova, som er et af Europas fattigste lande. Vi har en forpligtelse til at støtte op om myndighedernes fremragende indsats med at hjælpe nødlindende ukrainere, hvilket vi nu gør gennem UNHCR’s arbejde i landet,” siger udviklingsminister Flemming Møller Mortensen.
Dermed er den danske støtte til humanitær hjælp i Moldova og de omkringliggende lande nu oppe på over 300 millioner kroner i alt.
”Vi sender 25 millioner kr. til FN’s flygtningehøjkommissariats (UNHCR) humanitære indsatser i Moldova, som især vil fokusere på at støtte regeringen med at modtage flygtninge, herunder sikre at de kan få husly og basale ting som varme tæpper, tøj, penge og andre fornødenheder. Bidraget vil også gå til at forbedre beskyttelse af flygtningene samt psykosocial støtte til særligt sårbare, der kommer over grænsen.”
Baggrund
Den russiske invasion af Ukraine har afstedkommet en alvorlig humanitær krise i landet såvel som de omkringliggende lande. Mere end 2,3 millioner mennesker er flygtet ud af Ukraine til de omkringliggende lande. Moldova har indtil nu modtaget mere end 259.000 flygtninge fra Ukraine. Størsteparten er rejst videre til blandt andet Rumænien. Dog opholder mere end 82.000 flygtninge sig stadigt i Moldova. I lyset af at Moldova er et af Europas fattigste lande og det aktuelle flygtningepres, er der behov for at bistå myndighederne til at løfte den store humanitære opgave.
Det samlede danske bidrag til humanitære og akutte indsatser i forbindelse med Ukraine-krisen forhøjes hermed til i alt 305 millioner kr. De første 100 millioner er gået til FN og Internationalt Røde Kors, hvortil Danmark nu har givet yderligere 25 millioner kr. specifikt til UNHCR-indsats i Moldova. Dertil kommer 100 millioner kr. til danske og internationale organisationer under en strakspulje, hvor danske organisationer med et strategisk partnerskab med Udenrigsministeriet kan få finansiering til eget eller internationale partneres arbejde i Ukraine og dets nabolande. Der er endvidere givet 8 millioner kr. til mindre danske organisationer. Danmark har også doneret civilt udstyr og et mobilhospital til Ukraine gennem Beredskabsstyrelsen til en samlet værdi af 22,3 mio. kr. Derudover har Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet afsat optil 50 mio. kr. til donation af lægemidler og medicinsk udstyr til Ukraine og nabolande.
For yderligere kontakt
Birgit Baunehøj
Presserådgiver for ministeren for udviklingssamarbejde og nordisk samarbejde
Mobil: +45 2442 4761 / birbau@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn11.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 11. september kl. 11.00. Fra regeringen deltager udenrigsministeren og forsvarsministeren.
Danmark tilbyder hjælp til adopterede til Danmark fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon4.9.2026 15:06:00 CEST | Nyhed
Nu kan internationalt adopterede fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon få hjælp i deres søgen efter egen historie og oprindelig slægt. Adopterede kan få konkret og individuel hjælp med processen med at få indsigt i deres adoptionssag i landene. Læs mere her.
Lars Løkke Rasmussen genåbner Danmarks ambassade i Syrien31.8.2026 18:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag genåbnet den danske ambassade i Syrien. Ambassadeåbningen understreger Danmarks ambition om aktivt at bidrage til genopbygningen af Syrien.
Danmark styrker den humanitære indsats i Sudan med 100 millioner kroner24.8.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerer et nyt bidrag på 100 millioner kroner til Sudan, hvor verdens største humanitære krise udspiller sig på fjerde år.
Udenrigsministeren leder FN's Sikkerhedsråd med fokus på Ukraine, Sudan og konflikt og sult24.8.2026 09:14:29 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. og 25. august besøger udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, New York, hvor Danmark i august har formandskabet for FN’s Sikkerhedsråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
