Udenrigsministeren leder FN's Sikkerhedsråd med fokus på Ukraine, Sudan og konflikt og sult
24.8.2026 09:14:29 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Den 24. og 25. august besøger udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, New York, hvor Danmark i august har formandskabet for FN’s Sikkerhedsråd.
Som formand for Sikkerhedsrådet sætter udenrigsministeren Ukraine, Sudan og sult i væbnede konflikter på dagsordenen, når han leder møder om disse emner i FN’s mest magtfulde organ.
”Sikkerhedsrådet er det eneste sted i verden, hvor stormagterne regelmæssigt mødes og drøfter konkrete konflikter. Uanset hvor dybe uenighederne er, betyder det, at dialogen fortsætter mellem parterne. Som formand bruger Danmark sin plads til at fastholde Sikkerhedsrådets opmærksomhed på vigtige konflikter og dagsordener - også dem der ikke når avisforsiderne,” siger udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen.
Mødet om Ukraine afholdes på Ukraines nationaldag, den 24. august, der også markerer 4,5 årsdagen for Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine.
Med mødet om Sudan sætter Danmark fokus på den største humanitære krise lige nu, der på trods af 11 millioner fordrevne, erklæret hungersnød og udtalte konsekvenser for regional stabilitet får forsvindende lidt opmærksomhed.
Mødet om konflikt og sult er en dansk såkaldt signaturbegivenhed, der afholdes under overskriften "Food Under Fire: The Security Council's Role in Mitigating Global and Local Food Crises".
Debatten finder sted otte år efter, at Sikkerhedsrådet vedtog resolution 2417, der bl.a. fordømmer brugen af sult som våben i væbnede konflikter.
Danmark lægger med mødet op til en fornyet debat om Sikkerhedsrådets rolle og redskaber til at adressere sammenhængen mellem væbnede konflikter og fødevareusikkerhed.
Samtidig trækker debatten tråde til aktuelle kriser og deres konsekvenser for adgangen til mad: lukningen af Hormuz-strædet, som ifølge FN’s Fødevareprogram truer med at skubbe yderligere 45 millioner mennesker ud i akut fødevareusikkerhed; Ruslands fuldskalakrig mod Ukraine og blokering af sejlruter i Sortehavet, der har sendt fødevarepriser i vejret globalt; og i Sudan og Gaza, hvor der begge steder er erklæret hungersnød. Det er første gang i dette århundrede, der er erklæret hungersnød to steder samme år.
I forbindelse med rejsen til New York, vil udenrigsministeren desuden mødes med FN’s Generalsekretær, Antonio Guterres, og en række af de kandidater, der stiller op til posten som FN’s næste generalsekretær. Derudover vil udenrigsministeren mødes med den øverste chef for FN’s udviklingsprogram, Alexander De Croo samt FN-ambassadører fra blandt andet Ukraine og Syrien.
Fakta
- Sikkerhedsrådet er FN’s mest magtfulde organ med ansvar for international fred og sikkerhed og beføjelse til at vedtage folkeretligt bindende beslutninger.
- Rådet har 15 medlemmer. Fem er faste: Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA. De øvrige ti medlemmer vælges af FN’s Generalforsamling for perioder på to år baseret på en regional fordeling.
- Danmark er valgt ind i Sikkerhedsrådet i 2025-2026 og har i den periode formandskabet to gange. Sidst Danmark havde formandskabet var i marts 2025.
- Det er femte gang Danmark sidder i Sikkerhedsrådet, sidst var i 2005-2006.
Der skal udpeges en ny generalsekretær for FN inden udgangen af året. Udvælgelsesprocessen er i gang.
For pressehenvendelser, kontakt pressevagten@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark tilbyder hjælp til adopterede til Danmark fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon4.9.2026 15:06:00 CEST | Nyhed
Nu kan internationalt adopterede fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon få hjælp i deres søgen efter egen historie og oprindelig slægt. Adopterede kan få konkret og individuel hjælp med processen med at få indsigt i deres adoptionssag i landene. Læs mere her.
Lars Løkke Rasmussen genåbner Danmarks ambassade i Syrien31.8.2026 18:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag genåbnet den danske ambassade i Syrien. Ambassadeåbningen understreger Danmarks ambition om aktivt at bidrage til genopbygningen af Syrien.
Danmark styrker den humanitære indsats i Sudan med 100 millioner kroner24.8.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerer et nyt bidrag på 100 millioner kroner til Sudan, hvor verdens største humanitære krise udspiller sig på fjerde år.
Udenrigsministeriet ansætter særlig rådgiver1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Jonas Juul Bisserup Bechfeldt som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum