Udviklingsministeren besøger Ukraine
Genopbygningen i Ukraine er en historisk stor opgave. den ukrainske regering anslår, at det aktuelle genopbygningsbehov ligger på 750 mia. USD. Dertil kommer de humanitære behov, som stiger i takt med, at krigen fortsætter. FN anslår, at knap 18 mio. mennesker har akut brug for hjælp. På den baggrund rejser udviklingsminister Flemming Møller Mortensen til Ukraine.
”Behovet for støtte til Ukraine er enormt. Ruslands ulovlige og uprovokerede invasion har store humanitære og økonomiske konsekvenser. Ukraine kæmper for vores fælles værdier, og det sker i vores nærområde. Derfor er Ukraine den største modtager af dansk udviklingsstøtte”, siger udviklingsminister Flemming Møller Mortensen.
Samtaler med fokus på dansk støtte til Mykolaiv
Besøget indeholder samtaler med de ukrainske myndigheder, som Danmark har et tæt samarbejde med. Det indbefatter guvernøren og borgmesteren i Mykolaiv, som Danmark har taget et særligt ansvar for i genopbygningsprocessen.
”Danmark tager aktivt del i genopbygningen i Mykolaiv. Lige nu har vi fokus på akutte indsatser, fordi byen fortsat er under angreb. Men vi er også i tæt dialog med myndighederne om, hvordan vi kan støtte mere langsigtede indsatser og bringe danske kompetencer og virksomheder i spil”, siger ministeren.
For yderligere information, kontakt pressevagten 67979247 (ikke sms) eller pressevagten@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren har mødtes med sin amerikanske kollega7.7.2025 18:32:11 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har for kort tid siden afholdt et møde med den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio i Washington DC.
Danmark giver nyt humanitært bidrag til Gaza7.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen lancerer i dag en ny dansk støttepakke, som skal afhjælpe den humanitære situation i Gaza og hjælpe krigens ofre.
Forsvarsministeren og udenrigsministeren rejser til USA4.7.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I morgen rejser forsvarsminister Troels Lund Poulsen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Washington D.C. for at møde centrale amerikanske beslutningstagere og formidle den danske regerings synspunkter.
Nu begynder det danske EU-formandskab, som skal levere på sikkerhed og konkurrenceevne1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag, tirsdag den 1. juli 2025, begynder det danske EU-formandskab, som vil vare frem til årsskiftet. Den danske regering har valgt to hovedprioriteter for formandskabet, som vi fra dansk side ser frem til at levere på – et mere sikkert Europa, herunder bedre styr på migrationen til EU og støtte til Ukraine, og et mere konkurrencedygtigt og grønt Europa.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn25.6.2025 14:26:52 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde torsdag den 26. juni 2025 kl. 09.00
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum