Udenrigsministeriet

Nu begynder det danske EU-formandskab, som skal levere på sikkerhed og konkurrenceevne

Del

I dag, tirsdag den 1. juli 2025, begynder det danske EU-formandskab, som vil vare frem til årsskiftet. Den danske regering har valgt to hovedprioriteter for formandskabet, som vi fra dansk side ser frem til at levere på – et mere sikkert Europa, herunder bedre styr på migrationen til EU og støtte til Ukraine, og et mere konkurrencedygtigt og grønt Europa.

Europaminister Marie Bjerre har, siden hun blev udnævnt som europaminister, rejst rundt i alle 27 EU-lande og en række kandidatlande. På den måde har ministeren sikret Danmark et solidt indblik i de enkelte landes syn på vores fælles udfordringer – og hvordan vi løser dem bedst.

”EU-formandskabet giver Danmark en unik chance for indflydelse, som vi griber. For der er i den nye geopolitiske situation brug for et markant stærkere Europa både økonomisk, politisk og militært. Derfor har vi et ambitiøst formandskabsprogram, som skal sikre en styrkelse af EU’s forsvar og sikkerhed, støtte til Ukraine og bekæmpelse af irregulær migration. Dagsordener, som Danmark allerede har taget et stærkt lederskab på i EU. Vi vil også arbejde for at sikre europæiske virksomheder bedre vilkår og færre regler og byrder, samtidig med vi fastholder den grønne omstilling, så Europas konkurrenceevne forbedres. Den danske regering er i arbejdstøjet - og vi ser frem til at levere resultater,” siger europaminister Marie Bjerre.

Du kan læse hele regeringens formandskabsprogram her.

Husk også, at du kan holde dig orienteret om det danske EU-formandskab på følgende sociale medier:

  • X: @eu2025dk
  • Bluesky: @eu2025dk
  • LinkedIn: Danish Presidency of the Council of the EU 2025
  • Instagram: @eu2025dk

For yderligere information kontakt pressechef for europaministeren, Cecilie Rex Selmer // cecsel@um.dk // +45 23728949

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye