Udvikling af E-sport i NFC med fokus på HTX-elever
20.3.2020 10:57:07 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

NFC E-sport vil i den kommende tid have fokus på at få E-sport på skoleskemaet for HTX-elever i Nykøbing F. Foreningens trænere skal stå for at udføre et forløb på 12 moduler af 45 min. som en del af elevernes undervisning.
Men det er ikke kun foran computeren, at eleverne skal udfordres. Der vil i forløbet også være fokus på sund kost og gode vaner.
NFC ønsker at etablere et fast mødested, hvor interesserede i E-sport kan komme og spille sammen frem for at sidde hjemme bag hver sin skærm. NFC er især inspireret af superliga fodboldklubberne Brøndby og FC København, som har været gode til at inkorporere E-sporten som en del af deres eksisterende organisation.
Foreningen har på nuværende tidspunkt 21 medlemmer men har en klar ambition om at fordoble medlemstallet. ”Vi ønsker med projektet i NFC E-sport at få flere til at blive en aktiv del af fællesskabet ved at få genoplivet nogle af de sammenhold, som fodboldklubber bringer til en by - det med at have et fast mødested med folk man kender, er en vigtig del af enhver persons hverdag, og det synes vi er værd at bygge for den kommende generation” udtaler formand for NFC E-sport Dennis Henriksen.
Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget har derfor besluttet at bevillige 38.000 kr., så NFC E-sport kan arbejde videre med projektet om at få etableret et samarbejde med HTX og få skabt et fast mødested for de unge. ”I Guldborgsund er vi optaget af, at alle børn og unge får mulighed for at deltage i det fællesskab, som en fritidsaktivitet kan give. Med E-sport får endnu flere unge muligheden for at opleve det. Derudover ser jeg samarbejdet med det tekniske gymnasium (HTX) meget interessant, da dette projekt vil være med til at bane vejen for, at flere af vores unge mennesker i kommunen finder vej ud til de lokale idrætsforeninger, når vi tænker motion og bevægelse ind i vores dagligdag” siger udvalgsformand Martin Lohse.
Nøgleord
Kontakter
Martin LohseFormand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget
Tlf:25 18 18 13marlo@guldborgsund.dkBilleder
Information om Guldborgsund Kommune
Om Bevæg dig for Livet:
Danmrk skal være verdens mest aktive nation i 2025. Det er målsætningen for den største partnerskabsaftale i dansk idræts historie. Aften går uder navnet 'Bevæg dig for Livet'. Guldborgsund Kommune indgår som visionskommune, hvor målsætningen er få 4100 flere borgere til at være motionsaktive og heraf 2000 i en lokal forening.
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Lokale ildsjæle og fællesskaber hyldet ved festlig prisfest i Nykøbing F. Teater20.2.2026 21:31:06 CET | Pressemeddelelse
Fredag aften blev de lokale foreningsfællesskaber hyldet til Prisfest 2025 på Nykøbing F. Teater, hvor Guldborgsund Kommune samlede frivillige, foreninger, familier og venner til en aften i fællesskabets tegn.
Hvorfor falder vi i svindlernes fælder – og hvordan vi undgår dem?19.2.2026 16:27:54 CET | Pressemeddelelse
Det sætter Guldborgsund-bibliotekerne fokus på med et foredrag, hvor kommunikationsrådgiver og podcastvært Anna Thygesen tager afsæt i sin egen historie samt psykologien bag svindlernes metoder.
Den nye Sundskole får ekstra plads: Udvalget vil opstille svanemærkede pavilloner17.2.2026 10:17:20 CET | Pressemeddelelse
Børne- & Skoleudvalget i Guldborgsund Kommune har indstillet til byrådet, at der skal opstilles to svanemærkede pavilloner ved den nye Sundskole for at sikre den nødvendige kapacitet, når skolen tager imod elever de kommende år.
FOKUS-puljen styrker kulturlivet: Fire succesfulde projekter får støtte i 202612.2.2026 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Fire stærke kulturprojekter i Guldborgsund Kommune får nu støtte fra FOKUS-puljen. Kultur-, Fritids- & Folkesundhedsudvalget har besluttet at bevilge midler til initiativer, der styrker fællesskab, kreativitet og kulturoplevelser for både børn, unge og voksne.
Guldborgsund Kommune støtter tre projekter i kommunens landdistrikter med knap en halv million kroner10.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre lokale projekter får nu økonomisk støtte fra Guldborgsund Kommune. Landdistrikts-, Bosætnings- & Medborgerskabsudvalget har bevilget knap en halv million kroner til initiativer, der skal styrke fællesskab, fritidsliv og tilgængelighed i kommunens landdistrikter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

