Nyt samarbejde skal sætte yderligere gang i udviklingen af Nordøstfalster
9.11.2026 06:00:00 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Med en bevilling på 25 millioner kroner fra den filantropiske forening Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling og en igangsættelse af projekt 48Halvtreds’ internationale kunst- og kulturprojekt på havnen i Stubbekøbing.

Det skal være mere attraktivt at bo og besøge Nordøstfalster – et område med både udfordringer og store potentialer. Med en fælles mission om at styrke medborgerskabet, hverdagslivet og besøgsoplevelsen, har Guldborgsund Kommune og Realdania derfor indledt et nyt samarbejde.
Målet er at omstille Stubbekøbing fra traditionel handelsbaseret købstad til en robust og attraktiv by på det 21. århundredes præmisser. Samtidig skal hele Nordøstfalster udvikles med udgangspunkt i kystens unikke natur, de stærke fællesskaber og den lokale bygningskultur. Desuden får kunst- og kulturprojektet på havnen i Stubbekøbing midler til at komme i gang med ombygning af Den Grønne Hal og Magasinet.
En opstart i to spor
Støtten fra Realdania fordeler sig med 10 mio. kr. til Guldborgsund Kommune og 15 mio. kr. til 48Halvtreds, som står for at udvikle de gamle havnebygninger i Stubbekøbing.
Samarbejdet vækker begejstring i Guldborgsund Kommune, hvor borgmester, Simon Hansen udtaler: ”Nordøstfalster er et område med stærke lokalsamfund, engagerede borgere og mange kvaliteter, som gør området helt særligt. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi sammen med Realdania nu kan tage næste skridt og bygge videre på det store arbejde, der allerede er gjort. Samarbejdet giver os mulighed for at samle lokale kræfter, kommunen og andre aktører om en fælles retning for området, hvor udviklingen tager afsæt i de lokale styrker og de mennesker, der bor og engagerer sig her. Ambitionen er, at Nordøstfalster kan vise vejen og inspirere andre til, hvordan udvikling i landdistrikterne kan skabes gennem samarbejde, fællesskab og lokalt engagement.”
Mulighederne på Nordøstfalster er også noget, Realdania kan se. Filantropidirektør Stine Lea Jacobi, siger: ”Nordøstfalsters potentialer er ikke kun den smukke kyst, skovene og bygningskulturen. Det er også den energi og det engagement der er i området. At borgere, lokale investorer og kommune er gået sammen om at skabe udvikling i Stubbekøbing. Det har krævet vedholdenhed at nå hertil, og jeg glæder mig over, at vi i Realdania nu også bliver en del af det gode samarbejde.
Nyheden om støtten er også noget, der vækker begejstring hos folkene bag 48Halvtreds: ”Vi er meget glade og stolte over Realdanias støtte, som er en stærk anerkendelse af projektets potentiale og et afgørende skridt mod at realisere vores vision. Med 48Halvtreds vil vi vise, hvordan kunst, kultur og arkitektur kan være en drivkraft for lokal udvikling. Med afsæt i Stubbekøbings særlige historie og havnens unikke bygningskultur arbejder vi med et internationalt udsyn og ambitionen om at skabe en kulturdestination, der får varig betydning for både dem, der bor her, og dem, der kommer på besøg.” Sådan siger Vibe Worning, direktør for 48Halvtreds.
Kontakter
Simon HansenBorgmester
Guldborgsund Kommune
Simon HarboeRealdania
Projektchef
Vibe WorningDirektør48Halvtreds
Tlf:28 43 61 92vibe@vibeworning.comKim Rahbek48Halvtreds
Tlf:28 12 00 05kim@kimrahbek.comBilleder



Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Midlertidig løsning skal sikre adgang til tribune på Nykøbing F. Idrætspark4.11.2026 15:28:47 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune vil igangsætte en midlertidig understøtning af tagkonstruktionen på hovedtribunen på Nykøbing F Idrætspark. Løsningen betyder, at tribunen fortsat kan anvendes af publikum under sikre forhold, efter et nyligt sikkerhedseftersyn har påpeget behov for at stabilisere konstruktionen.
Sakskøbing Gruppen er klar – nu skal byen udvikles sammen2.11.2026 12:31:46 CET | Pressemeddelelse
Sakskøbing står over for en større udvikling af bymidten, og nu har lokale borgere, foreninger og erhvervsliv fået mulighed for at spille en aktiv rolle gennem den netop etablerede "Sakskøbing Gruppen". Gruppen har netop holdt sit første møde og er klar til at tage fat på arbejdet sammen med politikere og Guldborgsund Kommune.
Guldborgsund Kommune ophører samarbejdet med centerchef27.10.2026 13:30:27 CET | Pressemeddelelse
Direktionen i Guldborgsund Kommune har besluttet at ophøre samarbejdet med centerchef Bodil Pedersen, Center for Trivsel & Social Indsats.
Litteraturfestivalen for børn og unge i Stubbekøbing vender tilbage - og unge inviteres til skrivekonkurrence26.10.2026 14:34:10 CET | Pressemeddelelse
Efter succesen med litteraturfestivalen for børn og unge, Fortællinger ved vandkanten, i Stubbekøbing tidligere i år blev det hurtigt besluttet at arbejde videre med endnu en festival til næste år.
Vigtig milepæl: Tilladelse til ny cykel-gangbro i Nykøbing Falster22.10.2026 13:30:30 CEST | Pressemeddelelse
Kystdirektoratet har nu givet grønt lys til realiseringen af en ny cykel-gangbro over Guldborg Sund mellem Nykøbing Falster og Sundby. Tilladelsen betyder, at et mangeårigt lokalt ønske kan blive til virkelighed. Derudover kan der laves et svømmeområde i havnen, en boardwalk og en solnedgangstrappe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum