Udvalgsformand afprøver sundheds-app

De fleste kender nok til, at det kan være svært at holde fast i de gode, sunde vaner. Måske savner du også inspiration. Og har du oven i det en kronisk sygdom som diabetes eller KOL, kan der være meget omkring ens helbred at holde styr på.
Det kan appen Mit Liv – Min Sundhed hjælpe dig med.
Appen indeholder gode råd om sund livsstil, guidede temaer, inspirerende videoer og podcasts, værktøjer til at holde styr på lægeaftaler og meget mere. Og du kan tilpasse appen helt, så den passer til dig og de emner omkring din sundhed, som du ønsker støtte til.
Nem at bruge
Forleden fik Udvalget for Ældre, Sundhed og Forebyggelse i Halsnæs Kommune en introduktion til Mit Liv – Min Sundhed, og udvalgsformand Thue Lundgaard er begejstret for mulighederne. I den kommende tid har han derfor sagt ja til at afprøve appen og fortælle om det via Halsnæs Kommunes Facebook-side.
”Jeg har ikke de store sygdomme at slås med, men jeg ved også godt, at hvis jeg ikke passer på, kan jeg få det. Ligesom sikkert mange andre er jeg lidt for glad for mad. Og så får jeg nok heller ikke rørt mig så meget, som jeg burde. Jeg ved godt, at det er en god idé at gøre noget ved det, men det kan være svært med nye vaner. Derfor synes jeg også, at Mit Liv – Min Sundhed er så smart, fordi jeg kan tilpasse appen, så den passer til mig og mit liv. Den var nem at installere, og nu er jeg spændt på, hvilken forskel den kan gøre for mig,” siger Thue Lundgaard.
Du kan følge Thue Lundgaards afprøvning fra uge 6 og hen over de næste uger på https://www.facebook.com/halsnaeskommune.
Vil du selv prøve Mit Liv – Min Sundhed af, finder du den gratis app på AppStore eller Google Play.
Appen deler ikke dine sundhedsoplysninger med nogen, og data findes kun på din egen telefon. Derfor slettes dine data også, hvis du sletter appen fra din telefon.
Appen er udviklet i et samarbejde mellem Halsnæs Kommune og 19 andre kommuner, Region Syddanmark og en række patientforeninger.
Billeder
Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Kom til offentligt møde om ny plan for energi og varme27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens energi- og varmeforsyning i Halsnæs drøftes på offentligt møde den 10. marts kl. 18.30.
Kultursamarbejde fortsætter fire år mere5.2.2025 08:40:33 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune forlænger aftale med det tværkommunale samarbejde Kulturmetropolen.
Sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:18:53 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 borgere i hele landet bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. I Halsnæs danner svar fra 2.450 borgere grundlag for bedre forebyggelse og andre indsatser dér, hvor behovet er størst.
Kom med dine forslag til bedre forhold for cyklister og fodgængere16.1.2025 12:59:48 CET | Pressemeddelelse
I ny undersøgelse tager Halsnæs Kommune borgerne med på råd i den trafikale planlægning. Målet er at fremme grøn transport og nedbringe antallet af uheld.
Halsnæs’ normeringer er i top4.12.2024 08:35:25 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs er blandt de kommuner i landet, hvor der er flest voksne i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum