Udvalg lægger op til sammenlægning af Østre Skole og Lindeskovskolen på fælles matrikel fra august 2020
For at sikre mere sammenhængskraft på hele Østerbro, og for at imødekomme mange familiers ønske til skolevalg, indstiller et flertal i Børne, Familie og Uddannelsesudvalget, at Lindeskovskolens og Østre Skoles distrikter lægges sammen fra august 2020.
”Vi vil skabe rammerne for, at der kan arbejdes med et kulturelt og dannelsesmæssigt udviklingsspor for hele området, og vi tror på, at vi kan skabe et endnu bedre skoletilbud for alle skolebørn i området ved at etablere én fælles skole,” siger udvalgsformand Simon Hansen.
Inden forslaget blev sendt i høring havde udvalget lagt op til, at det nye, samlede skoledistrikt skulle drive skole på de to eksisterende matrikler med de yngste elever på den ene matrikel og de ældste elever på den anden matrikel. Men, samtlige høringssvar peger på, at hvis man vil sikre en ”vi-kultur” blandt både børn og personale, skal en fælles skole ligge på én matrikel. Det har et flertal i Børne, Familie og Uddannelsesudvalget lyttet til. Derfor foreslås det, at den nye, fælles skole samles på Lindeskovskolens matrikel med nødvendig udbygning og renovering.
”Udover egen hal og en god funktionel skolebygning har Lindeskovskolen langt bedre udearealer. Blandt andet et skovareal til undervisning og udflugter. Desuden er der et rigtig godt samarbejde med områdets daginstitutioner, og det er virkelig værd at bygge videre på,” siger udvalgsmedlem Bente Lerche-Thomsen (EL).
Efter en endelig vedtagelse i byrådet er der lagt op til, at alle relevante parter – elever, lærere, forældre, daginstitutioner, kulturtilbud, boligforeninger, virksomheder, politikere, forvaltningen og andre – sammen udvikler fundamentet for den fælles skole. Det er afgørende for politikerne, at det er aktørerne rundt om skolen, der fastlægger den fremtidige profil.
”Vi er meget opmærksomme på, at det kræver både tid, kræfter og lokalt ejerskab at etablere en fælles kultur for en samlet skole. Derfor vil vi understøtte aktørernes ideer og ønsker til, hvad der skal ske, og hvordan det skal foregå, så vi får samlet det bedste fra de to skoler. Det skal udvikles i fællesskab mellem alle parter med reel inddragelse og indflydelse,” siger Ole K. Larsen (V), der er 2. viceborgmester.
I en række af høringssvarene er der opfordret til, at der afsættes tilstrækkelig ledelseskapacitet, og at det bliver tydeligt, hvordan man sikrer børnenes trivsel og faglige udvikling. Parterne bag den politiske aftale lægger således vægt på, at ledelses- og medarbejderkraften for de to skoler videreføres i sammenlægningen. Samtidig opfordrer man administrationen til hurtigst muligt at afklare den fremtidige ledelsesstruktur.
”Vi ved, at ændringer altid skaber en vis form for usikkerhed blandt forældre, børn og personale. Derfor er det vigtigt, at alle parter inddrages i skabelsen af en ny, fælles skole. Det er også vigtigt, at Lolland-Falsters Lærerforening og BUPL inviteres med, og at vi laver en form for tryghedsaftale, så der er sikkerhed for medarbejderne. Sammenlægningen skal være et fælles projekt med et positivt fortegn. Det er visionen,” siger Annemette S. Johnsen (SF).
Borgmester John Brædder siger:
”Det er vigtigt for os, at økonomien hænger sammen, og at sammenlægningen ikke er en spareøvelse. Samtidig vil et salg af arealerne ved Østre Skole til byfortætning kunne bidrage til finansiering af den nye skole. Vi mener det, når vi siger, at visionen er at skabe et endnu bedre skoletilbud for alle børn på hele Østerbro.”
Indstillingen fra Børne, Familie og Uddannelsesudvalget skal behandles i Økonomiudvalget på et ekstraordinært møde og efterfølgende i byrådet på mødet den 20. juni 2019.
Høringssvarene kan læses som bilag til dagens udvalgsmøde.
Kontakter
Simon Hansen (S), formand for Børne, Familie og Uddannelsesudvalget, 25181816
Bente Lerche-Thomsen (EL), medlem af Børne, Familie og Uddannelsesudvalget, 25181803
Annemette S. Johnsen (SF), medlem af byrådet, 25181863
John Brædder (Guldborgsundlisten), borgmester, 25180390
Ole K. Larsen (V), 2. viceborgmester, 25180398
Billeder
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Enigt byråd godkender lokalplan på havnen12.9.2025 06:07:26 CEST | Pressemeddelelse
Den tredje lokalplan for den sydlige del af havnen er nu godkendt, og dermed er byggeriet af et nyt rådhus et skridt nærmere. Derudover er der grønt lys for at etablere nye cykel- og gangstier, en park og et ungeområde med adgang til vandet.
Nyt budget i Guldborgsund med fortsat fokus på børnene11.9.2025 20:02:48 CEST | Pressemeddelelse
BUDGET: Børnene i Guldborgsund Kommunes dagtilbud kan se frem til flere voksne omkring sig. Det er et af resultaterne i dette års budgetforlig, som faldt på plads torsdag.
Guldborgsund tildeler færre førtidspensioner end sammenlignelige kommuner11.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune har en lavere tilgang til førtidspension end andre kommuner med lignende socioøkonomiske vilkår. Det skyldes en ressourcefokuseret og aktiv indsats samt en tro på, at de fleste borgere har noget at bidrage med på en arbejdsplads.
Indvielse af nyt torv i Nykøbing F10.9.2025 17:36:19 CEST | Presseinvitation
Fredag den 12. september kl. 15.30 inviterer Guldborgsund Kommune i samarbejde med Vores Nykøbing og de lokale erhvervsdrivende til officiel indvielse af et nyt torv i den sydlige del af Nykøbing F.
Opgaveudvalg er nu klar med konkrete initiativer, der skal styrke det gode seniorliv9.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det seneste år har et politisk nedsat opgaveudvalg arbejdet tæt sammen med borgere, foreninger, frivillige og på tværs af forvaltninger for at få ideer og forslag til, hvordan det gode seniorliv bliver styrket. Opgaveudvalget har udarbejdet anbefalinger og en række konkrete initiativer, som netop er blevet fremlagt for Ældre og Omsorgsudvalget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum