Udsatte borgere i Ishøj får nu et herberg
19.8.2021 10:00:08 CEST | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse

Den 1. september slår Ishøjs nye, kommunale herberg dørene op på Ishøj Søvej 3.
Her kan udsatte og hjemløse voksne få tag over hovedet og adgang til et køkken og bad – og ikke mindst støtte fra socialfaglige ansatte.
Åbningen vækker glæder hos Kenneth Nielsen, der er formand for Udsatterådet i Ishøj Kommune:
”Vi er glade for, at vi nu har fået et herberg i Ishøj og på den måde gør noget godt for Ishøjs udsatte borgere. Vi er i Udsatterådet meget imponerede over stedets faciliteter og indretningen på værelserne, og vi er især glade for, at stedet åbner nu, hvor vejret er ved at blive koldere.”
Bedre mulighed for at hjælpe de udsatte
Det nye herberg er fysisk placeret sammen med flere af Ishøjs andre sociale tilbud - blandt andet rusmiddelbehandlingen Pitstop og de såkaldte skæve boliger, Søhaven.
Placeringen af herberget gør det lettere for Ishøj Kommune at hjælpe borgerne - ikke kun på boligfronten, men også i deres samlede livssituation.
”Med det nye herberg får vi et håndholdt tilbud i lokalmiljøet, og samtidig får socialområdet i Ishøj større mulighed for at arbejde på tværs af vores forskellige tilbud. På den måde kan vi løfte kvaliteten i arbejdet med at hjælpe vores mest udsatte borgere,” siger borgmester Ole Bjørstorp.
Udsatte skal have en bolig først
Oprettelsen af det nye herberg foregår i samarbejde mellem Ishøj Kommune og Socialstyrelsen og sker med udgangspunkt i en anerkendt tilgang til hjemløshed, som allerede bliver brugt i mange danske kommuner.
Her ligger fokus på, at udsatte borgere først og fremmest skal have tag over hovedet, før kommunen kan arbejde med eventuelle andre udfordringer, som en udsat borger kan have.
På den måde kan et herberg bidrage til, at udsatte borgere på sigt kan opnå en meningsfuld tilværelse i egen bolig med mest mulig selvbestemmelse.
”På herberget kan udsatte borgere arbejde med mål, som de selv har valgt. Det kan for eksempel være at komme i behandling, få kontakt til familie eller måske starte på en uddannelse eller et job. Opholdet kan på den måde blive et springbræt for en udsat borger til at komme nærmere en meningsfuld tilværelse,” siger Merete Amdisen, formand for Social – og Sundhedsudvalget i Ishøj Kommune.
Det nye herberg bliver indviet ved et arrangement den 26. august, hvor bl.a. social-og ældreminister Astrid Krag deltager.
Faktaboks: Ishøjs nye herberg
Herberget kan rumme op til ni borgere og er bemandet i dagtimerne på hverdage af socialfaglige medarbejdere fra Ishøj Kommune.
Målgruppen er udsatte borgere over 18 år, som:
- Er motiverede for forandring i deres liv
- Ikke har adgang til egen bolig og kan profitere af et midlertidigt tilbud
- Har behov for støtte til at etablere en stabil tilværelse i egen bolig og ikke har andre muligheder for at få hjælp
- Kan tage ansvar for sig selv i forhold til hygiejne, mobilitet og rengøring, idet tilbuddet ikke har døgnvagt
- Er aktivt boligsøgende
- Ikke har et aktivt overforbrug af alkohol og/eller andre rusmidler.
- Ikke har fysiske eller psykiske problemer, der kræver døgnbemanding eller sygeplejefaglig indsats
Kontakter
Julie Agger Johannessen, udviklingskonsulent på socialområdet, Ishøj Kommune: 2344 7245 / jajoh@ishoj.dk
Billeder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Sygefraværet i Ishøj Kommune er under landsgennemsnittet17.9.2026 15:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har siden 2023 haft et stærkt fokus på at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. Derfor glæder det kommunaldirektøren, at fraværet nu er kommet ned under landsgennemsnittet på det kommunale område
Jakob Sheikh får kommunalt topjob i Ishøj2.7.2026 13:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune har ansat Jakob Sheikh som ny centerchef for Ledelse og Strategi. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Institut for Menneskerettigheder
Ishøj Bibliotek opprioriterer førskoleområdet og ansætter ny børnebibliotekar29.6.2026 15:30:40 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek styrker nu indsatsen for de yngste borgere og deres familier ved at opprioritere førskoleområdet
Ny direktør til Ishøj Kommune26.6.2026 13:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har ansat Ida Byrge Sørensen som ny direktør og bakker dermed op om et enigt ansættelsesudvalg. Hun kommer fra en tilsvarende direktørstilling i Faxe Kommune
Louise Herskind bliver ny borgerrådgiver i Ishøj4.6.2026 16:37:04 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. august får borgerne i Ishøj en ny borgerrådgiver. Louise Herskind træder ind i rollen med mere end 20 års erfaring fra den kommunale verden og et stærkt fokus på at hjælpe borgere godt videre i mødet med kommunen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

