Udsatte borgere bliver udnyttet til at begå narkotikakriminalitet
Internationalt er bl.a. Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Stofmisbrug (EMCDDA) de senere år blevet opmærksom på, hvordan kriminelle bander og erfarne narkotikakriminelle udnytter udsatte mennesker til at begå narkotikakriminalitet. En dansk trendspotter-undersøgelse, som forskere fra Center for Rusmiddelforskning har gennemført, viser, at i Danmark bliver udsatte unge og voksne udnyttet til kriminalitet som salg, transport og opbevaring af illegale stoffer af erfarne kriminelle personer og bander.
Interview og spørgeskemaundersøgelse med fagprofessionelle
Undersøgelsen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 331 fagprofessionelle, som arbejder med udsatte borgere og interviews med ansatte i blandt andet politiet, SSP og på væresteder.
Undersøgelsen viser, at blandt dem, som arbejder med udsatte unge, kender 69 procent unge mellem 15-19 år, der har solgt stoffer for andre personer. Besvarelserne peger på, at udsatte unge sælger stoffer for andre kriminelle af forskellige ofte overlappende årsager. Henholdsvis 84 procent og 72 procent af SSP-medarbejdere, socialpædagoger m.fl. har kendskab til unge, der sælger stoffer for andre for ’selv at tjene penge’ og for ’selv at få adgang til stoffer’.
Presset eller manipuleret til at begå kriminalitet
Besvarelserne viste imidlertid også, at nogle udsatte unge bliver presset eller manipuleret til at begå narkotikakriminalitet. Fire ud af ti af de fagprofessionelle kender unge, som er blevet ’lokket og manipuleret’ til at sælge stoffer, og fire ud af ti kender til unge, der er blevet ’voldeligt truet’ til at sælge stoffer, mens 57 procent har kendskab til unge, som har solgt stoffer, fordi de var fanget i gæld. Undersøgelsen viste også, at udsatte unge jævnligt udnyttes til at transportere og opbevare stoffer for andre kriminelle, ligesom udsatte unge er i risiko for at få deres digitale identitet og bankkonti udnyttet. Lignende tendenser gør sig gældende for udsatte voksne, og det ser ud til, at flere i denne gruppe bliver udsat for vold og trusler, når de bliver presset til at begå narkotikakriminalitet.
Erfarne kriminelle tilpasser forretningen stram lovgivning
”Det har længe været kendt, at narkotikakriminelle til tider udnytter udsatte unge og voksne som en del af deres forretningskoncept. Vores undersøgelse peger imidlertid på, at det ser ud til at være et voksende problem, og at de væsentligste årsager til det er, at der er kommet øget konkurrence på det kriminelle stofmarked, og at erfarne kriminelle er begyndt at tilpasse deres forretning til de senere års strammere bande- og narkotikapolitik, som også betyder flere politiaktioner imod dem. Det gør de så ved at rekruttere og ’outsource’ de mest risikofyldte opgaver til udsatte borgere,” siger antropolog og lektor Thomas Friis Søgaard, som har stået for undersøgelsen på Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet.
_____________________________
Fakta:
Rapporten ”Exploring drug supply, associated violence and exploitation of vulnerable groups in Denmark” blev udgivet 10. maj 2021.
Undersøgelsen er ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift. Der er tale om et såkaldt trendspotterstudie, som har til formål at kortlægge centrale tendenser på et område. Undersøgelsen bag rapporten er udført med økonomisk støtte fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA). Rapporten er skrevet af forskere på Center for Rusmiddelforskning, Psykologisk Institut, Aarhus BSS, Aarhus Universitet.
331 fagprofessionelle, som arbejder med udsatte borgere i Danmark, har deltaget i undersøgelsen, som blev gennemført i 2020.
Nøgleord
Kontakter
Thomas Friis Søgaard, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Psykologisk Institut, Aarhus BSS, Aarhus Universitet.
Tlf: 2872 7938
E-mail: tfs.crf@psy.au.dk
Marianne Pilegaard, kommunikationskonsulent, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus BSS, Aarhus Universitet.
Tlf: 6055 0644
Mail: pilegaard@au.dk
Vedhæftede filer
Information om Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Aarhus BSS er en bred business school ved Aarhus Universitet. Med ca. 15.700 dagsstuderende og flere tusinde deltidsstuderende, 275 ph.d.-studerende og godt 500 videnskabelige medarbejdere er Aarhus BSS en af Europas største business schools og Danmarks største universitære enhed inden for business og samfundsvidenskab med en stor faglig bredde.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Magtudredningen 2.0: Vores demokrati er sårbart12.6.2025 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske demokrati er udfordret. Det viser det indledende forskningsarbejde fra Magtudredningen 2.0, som er bestilt af Folketinget. Udfordringerne handler både om borgernes politiske deltagelse, kvaliteten af den offentlige samtale og presset på det politiske beslutningssystem.
Fjern dine smerter med en psykolog eller en app16.5.2025 14:58:42 CEST | Pressemeddelelse
Psykologisk behandling kan lindre smerte. Ny forskning fra Aarhus BSS viser nu, hvad der fysisk sker i hjernen, og hvilke konkrete behandlingsformer, psykologer, læger og patienter kan ty til.
Aarhus Universitet etablerer nyt center for dansk erhvervsliv3.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Institut for Økonomi på Aarhus BSS bliver hjemsted for en ny forskningsenhed, Center for Erhvervsøkonomisk Forskning og Analyse, Aarhus Universitet (CEFAU). Centret skal levere uafhængige og forskningsbaserede analyser, som kan gavne det danske erhvervsliv.
Presseinvitation: Folketinget og Magtudredningen 2.0 inviterer til konference på Christiansborg25.10.2024 08:25:50 CEST | Presseinvitation
Forskere præsenterer centrale indsigter fra det indledende arbejde i Magtudredningen 2.0 og diskuterer ny viden med politiske aktører.
Nyt internationalt pionercenter for medicinsk dataforskning20.8.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet, Københavns Universitet og University of Oxford går nu sammen om at skabe et nyt pionercenter, der bliver en markant international partner for datadreven medicinsk forskning. Pionercentret forankres på Aarhus Universitet med hub sites på hver af de tre universiteter og med en samlet bevilling på 250 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum