Udsættelse af betalingsfrist letter presset – men savner klarhed over tempo for genåbning
19.2.2021 09:00:53 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Regeringen har i dag præsenteret et forslag om at forlænge betalingsfristen for nye A-skattelån. Med den hidtidige frist kunne de små og mellemstore virksomheder, som gør brug af låneordningerne, ellers stå med seks betalingsfrister i februar 2022.
”Det giver god mening, at man derved vil åbne mulighed for, at virksomhederne kan sprede betalingerne ud over en større periode. På den måde kan man forhåbentlig undgå, at en samlet, stor skatteregning fuldstændig dræner den likviditet, virksomhederne har knoklet for at opbygge og opretholde de senere måneder,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal og uddyber:
”Det ændrer dog ikke ved, at der jo vil være en regning, som skal betales på den anden side. Derfor er det afgørende, at virksomhederne får langsigtet klarhed hurtigst muligt. Hvad kan åbne 1. marts? Hvad kan åbne 15. marts, hvis smittetallene er stabile? Hvad kan åbne 1. april, når cirka 1 mio. danskere er blevet vaccineret? Hvornår forsvinder grænserestriktionerne for europæisk arbejdskraft? Hvilke indikatorer siger, hvornår der ikke er pres på sundhedsvæsenet længere? Hvorfor kan man ikke bruge teknologi –eksempelvis digitale antalstællere i butikker – som redskaber til at sætte gang i genåbningen?”
Regeringen foreslår, at A-skattelån i forbindelse med februarbetalingen i 2021 først skal tilbagebetales den 1. april 2022, mens tilsvarende lån i forbindelse med martsbetalingen først skal betales den 1. juni 2022. Samlet vil det give virksomhederne mulighed for at holde på likviditet på 79 mia. kroner i længere tid. Lån i forbindelse med momsbetalingen den 1. marts 2021 skal stadig som hidtil planlagt tilbagebetales den 1. februar 2022.
Forslaget kommer i forbindelse med Folketingets hastebehandling af regeringens forslag om at udvide låneordningerne for A-skat, AM-bidrag og moms – som vil sikre virksomheder ekstra likviditet på 170 mia. kroner.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 72 14 20 17
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Maskinindustrien mere end halverer sit klimaaftryk17.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Maskinindustrien har skåret over halvdelen af sin udledning væk siden år 2000, hvilket er hurtigere end resten af industrien og beviser værdien af grøn omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nu bruger 9 ud af 10 virksomheder i det tekniske erhvervsliv AI16.9.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser en eksplosiv vækst i brugen af AI. Ni ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv bruger nu kunstig intelligens, hvilket ligger langt over det gennemsnitlige niveau blandt danske virksomheder.
TEKNIQ: Endelig skinner solen over de kommunale tage14.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag gør en ny lov det markant lettere for kommuner og regioner at opsætte solceller på offentlige bygninger uden bureaukratisk bøvl, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der gennem flere år har arbejdet for det.
TEKNIQ: PISA-chok kræver politisk handling10.9.2026 15:05:39 CEST | Pressemeddelelse
De historisk dårlige PISA-resultater viser, at der er behov for politisk handling, da faldende faglighed blandt unge kan få konsekvenser langt ud over folkeskolen, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Nye tal: Materialepriserne på el stikker af8.9.2026 08:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at priserne på elmaterialer nu ligger på rekordhøjt niveau. Tårnhøje kobberpriser på verdensmarkedet, gør det dyrere at renovere og bygge nyt i Danmark, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum