Udkast til budget 2021-2022 sendes i høring
3.9.2020 14:44:35 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Den økonomiske afmatning på grund af Corona-pandemien kan også mærkes i kommunerne. I Furesø er det afgørende at fastholde en fast økonomisk kurs, så der fortsat er balance i budgettet og plads til udvikling.
Furesø er ekstra udfordret af den store gæld på 2,2 mia. kr. fra før kommune-sammenlægningen og en kraftig vækst i kommunens årlige bidrag til udligningssystemet de seneste 10 år - fra 160 mio. kr. til 320 mio. kr.
”De sidste 10 år har vi haft fokus på stram økonomistyring, hvor vi på trods af de økonomiske udfordringer er lykkedes med at udvikle kommunen i et bredt politisk samarbejde. Den linje skal vi fortsætte med. Vi arbejder for et realistisk budget i balance, der samtidig giver mulighed for, at vi fortsat kan udvikle kommunen. Jeg ser frem til at høre borgerne om de fortsatte politiske drøftelser om budgettet,” udtaler borgmester Ole Bondo Christensen (A).
Udover at sende høringssvar er det muligt at deltage i et borgermøde den 17. september. Viceborgmester Lars Carstensen (C) ser ligeledes frem til at få borgernes input.
”Vi har i år valgt at lægge et udkast til budgetaftale sammen med det budgetforslag, der går i høring. Dermed kan borgerne allerede i høringsperioden få indblik i de budgetforhandlinger, som kører politisk. Det budgetforslag, vi lægger frem, er i god balance og med mange spændende udvidelsesforslag, men der vil helt sikkert være områder, hvor vi skal justere, trække fra og lægge til på bagrund af borgerhøringen og de fortsatte politiske drøftelser. Jeg ser frem til, at vi får en god dialog,” udtaler Lars Carstensen.
Budgetforslaget er i høring frem til den 23. september og allerede den 17. september kan borgerne deltage i et borgermøde. Nærmere oplysninger kan findes på www.furesoe.dk/hoeringbudget2021 og man kan tilmelde sig til borgermødet på www.furesoe.dk/borgermoede, hvor der er max-tilmelding på grund af corona-restriktioner.
Nøgleord
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A), borgermester, tlf.: 7216 5200
Lars Carstensen (C), viceborgmester, tlf.: 7216 3997 (ikke sms)
Steen Vinderslev, kommunaldirektør, tlf.: 7216 5100
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Mie Carstensen bliver ny centerchef i Furesø Kommune30.9.2026 15:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt ansættelsesudvalg har valgt Mie Carstensen som ny centerchef for Center for Beskæftigelse, Forebyggelse og Sociale Indsatser. Hun kommer med mere end 20 års erfaring fra velfærdsområdet og har været leder i både Københavns Kommune og Region Hovedstaden.
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
