Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet udgiver 37 nye rejsevejledninger – nu også for vestlige lande

Del
Udenrigsministeriets Borgerservice udvider nu antallet af rejsevejledninger og re-lancerer samtidig app’en ”Rejseklar”, der samler ministeriets tilbud og gode råd til danske rejsende.

Langt de fleste danske har ingen problemer, når de rejser ud i verden. Men engang imellem går det galt. Med rejsevejledningerne kan du forberede din rejse og med app’en ”Rejseklar” er du bedre rustet, hvis uheldet er ude, når du er i udlandet. Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for udvalgte lande, primært rettet til danske turistrejsende, og særligt om sikkerhedsforhold i landet. En Megafon undersøgelse sidste år viste, at 89% af danskerne kender til rejsevejledningerne, samt at 22% har læst én inden for de sidste 2 år – især for at søge information om sikkerhed og terrorrisiko.

Nu udvides antallet af rejsevejledninger betragteligt med udgivelse af 37 helt nye som omfatter lande i Europa, USA, Canada, Japan og Australien. Dermed har Udenrigsministeriet nu en rejsevejledning for alle de lande, hvor der er en dansk ambassade. Der laves også rejsevejledninger for lande uden en dansk ambassade. Det gælder steder såsom Tunesien, Nepal og Gambia, hvor der er mange danske rejsende, men hvor der har været sikkerhedsmæssige udfordringer i form af eksempelvis terroranslag, naturkatastrofer og politiske uroligheder.

Centerchef for Borgerservice og Kommunikation René Dinesen siger:

”Jeg er glad for den tillid, der er til vores rejsevejledninger. Den skal vi gøre os fortjent til. Med 37 nye rejsevejledninger har vi nu en rejsevejledning for alle lande, hvor der er en dansk ambassade. Samtidig har vi gjort dem lettere at forstå. Vi har eksempelvis tilføjet farver, som gør det meget tydeligt, hvordan sikkerhedsrisikoen kan variere i forskellige dele af et land.”

”For at gøre det lettere for de rejsende har vi samlet al rejseinformation i vores app ”Rejseklar”, som er blevet opdateret. I app’en kan man også nemt tilmelde sig Danskerlisten, der giver mulighed for direkte kontakt mellem borgeren og Udenrigsministeriet i en krisesituation.”

”Vores målsætning er klar og tydelig information, som er let at finde og i et format, som folk kender. For os, som leverer rådgivning til folk på farten, er det vigtigt at bruge teknologiens muligheder til at levere bedre borgerservice.”

Rejsevejledningerne kan findes på hjemmesiden www.um.dk eller læses i app’en ”Rejseklar”. App’en findes til smartphones og kan hentes gratis i App Store eller Google Play. Hvis man vil på Danskerlisten, men ikke har mulighed for at tilmelde sig via app’en, så kan man tilmelde sig via nettet på danskerlisten.um.dk.

For mere information kontakt Udenrigsministeriets Borgerservice på 33921112

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Udviklingspolitisk Råd besøger Etiopien og Kenya22.4.2024 13:13:51 CEST | Pressemeddelelse

Kenya og Etiopien spiller væsentlige stabiliserende roller i et konfliktfyldt Østafrika. Men begge lande står samtidig over for store humanitære og klimamæssige udfordringer, og er blandt de største værtslande for flygtninge i Afrika. Danmark samarbejder blandt andet med landene om grøn og bæredygtig udvikling, modstandsdygtighed mod klimaforandringer, demokrati, menneskerettigheder, fattigdomsbekæmpelse og håndtering af flygtningesituationen. Udviklingspolitisk Råd besøger landene for at få indsigt i implementeringen af dansk humanitær støtte og danske udviklingsprojekter inden for bl.a. myndighedssamarbejdet, landbrug, sociale sikkerhedsnet, energi og vand.

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

Danmark sender støtte til Etiopien til hjælp mod væbnet konflikt, tørke, oversvømmelser og risiko for hungersnød16.4.2024 15:39:21 CEST | Pressemeddelelse

Etiopien er voldsomt præget af væbnede interne konflikter og tørke og oversvømmelse forårsaget af blandt andet klimaforandringer. Landet står i dag med store problemer med fordrivelse, kritisk fødevaremangel og massive humanitære behov. 20 millioner mennesker har behov for nødhjælp. Derfor støtter Danmark nu Etiopien med 100 millioner kroner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye