Udenrigsministeren rejser til Paris og Bruxelles: ”Vi kan ikke klare verdens kriser alene”
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er i dag i Paris og Bruxelles. Det er hans anden rejse som udenrigsminister.
Turen startede i Paris, hvor Lars Løkke Rasmussen mødtes med sin franske udenrigsministerkollega Catherine Colonna. Her drøftede de to ministre det gode dansk-franske forhold, muligheder efter afskaffelsen af det danske forsvarsforbehold og krigen i Ukraine:
”Det har været godt at bekræfte Danmarks tætte forhold til Frankrig, som vi jo slog fast med syvtommersøm med starten af Tour de France i Danmark sidste år. Vi drøftede selvfølgelig også Europas voksende globale rolle samt krigen i Ukraine, og hvordan Frankrig og Danmark bedst muligt kan fortsætte vores store støtte – ikke mindst gennem EU og NATO,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
I Bruxelles skal Lars Løkke Rasmussen blandt andet mødes med NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg og EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik Josep Borrell. Et stærkt Europa og et tæt transatlantisk samarbejde er ifølge udenrigsministeren afgørende for at sikre Danmarks sikkerhed og stabilitet:
”Vi kan rigtig meget i Danmark, men vi kan ikke klare verdens kriser alene. Ukraine er med god grund på dagsordenen til alle mine møder, og her har vi set, hvor meget vi kan gøre i fællesskab Gennem NATO har vi styrket vores fælles værn mod truslen fra Rusland, og gennem EU stækker vi den russiske økonomi og indflydelse med vores håndfaste sanktioner,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og understreger, at det kun er en del af, hvad Danmark kan gennem EU og NATO.
Blandt andet støtter Danmark også de ukrainske styrker med brændstof, medicin og vinterudstyr gennem NATO og med militær træning og finansiering af våben gennem EU.
Udenrigsministeren vil desuden bringe den bekymrende situationen i Iran op på møderne i Paris og Bruxelles:
”Iran har generelt bevæget sig ned ad en trist og destruktiv sti den sidste tid. Derfor ser jeg gerne, at vi indfører yderligere sanktioner fra EU’s side, og det vil jeg bringe op på møderne i dag,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
For yderligere information: Kontakt presserådgiver Kristoffer Jonsson // +45 3043 6749 // krijoo@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn3.2.2023 14:23:41 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 3. februar 2023 kl. 14.00.
Danmark vil gennem nyt initiativ arbejde for retsforfølgelse af russiske ledere27.1.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske regering vil indgå i en kernegruppe af lande, som skal undersøge, hvordan russiske ledere kan blive retsforfulgt for Ruslands aggression mod Ukraine. Det sker efter en invitation til initiativet fra Ukraine.
Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik har været på rejse i Etiopien26.1.2023 12:45:26 CET | Pressemeddelelse
Dan Jørgensen har besøgt Etiopien den 23. - 25. januar 2023. Det er det første danske ministerbesøg i landet efter fredsaftalen mellem Etiopien og de tigrinske styrker (TPLF). Under besøget drøftede han fremskridt i gennemførelsen af fredsaftalen, og hvordan Danmark bedst kan støtte Etiopien på vejen frem mod varig fred og stabilitet.
Udenrigsministeren ansætter endnu en særlig rådgiver18.1.2023 18:32:16 CET | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Morten E. G. Jørgensen som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Han skal i samarbejde med særlig rådgiver Karen Clement bistå udenrigsministeren i det regeringspolitiske arbejde.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn18.1.2023 18:31:41 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde torsdag den 19. januar 2023 kl. 14.30.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum