Udenrigsministeren mødes med den russiske udenrigsminister i Moskva
9.10.2020 07:00:56 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Jeppe Kofod udtaler:
”Vi har flere alvorlige sager, hvor danske interesser er på spil, og hvor det er vigtigt, at jeg tager dem op direkte med Lavrov. Det gælder især den uacceptable krænkelse af dansk luftrum ved Bornholm i august. En klar afspejling af, hvordan den øgede russiske militarisering i Østersøen og Arktis desværre er med til at skabe usikkerhed og uforudsigelighed. Det kræver et aktivt dansk diplomati og en klar dansk stemme.”
Udenrigsministrene vil også drøfte andre vigtige spørgsmål på den internationale dagsorden, herunder situationen i Hviderusland og det uacceptable angreb med kemisk nervegift på den russiske oppositionsleder Alexei Navalny.
”Geografisk er der kun Østersøen imellem Danmark og Rusland. Men politisk er der på mange emner fra både Ukraine, Syrien og international lov og ret, desværre rigtigt langt mellem os. Men Rusland og Danmark er naboer. Og naboer skal kunne tale sammen – også om de svære emner. Derfor ser jeg også meget frem til igen at mødes med Lavrov og drøfte det dansk-russiske forhold. Jeg har været i tæt dialog med mine kolleger i Paris, Berlin og Bruxelles forud for besøget og vil på mandag orientere EU-kollegerne om mine drøftelser med Lavrov,” siger udenrigsminister Jeppe Kofod.
Under sit besøg i Moskva skal udenrigsministeren også mødes med repræsentanter fra det russiske civilsamfund for at tale om menneskerettighedssituationen i Rusland. Udenrigsministeren skal også mødes med den russiske medformand for det dansk-russiske regeringsråd for økonomisk samarbejde, den russiske transportminister Yevgeny Ditrikh.
For yderligere pressekontakt:
Udenrigsministeriets pressevagt, pressevagten@um.dk.
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Ny evaluering: Styrk kapacitet, sammenhæng og nærhed til partnerne19.2.2026 16:44:11 CET | Pressemeddelelse
En ny evaluering “Evaluation of Management of Danish Development Cooperation – 20 Years after Decentralisation” ser på, hvordan det danske udviklingssamarbejde er blevet forvaltet de seneste to årtier, i lyset af en ny global virkelighed præget af klimakrise, krig, migration og geopolitiske udfordringer. Evalueringen peger bl.a. på behovet for at styrke kapacitet, overblik og lokal forankring, hvis Danmark skal levere effektiv og synlig bistand i en mere kompleks verden.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn18.2.2026 09:30:00 CET | Press release
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 18. februar kl. 11.45.
De nordiske lande drøfter opdatering af Helsingforsaftalen17.2.2026 15:03:45 CET | Pressemeddelelse
De otte nordiske samarbejdsministre fra Danmark, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Norge, Sverige og Åland mødes i morgen i København til det første ministermøde under Danmark og Færøernes formandskab for Nordisk Ministerråd.
Udenrigsministeren åbner Danmarks ambassade i Rwanda14.2.2026 15:15:36 CET | Pressemeddelelse
Den 15.-16. februar besøger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen Rwanda, hvor han vil markere åbningen af Danmarks nye ambassade i Kigali.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen deltager ved sikkerhedskonferencen i München13.2.2026 09:47:30 CET | Pressemeddelelse
Sammen med statsministeren og forsvarsministeren vil udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen deltage ved den årlige sikkerhedskonference i München, der i år afvikles fra 13.-15. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
