Udenrigsministeren deltager i statsbesøg til Tyskland
9.11.2021 12:00:12 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Statsbesøget skal konsolidere og videreudvikle det gode forhold mellem Danmark og Tyskland, støtte danske virksomheders muligheder på det tyske marked og styrke det i forvejen tætte dansk-tyske kultursamarbejde. 52 danske virksomheder indgår i den erhvervsdelegation, der rejser med som en del af besøget.
Udenrigsminister Jeppe Kofod udtaler:
”Med Brexit, Covid-19 og de nye spændinger, vi ser på den globale scene, kan man vist roligt sige, at det udenrigspolitiske farvand omkring os er blevet mere uroligt. I det lys er vores tyske nabo en vigtig og stabil partner for Danmark. Samtidig står Tyskland selv på tærsklen til en ny tid, når der om kort tid udnævnes en ny regering. Jeg håber, at statsbesøget bliver begyndelsen på et nyt kapitel i det danske-tyske forhold, hvor vi tager samarbejdet til et endnu højere niveau. Ikke mindst inden for klima og digitalisering, som jo står højt på dagsordenen både herhjemme og i Tyskland.”
Udenrigsministeren skal bl.a. ledsage Hendes Majestæt Dronningen til en frokost med den tyske kansler Angela Merkel samt mødes med sin tyske kollega Heiko Maas. Rejsen omfatter også et besøg til et af Berlins kraftværker, som udfaser kul og i betydelig grad omstiller sin varmeforsyning til at blive baseret på strøm fra vindmøller.
Jeppe Kofod underskrev i foråret 2021 en dansk-tysk venskabserklæring med Heiko Maas, som understreger det gensidige ønske om et tættere samarbejde. Blandt andet det grønne og det digitale område fremhæves i erklæringen som områder, hvor det dansk-tyske samarbejde kan styrkes.
Tyskland og Danmark har i dag en samhandel til en værdi af 329,6 mia. kr., hvilket gør Tyskland til Danmarks største samhandelspartner. Cirka 14 pct. af Danmarks vareeksport går til det tyske marked. Der er dog fortsat et stort potentiale for danske løsninger inden for blandt andet klima, energi, sundhed og fødevarer. Erhvervsfremstødet har fokus på netop disse områder.
Statsbesøget har foruden udenrigsministeren deltagelse af sundhedsminister Magnus Heunicke, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen.
For yderligere kontakt: Presserådgiver Victor Boysen, tlf. 20 18 95 93
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren leder FN's Sikkerhedsråd med fokus på Ukraine, Sudan og konflikt og sult24.8.2026 09:14:29 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. og 25. august besøger udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, New York, hvor Danmark i august har formandskabet for FN’s Sikkerhedsråd.
Udenrigsministeriet ansætter særlig rådgiver1.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet ansætter Jonas Juul Bisserup Bechfeldt som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Danmark giver 85 millioner kroner i ny humanitær støtte til Palæstina og Libanon13.7.2026 08:24:50 CEST | Pressemeddelelse
Den humanitære situation i Gaza og på Vestbredden er fortsat kritisk, mens de seneste måneders eskalering af konflikten i Libanon har forværret en allerede alvorlig humanitær krise.
Udenrigsministeren besøger Montenegro for at støtte landets EU-kandidatur8.7.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af NATO-topmødet i Ankara rejser udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Montenegro.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn30.6.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 30. juni kl. 14.00.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
