Udenrigsministeren besøger Georgien og åbner officielt ny dansk ambassade
Som nabo til Rusland er der særligt god grund til at bekymre sig over, hvilke konsekvenser krigen i Ukraine kan få for Georgien. Rusland kontrollerer i forvejen to udbryderrepublikker i landet, og Rusland modarbejder Georgiens uafhængighed og europæiske orientering.
Udenrigsministeren skal på sit besøge blandt andet besøge de russiskkontrollerede områder i Georgien, og mandag åbner udenrigsministeren officielt den danske ambassade.
”Med åbningen af ambassaden sender Danmark et signal til Georgien om, at vi fuldt ud støtter deres uafhængighed. Samtidig viser vi, at vi fra dansk side vil hjælpe dem med de rette reformer, så de kan indfri deres drømme om at blive en integreret del af EU,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Georgien har i sin forfatning indskrevet et mål om at blive en del af EU og NATO. Der er i befolkningen over 80 procent opbakning til begge dele.
I 2022 blev Georgien tildelt et såkaldt europæisk perspektiv, der er skridtet før, et land kan blive kandidatland. Samtidig kom Europa-Kommissionen med 12 reformkrav, Georgien skal levere på for at blive tildelt egentlig kandidatstatus. De reformer kan Danmark hjælpe med gennem blandt andet myndighedssamarbejde og korruptionsbekæmpelse.
Under besøget tager udenrigsministeren desuden til den administrative grænse mellem Georgien og Sydossetien. De to russisk-støttede udbryderrepublikker Abkhasien og Sydossetien har siden Ruslands invasion i 2008 haft russiske soldater udstationeret, og Rusland fastholder sin betydelige kontrol over de to områder. Grænsen mellem Georgien og udbryderrepublikker er i dag adskilt af administrative grænser.
”Familier, venner og hele landsbyer bliver adskilt af de administrative grænser i Georgien. Det viser tydeligt, at Rusland også her er til skade for befolkningen og civilsamfundet. Derfor er det vigtigt, at vi sammen med Georgien sender et signal til Putin om, at Rusland ikke får held til at destabilisere vores østlige nærområde,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Den danske udenrigsminister skal desuden mødes med Georgiens udenrigsminister Ilia Darchiashvili samt premierminister Irakli Garibashvili. Derudover skal han mødes med unge georgiske aktivister, der spiller en helt centralt rolle i udformning af landets demokratiske fremtid.
For yderligere information, kontakt presserådgiver Kristoffer Jonsson på krijoo@um.dk eller +45 3043 6749
Nøgleord
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Stor interesse fra dansk erhvervsliv og civilsamfund for at hjælpe med genopbygningen af Ukraine26.5.2023 12:20:28 CEST | Nyhed
Regeringen afholder i dag første møde i Ukraine Investeringsforum. Det skal bidrage til, at danske virksomheder kan engagere sig i konkrete genopbygningsprojekter i Ukraine. Regeringen vil også mødes med følgegruppen for Ukraine-fonden for første gang.
Kursskifte i dansk hjælp til Niger: Øget fokus på klimatilpasning25.5.2023 16:00:50 CEST | Pressemeddelelse
Niger er et af verdens fattigste lande og er særligt sårbar over for klimaforandringer. Temperaturen forventes at stige 1,5 gange hurtigere end det globale gennemsnit. Befolkningen er i forvejen udsat for tørker, oversvømmelser og ekstreme temperaturer og har få muligheder for at tilpasse sig de ændrede forhold. Derfor øger Danmark nu støtten til at gøre Niger mere modstandsdygtig over for klimaforandringerne.
Danmark styrker hjælpen til Niger markant24.5.2023 18:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark øger nu sit bilaterale udviklingsengagement i det vestafrikanske lande Niger med omkring 50 procent til i alt 920 millioner kroner.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn23.5.2023 16:15:44 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 24. maj 2023 kl. 15.30
Danmark støtter Sudans befolkning med 50 millioner kroner17.5.2023 10:46:13 CEST | Pressemeddelelse
Den 15. april 2023 udbrød kampe i Sudan. Den væbnede konflikt har skabt en humanitær krise og sendt tusinder på flugt. Derfor sender Danmark støtte til den hårdt ramte befolkning, som er fanget i konflikten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum