Udenrigsministeren rejser til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference
Kort efter sit møde med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, i Washington DC, rejser udenrigsministeren til Rom for at deltage i Ukraine Recovery Conference torsdag den 10. juli. Her vil Danmark underskrive aftaler for 435 mio. kr. til støtte til Ukraines genopbygning.
Ukraine Recovery Conference, URC2025, er en årlig konference med deltagelse af både regeringsledere, erhvervsliv, civilsamfund og internationale organisationer. I år er Italien og Ukraine værter for konferencen, der varer fra den 10. til 11. juli.
Udenrigsministerens deltagelse i konferencen i Rom sker på et bagtæppe af hans rejse til Washington D.C. få dage forinden. Her havde han lejlighed til at mødes med den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, hvor den danske position om fortsat støtte til Ukraine blev understreget.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen:
”Danmark står bag Ukraine hele vejen til varig fred. Det budskab havde jeg for få dage med til møde med den amerikanske udenrigsminister. For støtten til Ukraine, både civilt og militært er afgørende for at sikre Ukraine den stærkeste forhandlingsposition, derfor støtter vi fra dansk side nu med yderligere 435 millioner til genopbygningen,”
URC2025 sætter særligt fokus på fire områder: Mobilisering af den private sektor, styrkelse af human kapital og social samhørighed, lokal og regional genopbygning samt EU-integration og reformer. Målet er at fremme investeringer, støtte hurtige genopretningsprojekter og skabe langsigtet økonomisk og social udvikling.
Fakta om de aftaler Danmark underskriver under Ukraine Recovery Conference.
- 338 mio. kr. til NEFCO. Investeringer i Mykolaiv by og region indenfor energieffektivitet, vand og varme med implementering fra juli 2025 til juni 2028. I 2025 afgives tilsagn på 174 mio. kr.
- 75 mio. kr. til EU4Reconstruction. Kapacitetsopbygning af nationalt genopbygningsagentur samt udvalgte byer med implementering fra juli 2025 til juni 2028.
- 22 mio. kr. til Skills4Recovery. Uddannelse og beskæftigelse med henblik på at imødekomme efterspørgsel på arbejdskraft. Fra september 2025 til december 2026.
Konferencen markerer et vigtigt skridt mod en bæredygtig og europæisk fremtid for Ukraine.
For yderligere kontakt: pressevagten@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn5.12.2025 12:07:13 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde mandag den 8. december 2025 kl. 15.15.
Udenrigsministeriet åbner nye ambassader5.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For at kunne tage bedst muligt vare på Danmarks interesser i en omskiftelig og usikker tid, vil Udenrigsministeriet foretage en række organisationsmæssige justeringer. Det indebærer blandt andet åbning af nye ambassader.
Formandskabskonference sætter fokus på demokratiets og retsstatens tilstand i Europa3.12.2025 11:28:18 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 4. december og fredag den 5. december er det danske EU-formandskab vært for en konference om demokrati og retsstatsprincippet
Udenrigsministeren rejser til Bruxelles og deltager i NATO-møde3.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Krigen i Ukraine og Ruslands aggressive fremfærd er på dagsordenen, når NATO’s udenrigsministre samles.
Udenrigsministeren besøger Israel og Palæstina30.11.2025 08:38:05 CET | Pressemeddelelse
Søndag er udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i Israel og Palæstina. Her skal han mødes med Israels udenrigsminister og Palæstinas premierminister
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum