Udenrigsminister Kofod deltager i Europarådets udenrigsministermøde i Torino
20.5.2022 06:30:17 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Ukraine og den nye sikkerhedssituation i Europa står i centrum for mødet. Rusland, som har været medlem af Europarådet siden 1996, blev med historiske beslutninger i februar og marts først suspenderet og efter kort tid helt ekskluderet fra Europarådet som konsekvens af invasionen af Ukraine. Europarådets støtte til Ukraine vil være et af hovedemnerne på mødet.
”Det er første gang, vi mødes i Europarådet siden Ruslands ulovlige og helt uacceptable invasion af Ukraine. Og der er ingen tvivl om, at støtten til Ukraine er øverst på dagsordenen. Vi står sammen om de europæiske værdier og principper i Europarådet – ligesom vi med mødet markerer vores ukuelige opbakning til den regelbaserede verdensorden,” siger Jeppe Kofod.
Til mødet skal udenrigsministrene blandt andet vedtage Europarådets reviderede handlingsplan for Ukraine, så der kan gives målrettet hjælp til at håndtere konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine. Det gælder f.eks. i forhold til retsvæsnet, civilsamfundet og støtten til særligt udsatte grupper.
”Det glæder mig, at Europarådet så hurtigt reagerede på den russiske invasion ved at ekskludere Putins Rusland fra Rådet. Det var helt på sin plads, for krigen harmonerer på ingen måde med de principper og værdier, som Europarådet bygger på. Det er helt afgørende, at Europarådet nu sætter alle sejl til for at støtte Ukraine. Det vil jeg også tage op i Torino. I første omgang handler det bl.a. om at bistå Ukraine med at dokumentere russiske menneskerettighedskrænkelser. Det giver vi også konkret økonomisk støtte til fra dansk side. Det er helt afgørende, at vi indsamler beviser for de forbrydelser, der er blevet begået i Ukraine, så dem, der står bag, kan blive holdt ansvarlige,” siger Jeppe Kofod.
For yderligere kontakt: pressevagten@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn11.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 11. september kl. 11.00. Fra regeringen deltager udenrigsministeren og forsvarsministeren.
Danmark tilbyder hjælp til adopterede til Danmark fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon4.9.2026 15:06:00 CEST | Nyhed
Nu kan internationalt adopterede fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon få hjælp i deres søgen efter egen historie og oprindelig slægt. Adopterede kan få konkret og individuel hjælp med processen med at få indsigt i deres adoptionssag i landene. Læs mere her.
Lars Løkke Rasmussen genåbner Danmarks ambassade i Syrien31.8.2026 18:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag genåbnet den danske ambassade i Syrien. Ambassadeåbningen understreger Danmarks ambition om aktivt at bidrage til genopbygningen af Syrien.
Danmark styrker den humanitære indsats i Sudan med 100 millioner kroner24.8.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerer et nyt bidrag på 100 millioner kroner til Sudan, hvor verdens største humanitære krise udspiller sig på fjerde år.
Udenrigsministeren leder FN's Sikkerhedsråd med fokus på Ukraine, Sudan og konflikt og sult24.8.2026 09:14:29 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. og 25. august besøger udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, New York, hvor Danmark i august har formandskabet for FN’s Sikkerhedsråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
