Udenrigsministeriet

Udenrigsminister Jeppe Kofod: Ruslands falske anklager om folkedrab skal for domstolen

Del

For første gang anmoder Danmark om at gå ind i en sag mellem to andre stater ved Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag.

For første gang anmoder Danmark om at gå ind i en sag mellem to andre stater ved Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag. Det sker for at støtte Ukraine, som anklager Rusland for at komme med falske beskyldninger om folkedrab for at retfærdiggøre sit angreb mod Ukraine. Rusland er i forbindelse med invasionen af Ukraine gentagne gange kommet med usande anklager om folkedrab mod den russiske befolkning i regionerne Donetsk og Luhansk.

-      Ruslands brutale overgreb på Ukraine skal stoppe, og Putins forsøg på at manipulere virkeligheden og misbruge folkedrabskonventionen skal blotlægges. Derfor skal vi støtte Ukraine – både i kampzonen og nu her i retslokalet – og det er derfor, vi går ind i sagen ved at anmode om at fremlægge Danmarks syn på, hvordan konventionen skal fortolkes, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.

Der er massiv opbakning til Ukraine i denne proces. I juli tilsluttede 42 stater, inklusive Danmark, sig en politisk erklæring til støtte for Ukraine i den anlagte sag.

-      Det er helt ekstraordinært, at der er så stor opbakning til en sag ved Den Internationale Domstol. Det er vigtigt for mig, at vi fortsat udviser sammenhold for at skabe retfærdighed for ukrainerne. Det er også derfor, at Danmark i foråret gik forrest for at danne en tværregional gruppe af FN-medlemsstater, som arbejder for at fastholde internationalt fokus på at sikre ansvar for forbrydelser begået i Ukraine som følge af Ruslands invasion, udtaler Jeppe Kofod.

Baggrund om intervention ved Den Internationale Domstol (ICJ)

Både Ukraine og Rusland har tiltrådt FN’s folkedrabskonvention fra 1948. Ukraine har den 26. februar 2022 anlagt sag mod Rusland ved ICJ.

Domstolen skal tage stilling til om, at Ruslands angreb på Ukraine var baseret på falske anklager om folkedrab, og om det er misbrug af folkedrabskonventionen. Den 16. marts 2022 besluttede ICJ foreløbigt, at Rusland øjeblikkeligt skulle suspendere den militære operation i Ukraine, hvilket Rusland ikke har efterlevet.

De øvrige stater, som har tiltrådt folkedrabskonventionen, kan bede Domstolen om lov til at fremlægge deres fortolkning af konventionen. Det har Danmark gjort, og det er første gang, at der tages et sådan dansk skridt i en retssag ved ICJ.

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum