Uddannelseshospital giver sygeplejestuderende lyst til at fortsætte i job
5.12.2022 13:54:47 CET | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Hvert år gennemføres mere end 10.000 uddannelsesforløb for blandt andre sygepleje-, medicin- og bioanalytikerstuderende på hospitaler og psykiatriske centre i Region Hovedstaden. Et af de steder, hvor sygeplejestuderende kan komme i praktik under deres uddannelse, er den medicinske afdeling B5-B6 på Nordsjællands Hospital i Frederikssund.
Afsnittet bliver også kaldt Uddannelseshospitalet og er opstået gennem et samarbejde på tværs af hospitalet, kommuner og Københavns Professionshøjskole. På Uddannelseshospitalet er der fire gange så mange sygeplejestuderende end på et sammenligneligt afsnit. De studerende har her i langt højere grad end sædvanligt ansvar for den daglige pleje af patienterne og er aktive medspillere i de kliniske beslutninger. Naturligvis med supervision fra uddannede sygeplejersker og professionshøjskolens lektorer.
To ud af tre studerende får lyst til at søge job
Evalueringer fra de studerende viser, at to ud af tre sygeplejestuderende, der har været i praktik på afsnittet, gerne vil søge job på afsnittet efter endt uddannelse. Til sammenligning vil knap halvdelen af de studerende søge job på de traditionelle praktiksteder.
Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) vil gerne se på, om nogle af erfaringerne fra Uddannelseshospitalet kan udbredes til andre hospitaler.
”Vi ved, at nyuddannet personale nogle gange oplever et praksischok, når hverdagen på hospitalerne indtræffer. Det er vores opgave sammen med uddannelsesinstitutionerne og kommunerne at ruste de studerende til et job i sundhedssektoren, og her skal vi kigge på noget af det, som ser ud til at virke på Uddannelseshospitalet”.
”Det kan være, at vi skal se på at øge mulighederne for, at sygeplejestuderende i højere grad kan lære af hinanden. Måske kan vi også gøre mere for, at sygeplejestuderende indgår fuldgyldigt i dagligdagen på hospitalerne under supervision. Vi kan formentlig ikke kopiere projektet en til en og udbrede det til hele sundhedsvæsenet, men vi kan bestemt blive inspireret af projektet,” siger han.
Samtidig er det ifølge formanden vigtigt at understrege, at Uddannelseshospitalet er et supplement og ikke en erstatning af alle de almindelige praktikforløb, der findes på hospitalerne.
Flere studerende på et afsnit kan være en styrke
Uddannelseshospitalet er et samarbejde mellem Nordsjællands Hospital, Region Hovedstadens Center for HR og Uddannelse, Københavns Professionshøjskole, Frederikssund Kommune, Halsnæs Kommune, Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning.
Projektet har eksisteret i to år, og formålet er at udvikle og afprøve en ny uddannelsesmodel for sygeplejestuderende. Det handler blandt andet om at finde en løsning på manglen på praktikpladser til sygeplejestuderende og gøre op med det chok, som nogle nyudklækkede sygeplejersker oplever på hospitalerne.
”Erfaringerne fra Uddannelseshospitalet viser, at vi for begrænsede midler kan give de studerende en bedre uddannelse. Det er positivt i en tid, hvor vi mangler sygeplejersker og har et faldende antal ansøgere til sygeplejerskestudiet,” siger hospitalsdirektør på Nordsjællands Hospital Bente Ourø Rørth.
På Uddannelseshospitalet er der fokus på, at de studerende inddrager patienterne i behandlingen, og de sygeplejestuderende får særlige muligheder for at følge patienten på tværs af hospital og kommune. Da der er flere sygeplejestuderende end på et sammenligneligt afsnit, kan de mest erfarne studerende støtte de studerende, som er i praktik for første gang på uddannelsen.
Fakta om Uddannelseshospitalet
- Sygeplejestuderende er løbende i praktik fra første semester til og med sjette semester på uddannelsen, og her kan de søge om at komme i praktik på Uddannelseshospitalet.
- Uddannelseshospitalet er i første omgang et femårigt projekt og betragtes som en model for uddannelse.
- Der er dagligt undervisere fra Københavns Professionshøjskole i afsnittet, hvilket betyder, at der er rig mulighed for at knytte teori og praksis endnu tættere for de studerende i praktik.
- Andelen af studerende på afdelingen er øget betragteligt i forhold til et traditionelt afsnit. Uden at de studerende indgår i normeringen, er de en del af vagtplanen, og det er en naturlig del af deres læring at deltage i vagter på afdelingen på alle tidspunkter af døgnet.
- Projektet er et samarbejde på tværs af sektorer og institutioner og bliver løbende testet og evalueret.
- Det er bl.a. finansieret af midler som Uddannelses- og forskningsministeriet i 2020 afsatte til initiativer på sygeplejerskeuddannelserne, som kan styrke overgangen mellem studie- og praktikperioder.
- Projektet er et af flere tiltag rettet mod at skabe gode uddannelsesforløb i Region Hovedstaden.
- Af andre kan nævnes regionens fælles Enhed for Klinisk Træning, indrettet på Amager Hospital, som er et afsnit uden patienter, hvor sygeplejestuderende får trænet basale kliniske færdigheder, f.eks. i mundpleje, medicinhåndtering, i anlæggelse af et drop.
For yderligere info
- Kontakt Region Hovedstadens presseenhed på 70209588 eller presse@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Vejen til høj patienttilfredshed kan også gå gennem skærmen18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tilfredsheden blandt Region Hovedstadens patienter er langt overvejende positive. Det viser den årlige status på patienttilfredsheden på landets hospitaler og sygehuse. Tilbud om digital konsultation skal spare patienterne tid og besvær – og øge tilfredsheden yderligere
Regioner presser EU: Byggeriet skal fylde mere i ny lov om cirkulær økonomi12.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
EU er i gang med at forberede sin nye regulering af cirkulær økonomi, Circular Economy Act, der skal styrke markedet for genanvendte materialer og mindske Europas afhængighed af nye råstoffer. Nu opfordrer Region Hovedstaden og en række europæiske metropolregioner EU til, at byggeriet får en langt mere central og forpligtende rolle i loven.
Snus, stress og for meget skærm: Ny rapport klarlægger borgernes sundhed i Region Hovedstaden5.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom færre tænder en cigaret, så er der flere, som bruger nikotinposer. Flere føler sig stressede, og mange fortæller om dårlig og for lidt søvn. Sundhedsprofilen tegner et billede af helbred og sundhed i Region Hovedstaden og viser igen, at sundheden er ulige fordelt.
Region H forlænger kvalificeret ansættelsesstop for speciallæger25.2.2026 12:10:02 CET | Pressemeddelelse
Der skal være flere læger, der hvor patienterne er sygest. Det kvalificerede ansættelsesstop for speciallæger på hospitaler i Region Hovedstaden ser ud til at virke og bliver nu forlænget til udgangen af 2026.
Annemarie Hellebek takker af som direktør på Bornholms Hospital24.2.2026 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter knap 10 år i direktionen på Bornholms Hospital har 64-årige Annemarie Hellebek besluttet, at der skal være en anden balance mellem arbejde og familieliv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
