Region Hovedstaden fejrer letbaneåbning ved Herlev Hospital
22.8.2026 07:00:00 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
I dag åbner Hovedstadens Letbane hele vejen fra Ishøj til Lundtofte. Ved Herlev Hospital fejrer Region Hovedstaden dagen med is, ultralydsundersøgelse og et bamsehospital for de mindste.
Efter flere års anlægsarbejde er en af de største forandringer af den kollektive trafik i hovedstadsområdet i nyere tid klar til brug. Fra lørdag den 22. august 2026 kan borgerne tage Hovedstadens Letbane hele vejen mellem Ishøj og Lundtofte.
Letbanen har stationer ved Herlev Hospital og Glostrup Hospital og forbinder Danmarks Tekniske Universitet, DTU, arbejdspladser og boligområder langs Ring 3. På seks stationer kan passagererne skifte direkte til S-tog.
– Det er en historisk dag. Letbanen kommer til at give et markant løft af den kollektive trafik i hovedstadsområdet, ikke bare nu, men også for de mange kommende generationer. Vi får en ny forbindelse på tværs, som gør det nemmere at komme til arbejde, uddannelse, hospitalet og til dem, vi holder af, siger regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (S).
Lettere vej til hospitalet
Med stationer ved Herlev Hospital og Rigshospitalet Glostrup Hospital får patienter, pårørende og medarbejdere en ny mulighed for at komme til og fra hospitalerne med kollektiv trafik.
– Når man skal på hospitalet, har man ofte rigeligt andet at tænke på end trafik, kø og parkeringspladser. Derfor betyder det noget, at letbanen stopper lige ved to af vores store hospitaler. Det gør hverdagen lettere for patienter, pårørende og de tusindvis af medarbejdere, der hver dag skal til og fra hospitalerne. Men letbanen bliver også en ny og nemmere vej til arbejde for de mange borgere, der har deres arbejdsplads langs banen, siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Fejring ved Herlev Hospital
Region Hovedstaden fejrer åbningen fra kl.10 til 14.30 ved letbanestoppet Herlev Hospital. Her kan børn blandt andet tage deres bamse med på bamsehospital, hvor sygeplejersker undersøger bamserne, og de første 500 børn får en akutbamse, men alle yndlingsbamser er velkomne.
Gæsterne kan også teste deres håndhygiejne, møde regionens mobile røntgenenhed og se en ultralydsundersøgelse af hjertet live.
Åbningen sætter punktum for flere års anlægsarbejde med støj, afspærringer og omkørsler langs strækningen. Nu bliver byggepladserne afløst af letbanetog med plads til op mod 260 passagerer ad gangen.
Fakta om Hovedstadens Letbane
- Hovedstadens Letbane åbner i sin fulde længde mellem Ishøj og Lundtofte lørdag den 22. august 2026.
- Letbanen forbinder blandt andet Herlev Hospital, Rigshospitalet Glostrup Hospital og DTU med arbejdspladser, boligområder og andre destinationer langs Ring 3.
- På seks stationer kan passagererne skifte direkte mellem letbanen og S-tog.
- Et letbanetog kan transportere op mod 260 passagerer.
- Frem mod 2032 forventes mere end 35.000 nye arbejdspladser og over 30.000 nye indbyggere langs strækningen.
Regionens fejring
Region Hovedstaden fejrer letbanens åbning d. 22. august ved Herlev Hospitals hovedindgang. Letbanestoppet er lige foran pladsen, hvor festlighederne sker i tidsrummet i 10.00 til 14.30 med følgende aktiviteter:
Kl. 10-13: Bamsehospital, hvor medarbejdere fra Akuttelefonen 1813 undersøger børnenes bamser.
Kl. 10-13: Test din håndhygiejne og se, om du har styr på de blinde passagerer. Den mobile røntgenenhed er rykket ud og er klar til at vise, hvordan de nemt kan komme ud og scanne ældre på plejehjem for knoglebrud mv.
Kl. 11-14: Vi viser en ultralydsundersøgelse af hjertet live og fortæller hjertets funktion imens.
Kl. 13-14.30: Uddeling af 2000 is.
Nøgleord
Kontakter
Region Hovedstadens presseRegion Hovedstaden
Tlf:70209588presse@regionh.dkFølg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Flere sygeplejersker og jordemødre på hospitalerne – og nyansatte bliver længere13.7.2026 08:14:56 CEST | Pressemeddelelse
Der har aldrig været mere sundhedspersonale ansat i Region Hovedstaden. Sygefraværet er faldet, og 76 procent er meget glade for at gå på arbejde. Det er en positiv udvikling, men vi har fortsat et arbejde foran os, siger udvalgsformand Susanne Due Kristensen (S).
Lokal jordemoderkonsultation på Frederiksberg Hospi-tal1.7.2026 12:23:55 CEST | Pressemeddelelse
Siden februar har gravide på Frederiksberg, Bispebjerg og i Københavns Nordvestkvarter fået tilbud om at gå til kontrol på Frederiksberg Hospital – og spare turen til Gentofte Hospital.
Nyt psykiatrisk medicinambulatorium til børn og unge åbner i Hillerød24.6.2026 11:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Det store antal af børn og unge som henvises til børne- og ungdomspsykiatrien betyder, at ventetiden på især medicinsk behandling har været stigende. Det skal et nyt medicinambulatorium i Hillerød nu ændre på.
Ny regional senfølgeklinik skal hjælpe patienter med senfølger efter kræft23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere i Region Hovedstaden én samlet indgang til hjælp ved komplekse senfølger efter kræft med åbningen af en ny regional senfølgeklinik på Herlev og Gentofte Hospital.
20 mio. skal give børn og mennesker med demens hurtigere hjælp18.6.2026 12:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 4600 patienter får snart hurtigere tid til undersøgelser og operationer i Region Hovedstaden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum