Udbygning af rute 11 gennem Ribe er færdig for nu
11.6.2021 11:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Vejdirektoratet har i løbet af 2019 og 2020 udbygget rute 11 gennem Ribe fra nord for Industrivej til og med rundkørslen ved Plantagevej fra to til fire spor. Hen over de seneste 14 dage er der blevet lagt ny asfalt på rute 11 gennem Ribe.
”Vi er færdige i denne omgang. Nu er der både mere plads og bedre kørekomfort for trafikanterne, der benytter sig af rute 11 gennem Ribe,” siger Mike Boesen, senior projektleder i Vejdirektoratet.
Vejdirektoratet gik i gang med udbygningen af rute 11 i Ribe i foråret 2019 og udvidelsen blev afsluttet i december 2020.
”Trafikanterne har siden december 2020 kunnet køre i fire spor. Over de seneste 14 dage har vi lagt det sidste slidlag både på vejbanerne og på rastepladsen, så nu er vi færdige,” siger Mike Boesen.
Et lille restarbejde med den sidste afstribning udføres dog natten mellem den 14. og 15. juni.
Ny toiletbygning på rastepladsen
I forbindelse med udbygning af rute 11 er rastepladsen ved Skovgrillen blevet brugt som byggeplads af entreprenøren. Rastepladsen har nu også fået nyt asfaltlag og toiletbygningen på rastepladsen er udskiftet. En ny præfabrikeret toiletbygning er leveret og installeret på stedet, og den kan tages i brug fra fredag den 11. juni.
”Der har været en periode på cirka 2 år, hvor rastepladsen har været lukket og dermed også toiletbygningen, men i begyndelsen af året åbnede rastepladsen og nu er toiletbygningen altså også klar til brug for rastepladsens mange gæster,” slutter Mike Boesen.
Nøgleord
Kontakter
Mike BoesenSenior projektleder
Tlf:72442261Tlf:40238911mik@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulent
Tlf:72443078Tlf:22983078an6@vd.dkBilleder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Læs mere om projektet på Udbygning af rute 11 i Ribe | Vejdirektoratet
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vilsundbroen lukker for biltrafik i nattetimerne i denne uge14.9.2026 14:20:43 CEST | Nyhed
Vilsundbroen vil være spærret for biltrafik i denne uge (uge 38) på grund af reparation af broens dilatationsfuger. Det drejer sig om perioden fra mandag den 14. september klokken 00.05 til fredag den 18. september klokken 05.15.
Spærring af til- og frakørsler på E45 ved Horsens S og Horsens C14.9.2026 13:55:19 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger i løbet af efteråret det sidste lag asfalt på E45 Østjyske Motorvej omkring til- og frakørslerne 57 Horsens S og 56b Horsens C. Det betyder kortere periodevise spærringer af ramperne frem til slutningen af oktober.
Vejarbejde spærrer Kalundborgvej ved Dønneland14.9.2026 13:54:39 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går i gang med sidste del af asfaltarbejdet på Kalundborgvej fra Forsingevej til Dønneland. I den forbindelse bliver strækningen spærret for trafik fra den 17. til 24. september i tidsrummet 19.00 til 5.00.
Ny omkoblingsplads til lange vogntog åbner ved Odense14.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet åbner i dag en ny omkoblingsplads ved Tietgenbyen i Odense. Pladsen giver transportører bedre muligheder for at benytte de længere EMS2-vogntog og dermed transportere mere gods ad gangen.
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra midten af september10.9.2026 13:08:12 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard er godt i gang, tidsplanen holder og alle undersøgelser forventes at være færdige til december.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
