TV 2 viser Superliga-fodbold fra sommeren 2024
29.8.2023 08:00:00 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Fra næste sæson kan du se fodbold fra 3F Superliga direkte på TV 2s platforme. TV 2 har lavet en seksårig aftale med Divisionsforeningen om at dele tv-rettighederne ligeligt med Viaplay.

- Dette er er en glædens dag for os på TV 2. 3F Superliga har længe stået øverst på vores ønskeliste, da rettighederne indeholder alt det, vi gerne vil stå for på TV 2. Det er dansk. Det er tæt på vores seere og brugere. Og det gør, at vi snart kommer endnu mere rundt i de store danske fællesskaber, der er omkring klubberne i 3F Superliga, siger Frederik Lauesen, sportsdirektør på TV 2.
- Kombinationen af det bedste danske klubfodbold og vores rettigheder til herrelandsholdet og de store slutrunder, der også kommer i fremtiden, er et mix, jeg er stolt af og glad for at kunne tilbyde vores seere og brugere, tilføjer han.
TV 2 deler Superliga-rettighederne ligeligt med Viaplay, så TV 2 den ene spillerunde sender første-, fjerde- og sjettevalget, og spillerunden efter sender anden-, tredje- og femtevalget. Herefter byttes der rundt igen.
3F Superliga skal sikre udviklingen hos TV 2
TV 2 vil løfte dækningen og formidlingen af 3F Superliga yderligere i et tæt samarbejde mellem TV 2 Sport, TV 2s regioner, TV 2 News, tv2.dk, klubberne og Divisionsforeningen. Og den nye aftale har stor betydning for TV 2 og ikke mindst TV 2 Plays fremtidige vækstgrundlag, fortæller TV 2s administrerende direktør Anne Engdal Stig Christensen.
- Det er en særdeles positiv nyhed for både danskerne og TV 2, at 3F Superliga nu bliver en stærk del af vores samlede sportstilbud. Vi opererer på et enormt konkurrencepræget, internationalt streamingmarked, hvor det er ekstremt væsentligt, at vi har sport som indtræk til TV 2 Play. Det har vi har slået fast igennem de seneste fire år, hvor vores sportsstrategi har ført til vækst for hele koncernen. Med 3F Superliga som en del af vores danske, brede indholdstilbud står vi både stærkt i den internationale konkurrence, men får også et solidt fundament og tryghed i årene der kommer til at fortsætte vores investeringer i dansk indhold og nyheder, siger Anne Engdal Stig Christensen og fortsætter:
- Superligaen er public service-indhold, der samler danskerne – og foreningsfællesskaber og fodbold er en del af vores kultur. Sport er samtidig helt centralt for at drive en kommerciel public service-virksomhed, og med det skærpede udfordringsbillede og strukturelle pres mediebranchen står overfor, er det et vigtigt tidspunkt, at 3F Superliga får nyt hjemsted på TV 2.
Pressemøde i København klokken 12
Divisionsforeningen afholder pressemøde sammen med alle parterne i den nye aftale hos advokatfirmaet Gorrissen Federspiel i København tirsdag 29. august klokken 12.
Her vil TV 2 være repræsenteret ved Frederik Lauesen. Det er ikke muligt at få yderligere kommentarer inden pressemødet.
Nøgleord
Kontakter
Jacob PanumPR-konsulent
Sport, nyheder og TV 2 News
Billeder



TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
TV 2 undskylder for 'Alle elsker Rasmus'31.10.2026 15:30:25 CET | Pressemeddelelse
Udtalelse fra Dorthe Thirstrup, programdirektør på TV 2, om ’Alle elsker Rasmus’:
Halvdelen af TV 2s omsætning er nu digital28.10.2026 13:08:34 CET | Pressemeddelelse
TV 2 passerer en vigtig milepæl i transformationen fra traditionelt tv til streaming: For første gang kommer halvdelen af omsætningen fra den digitale abonnements- og reklameforretning. Samtidig fastholder TV 2 en stærk position hos danskerne og leverer et solidt økonomisk resultat, der giver finansiel styrke til at møde et mediemarked i hastig forandring.
Knæk Cancer samler 135.277.630 kroner ind24.10.2026 23:44:26 CEST | Pressemeddelelse
Danmark står sammen om Knæk Cancer og samler 135.277.630 kroner ind til kræftsagen. Lørdag kulminerede årets indsamling med 'Knæk Cancer - et show for sagen'.
Du skal støtte for at høre ny sang fra 15 af Danmarks største kunstnere9.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Knæk Cancer får sin første officielle støttesang. Du kan kun høre den ved at støtte med et valgfrit beløb.
Nyt TV 2-program følger 11 voksne, der aldrig har haft sex8.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
11 unge voksne, der aldrig har haft sex, åbner i 'Jomfruernes Ø' op om, hvad der har stået i vejen for intimitet, dating og nære relationer. Med værterne Amalie Klæstrup og Otto Olrik ved deres side udfordrer de hver især det, der har holdt dem tilbage – på deres egne præmisser og med vidt forskellige mål for, hvor de gerne vil hen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum