Du skal støtte for at høre ny sang fra 15 af Danmarks største kunstnere
9.10.2026 09:00:00 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Knæk Cancer får sin første officielle støttesang. Du kan kun høre den ved at støtte med et valgfrit beløb.

På tværs af generationer og genrer forener 15 af landets mest markante musiknavne sig i støttesangen 'Alle kender nogen'. Titlen henviser til den virkelighed, at én ud af tre får kræft, og at mange samtidig står tæt på sygdommen som pårørende.
Sangen er skrevet af Soleima, Thomas Helmig og Emil Falk og produceret af Emil Falk. Den udkommer i dag 9. oktober. Men du kan ikke høre den på Spotify, YouTube eller i radioen. For en støttesang fungerer først, når man støtter. For at høre sangen skal man donere et valgfrit beløb på AlleKenderNogen.dk
Producer Emil Falk håber, at 'Alle kender nogen' kan sætte ord på en erfaring, som de fleste på den ene eller anden måde deler.
- Håb er essentielt for alle, der bliver ramt af kræft, og for deres pårørende. Det har været vigtigt for os at lade det leve i sangen. Derfor skal den svinge, selv om emnet er tungt. Den skal gå i kroppen og give den lethed, som musik kan, når den er bedst. Det er meget rørende, at så mange store danske kunstnere bakker op om den gode sag, siger Emil Falk, hvis mor selv har haft kræft.
'Alle kender nogen' - hvordan hører jeg sangen?
Følgende 15 kunstnere har indspillet 'Alle kender nogen': Alex Vargas, Annika, Ella Augusta, Guldimund, Lea Romea, Lord Siva, Malte Ebert, MAS, Mekdes, Mille, Ozzy, Peter A.G., Sanne Salomonsen, Soleima og Thomas Helmig.

- Når man er så privilegeret at være blandt de kunstnere, der bliver lyttet til, har man også et ansvar for at bruge sin stemme. Jeg er vildt stolt og glad for at være en del af det her, siger Annika og fortsætter:
- Det er en sang, man har lyst til at synge med på. Det føles helt rigtigt, for jeg ville selv have svært ved at tale om emnet på en alvorlig måde. Derfor er det den helt rigtige måde at gribe det an på: med en sang, der føles rar og håbefuld.
Med 'Alle kender nogen' får Knæk Cancer for første gang sin egen officielle støttesang. Sangen er en del af Knæk Cancer 2026. Kampagnen kulminerer med indsamlingsshowet 'Knæk Cancer - et show for sagen', der sendes direkte fra Royal Stage i Hillerød og kan ses på TV 2 Play og TV 2 lørdag 24. oktober.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Amtrup KjærPR-konsulent
Underholdning
Jacob PanumPR-konsulent
Nyheder og sport
Billeder















TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Nyt TV 2-program følger 11 voksne, der aldrig har haft sex8.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
11 unge voksne, der aldrig har haft sex, åbner i 'Jomfruernes Ø' op om, hvad der har stået i vejen for intimitet, dating og nære relationer. Med værterne Amalie Klæstrup og Otto Olrik ved deres side udfordrer de hver især det, der har holdt dem tilbage – på deres egne præmisser og med vidt forskellige mål for, hvor de gerne vil hen.
Tag på en modig mission med Luna og Storm i TV 2s nye familiejulekalender5.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
'I nissernes tjeneste' åbner et helt nyt og spændende univers, og lågekalenderen kan købes fra mandag 5. oktober. Overskuddet går som altid til børn på Julemærkehjemmene.
Tre nye TV 2-programmer tager den tredje alder under kærlig behandling1.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De kommende uger sætter TV 2 med afsæt i tre nye programserier fokus på det gode ældreliv, men også hvilke stereotyper og fordomme man kan blive mødt af i en høj alder. Programmerne udspringer af samarbejdet 'Ingen alder' med Ældre Sagen og VELUX FONDEN.
Julen er reddet - Valde og Tala vender tilbage i 202730.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tredje sæson af den populære familiejulekalender på TV 2 og TV 2 Play
TV 2 øger sin ejerandel i Flimmer29.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 styrker sit engagement og sin investering i det digitale danske børneunivers Flimmer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum