TV 2 Play udvider indholdstilbuddet med masser af kvalitetsfilm og serier fra C More

Danskerne kan snart se frem til endnu mere kvalitetsindhold og flere valgmuligheder på TV 2 Play, når C Mores store indholdskatalog fra 1. maj 2023 rykker ind på tjenesten. Aftalen mellem TV 2 og C More er en del af TV 2s strategi om at styrke TV 2 Play og dermed indfri ambitionen om 'TV 2 Play til alle' og 1,3 mio. abonnenter i 2025.
- Kombinationen af det danske og udenlandske indhold er vigtig, fordi langt de fleste af os efterspørger begge dele. På toppen af det danske indhold kan vi nu give vores abonnenter et samlet tilbud, der også tilfredsstiller appetitten på udenlandsk fiktion og serier. Så hvis man ikke kan få nok af ’Barnaby’, ’Beck’, ’Downton Abbey’ og alle de andre store titler, så samler vi nu det hele på Play. Med andre ord kan man fremover se både den amerikanske, den britiske og den skandinaviske fiktion, og oveni kommer så også det skønne børneindhold, som rummer alt fra ’Gurli Gris’ til en lang række titler fra det stærke svenske Astrid Lindgren-katalog, siger Lotte Lindegaard, indholdsdirektør på TV 2.
Størstedelen af C More-indholdet bliver tilgængeligt for alle TV 2 Plays direkte kunder, mens adgangen til BritBox kræver, at man abonnerer på enten 'Favorit'- eller 'Favorit + Sport'-pakken.
- Med aftalen øger vi vores indholdstilbud på TV 2 Play med tæt ved 10.000 stykker indhold og flere ikoniske indholdsbrands, og dermed gør vi det endnu mere attraktivt at abonnere på TV 2 Play. Derfor er aftalen en vigtig milepæl for os i konkurrencen om at kunne tilbyde en komplet streamingtjeneste, der er relevant for alle danskere. Vi glæder os til at folde tjenesten ud for vores mange kunder og til at give C More-kataloget et endnu større publikum i de kommende år, siger Stig Møller Christensen, kommerciel direktør på TV 2.
Stærk position i Norden
Aftalen med TV 2 Play cementerer C Mores position i Norden, hvor tjenesten også samarbejder med de største kommercielle broadcastere i de andre nordiske lande - TV4 i Sverige, TV2 i Norge og MTV3 i Finland.
- Det er ingen hemmelighed, at der er hård kamp om kunderne på det danske streamingmarked. Derfor er vi ekstra glade for denne nye distributionsaftale med TV 2. Jeg er overbevist om, at C Mores stærke udvalg af krimiserier og andet gode indhold vil få mange fans på TV 2 Play, siger Jens Andreasen, Head of C More Danmark.
Nye serier og en tidobling af filmkataloget på TV 2 Play
C More omfatter et spillefilmskatalog på 850 både nyere og klassiske skandinaviske og internationale titler - blandt andet film som 'Twilight'-sagaen, 'The Hunger Games'-filmene, 'Jægerne 1-2', 'Fanny & Alexander', hele 'Beck'-filmserien og børnefilm som 'Emil fra Lønneberg' og 'Pippi Langstrømpe' med dansk tale. Med filmene fra C More er der tale om en tidobling af filmkataloget på TV 2 Play.
C More omfatter også en række nyere internationale serier, såsom 'Downton Abbey', 'Fargo' og 'Younger', og sidst, men ikke mindst leverer C More et flot kvalitetskatalog af nyere skandinavisk fiktion, blandt andet titler som 'Fartblinda', 'Hamilton', 'Headhunters' og 'Solsidan'.
Det bedste britiske drama i BritBox
BritBox er resultatet af et samarbejde mellem de store broadcastere BBC og ITV om at bringe et stærkt katalog af det bedste fra britisk tv ud til det internationale marked som et samlet tilbud. Kataloget udgør omkring 3000 stykker indhold og omfatter dels et udsnit af de bedste serier fra de seneste to-tre årtier, dels nye BritBox Originals som den aktuelle spionserie fra øverste hylde 'A Spy Among Friends' med Damian Lewis og Guy Pearce.
Kataloget tæller blandt andet 'Signora Volpe', 'Barnaby (Midsomer Murders)', 'Call the Midwife', 'Blindt spor' ('Happy Valley'), 'Line of Duty' og 'Death in Paradise'.
Tredobling af børnekataloget på TV 2 Play
SF Kids-kataloget, der især er for børn under skolealderen, består dels af populære internationale (dubbede) serier som 'Gurli Gris', 'Byggemand Bob', 'Brandmand Sam', 'Thomas og vennerne' og 'Pingu' og dels af masser af velkendte titler fra det stærke svenske Astrid Lindgren-katalog - blandt andet 'Emil fra Lønneberg' og 'Pippi Langstrømpe'. Med C More-aftalen tredobles det samlede børnekatalog på TV 2 Play.
Læs mere om C More på TV 2 Play her.
Af rettighedsmæssige årsager kan TV 2 ikke stille C More-indholdet til rådighed for de kunder, der har købt TV 2 Play via TV 2s partnere.
Nøgleord
Kontakter
TV 2 KommunikationTV 2 Danmark
Tlf:65218000info@tv2.dkBilleder
Information om TV 2 Danmark
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Streaming i Danmark: Tre tendenser, der tegnede det danske streamingmarked i 202513.1.2026 08:01:48 CET | Pressemeddelelse
I 2025 står public service-indhold stærkt på det danske streamingmarked med 55 procent af forbruget. Danskerne samles fortsat om fælles seeroplevelser, hvor over 120 programmer når millionpublikum. Samtidig aftager væksten i streamingmarkedet efter rekordåret 2024.
Fra Wilbek til Gidsel - vejen til verdens bedste håndboldhold12.1.2026 10:00:03 CET | Pressemeddelelse
For første gang mødes legender fra tre generationer og fortæller, hvordan de danske håndboldherrer blev verdens bedste. Det sker i sportsdokumentaren 'De gyldne generationer', som har premiere lige før EM i Danmark - tirsdag 13. januar på TV 2 Play og TV 2.
TV 2 tager sag om udlevering af journalisters SMS'er til Strasbourg13.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kilder skal også fremadrettet trygt kunne henvende sig til medier i fortrolighed. Det er en helt afgørende forudsætning for pressens frie og uafhængige rolle i demokratiet. Derfor forsøger TV 2 at få sagen prøvet ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.
Ulf Lund bliver ny kommerciel direktør i TV 2 Danmark12.12.2025 12:00:15 CET | Pressemeddelelse
Ulf Lund bliver kommerciel direktør i TV 2 Danmark og tiltræder som en del af direktionen 1. januar 2026, hvor hans opgave bliver at videreudvikle TV 2s vigtige distributionsmarked, styrke reklameforretningen og TV 2s position i værdikæden.
TV 2 køber stjernespækket dansk dramaserie12.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske dramaserie 'Den gode stemning' med Iben Hjejle og Pilou Asbæk får dansk premiere på TV 2 Play og TV 2 mandag 15. december. Købet af serien sker i forlængelse af TV 2s strategilancering, hvor dansk kvalitetsindhold er et centralt fokus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

