Tusindvis lærer om havets hemmeligheder under megaeventen The Ocean Race
30.5.2023 11:33:02 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse

Aarhus Universitet regner med ca. 10.000 gæster, når de inviterer publikum ombord for at høre mere om det fascinerende liv under havets overfalde under The Ocean Race.
Under hele perioden finder du Aarhus Universitet på Forskningsskibet Aurora og Skonnerten Brita Leth, der ligger side om side på Sustainability Island. Ekspeditionsskibet Tara Oceans slutter sig også til flåden i en udvalgt periode.
Skoleklasser i dagtimerne
”Gennem ugedagene sætter vi fokus på biodiversiteten i havet og inviterer skolebørn fra Aarhus og omegn om bord”, fortæller projektleder Signe Brokjær, Institut for Biologi, der er koordinator for Aarhus Universitets aktiviteter.
En klasse sejler dagligt med projekt ’Hovedet i Havet’ ud på Aarhus Bugt ombord på den historiske skonnert Brita Leth. Her samler eleverne selv prøver ind, som de efterfølgende analyserer dels på Brita Leth og dels i teltene, der er opsat på kajen.
Eleverne hører om den nyeste forskning i havmiljøet ombord på forskningsskibet Aurora og prøver at hjælpe biodiversiteten i havet, ved at bygge deres egne fiskebørnehaver. Hver klasse får deres egen fiskebørnehave, som hænges op i havnebassinerne, hvor eleverne kan følge dem de næste mange år.
Hver dag kommer der seks skoleklasser på Sustainability Island og mere en 1000 elever har fået et tættere forhold til havet, når ugen er omme.
”Målet for projekt ’Hovedet i Havet’ er, at de unge opdager havet som en vigtig naturtype. Vi håber, at den næste generation tager et ejerskab for denne del af vores natur, og dermed passer bedre på den,” siger Signe Brokjær.
Forskere formidler deres viden
I weekenden d. 3. – 5. juni fortæller repræsentanter fra institutterne Geoscience, Ecoscience, Biologi og Molekylær Biologi om den seneste forskning og er klar til at møde det store publikum og svare på alt mellem himmel og jord.
Her kan du bl.a. høre om øresten i fisk, livets opståen, levende elektriske ledninger, forhistorien i mudderet, spændende prøvetagningsudstyr og meget mere.
I weekenden og på grundlovsdag d. 5/6 er der åbent skib på både Aurora og Brita Leth. Her kan man få rundvisninger på skibene, lave knob og stik, som en rigtig sømand og tale med de to besætninger
Du kan også være kreativ med havet og bl.a. lave sit eget tang-tryk, røre og se spændende organismer fra havet og smage lækre smagsprøver, når masterchef Thomas Vedsø Szygenda disker op med lækkerier fra havet.
Aktiviteterne den 3.6 - 5.6 er kl. 10-17.
Der vil være rigtig gode fotomuligheder under alle aktiviteter og det er muligt for journalister og fotografer at komme med på sejladserne på skonnerten Brita Leth – dagligt fra kl. 9 til 12.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Koordinator Signe Brokjær, projekt Hovedet i Havet, Institut for Biologi, Aarhus Universitet; mail: signe.brokjaer@bio.au.dk; tlf.: 5317 3454
Projektleder Peter Bondo Christensen, project Hovedet I Havet, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet; mail: pbc@ecos.au.dk; tlf.: 2261 7949
Billeder




Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Biokul i dansk landbrug: Nyt forskningsprojekt skal kortlægge langtidseffekter19.3.2026 13:57:13 CET | Pressemeddelelse
Et nyt, landsdækkende forskningsprojekt skal undersøge, hvordan biokul påvirker jord, afgrøder og miljø over tid. Projektet, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet, er finansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Ny viden om smågrise under transport kan bidrage til bedre dyrevelfærd19.3.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Resultater fra forskningsprojekt på AU Viborg giver ny viden om, hvordan smågrise reagerer, når de blandes i forbindelse med transport.
Grundfos Fonden donerer 40 millioner kroner til Aarhus Universitet18.3.2026 08:50:19 CET | Pressemeddelelse
Grundfos Fonden har bevilget en indledende donation på 40 millioner DKK til Aarhus Universitet for at støtte opstarten af EIT Water – det nyeste Knowledge and Innovation Community (KIC) under European Institute of Innovation and Technology (EIT), et organ under Den Europæiske Union.
Færre miljøgifte i danske marsvin12.3.2026 07:38:23 CET | Pressemeddelelse
Nyt studie fra Aarhus Universitet viser faldende niveauer af miljøfremmede stoffer og effekter i marsvin i den indre danske farvande.
AU uddanner nye cyberingeniører11.3.2026 06:46:45 CET | Pressemeddelelse
Til august starter de første civilingeniørstuderende på en ny specialisering i cybersikkerhed på Aarhus Universitet. De skal styrke Danmarks modstandskraft i en tid med hybride angreb og stigende geopolitisk pres.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
