Tusindvis af danskere gør det: Denne julevane gør os syge
Julen står i hjerternes, hyggens og overspisningens tegn. Det gælder for hver tredje dansker, der spiser mere end normalt i december måned. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige.

December er en måned fyldt med traditioner for de fleste. Og rigtig mange af disse er fyldt med lækker mad og søde sager. For nogen så meget af det, at det gør os fysisk syge.
En ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige, viser nemlig, at hver tredje dansker spiser mere end normalt i december måned, og det får en lang række danskere til apoteket efter hjælp. Tal fra Danmarks Apotekerforening har i tidligere år vist, at salget af mavesyremedicin stiger med op til 20 % i december måned sammenlignet med resten af året.
Selvom de ekstra julekilo næsten er en selvfølge i danske hjem, så er det fra et helbredsmæssigt synspunkt ikke sundt, når man ændrer sine kostvaner markant én måned om året. Det forklarer fagchef i sundhed hos Gjensidige, Louise Brix.
“I december måned spiser de fleste mennesker mere fed mad og flere søde sager, end de er vant til, og hvis man ændrer markant på sin kost i en periode, kan det føre til, at man bliver dårlig, får forstoppelse eller måske endda må indlægges med værre symptomer. Derfor er rådet til danskerne at gøre alt med måde, også selvom det er svært i december,” siger hun.
Motionsvanerne følger ikke med
Mens hver tredje dansker hvert år i december indtager mere mad, end de er vant til, så er udviklingen en anden, når det kommer til at få forbrændt de ekstra kalorier.
Undersøgelsen viser nemlig også, at det blot er 2,5 % af os, der snører løbeskoene mere, end vi har for vane. Det er dog ikke noget, der overrasker Louise Brix, selvom mere motion og bevægelse kunne hjælpe mange danskere gennem en kaloriefyldt december.
“Hvis man skruer op for sit indtag af særligt søde sager gennem december, vil det også være en god ide at give fitnesscenteret et ekstra besøg gennem julemåneden. Dog er december som bekendt fyldt med arrangementer og julehygge, der også tager både tid og overskud, som ellers bruges til at få motioneret. Til gengæld ved vi, at rigtig mange danskere i stedet gør sig ekstra umage med at komme ud og motionere i januar måned,” siger Louise Brix.
Tre gode råd til at undgå forstoppelse i juledagene
- Husk at få rigeligt med væske
- Vær fysisk aktiv og hold kroppen i gang
- Få masser af fibre i kosten
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.711 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af Kantar Gallup for Gjensidige i november og december 2022.
Ændrer du dine kost- og motionsvaner i juletiden? |
|
Ja spiser mere end normalt |
30.6% |
Ja spiser mindre end normalt |
2.7% |
Ja motionerer mere end normalt |
2.5% |
Ja motionerer mindre end normalt |
5.8% |
Nej ændrer ikke på kost eller motionsvaner i juletiden |
61.6% |
Ved ikke |
2.8% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulent
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige Forsikring
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige Forsikring
Ny undersøgelse: Tusindvis af danskere går glip af boligens største strømbesparelser26.1.2023 07:44:00 CET | Pressemeddelelse
Hver tredje dansker, der forsøger at spare på elregningen i hjemmet, anser badeværelset for at være den største synder. Energiekspert peger dog på køkkenet, som hjemmets største strømsluger.
Tusindvis af danske bilister kører kængurukørsel: 'Det er farligere, end mange tror'24.1.2023 07:36:00 CET | Pressemeddelelse
De færreste bilister bryder sig om at få en fartbøde, men alt for ofte fører det til farlige situationer, når bilister forsøger at undgå at blive fanget i en fotofælde. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige.
2500 gange om året koster det en afgift til bilejere: Nemt at undgå19.1.2023 07:41:00 CET | Pressemeddelelse
Der er hård kamp om parkeringspladserne i København, og derfor må parkeringsvagter dagligt udskrive afgifter til biler, der holder uretmæssigt på p-pladser til elbiler. Men det er ikke kun en dårlig forretning for pengepungen, det har også flere negative konsekvenser for ejere af elbiler.
Vild udvikling: Så mange danskere sparer nu på strømmen17.1.2023 07:43:00 CET | Pressemeddelelse
Andelen af danskere, der sparer på strømmen, er steget eksplosivt det sidste år, viser en ny undersøgelse. Dog er det vigtigt at spare de rigtige steder, for at komme både privatøkonomien og den grønne omstilling til gode, lyder det fra siger ekspert.
Uopmærksomhed og dårlig afstand: Dette irriterer danskerne i trafikken12.1.2023 07:42:00 CET | Pressemeddelelse
Når bilister bevæger sig ud i trafikken, oplever et overvældende flertal, at de bliver irriteret over andre bilister. Men en række dårlige vaner i trafikken vækker mere vrede end andre, ifølge en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum