På ferie med sygdom: Det skal man være opmærksom på
Sol, varme og saltvand kan lyde tillokkende i sygdomstider. Danskere med kendt sygdom bør dog gøre sig overvejelser inden turen går sydpå på ferie, og især være opmærksomme på deres rejseforsikring, lyder opfordringen.

En god lang ferie et varmt feriested.
Det kan lyde som en god opskrift på at få det bedre, hvis man er blevet opereret eller er under udredning for sygdom.
En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring viser, at hver femte dansker har rejst til udlandet med en på forhånd kendt sygdom.
Mens de fleste kronikere er helt vant til at rejse med deres sygdom, og tage de nødvendige forholdsregler i den forbindelse, er det især de danskere, der lige er blevet opereret eller som er under udredning for sygdom, der skal være ekstra opmærksomme, forklarer Louise Hertzum Andersen, fagchef i Gouda Rejseforsikring.
“Vi har jævnligt oplevet at få henvendelser i alarmcentralen fra danskere, der er rejst til udlandet efter en operation eller som er under udredning for sygdom, hvor sygdommen pludselig er blevet forværret på rejsen. Det betyder, de står på ferien og uventet opdager, at de ikke er dækket af rejseforsikringen, som de troede. Flere forklarer, at de har talt med lægen inden afrejse, som mente at det ville være godt for dem med en ferie, men lægen og rejseforsikringen er to uafhængige ting”.
Derfor har Louise Hertzum Andersen to vigtige ting, man skal huske inden afrejse.
“Det er en rigtig god ide at tage en snak med lægen inden afrejse. Lægen kan fortælle om det sundhedsmæssigt er OK, man tager ud og rejse - især hvis man for nylig er blevet opereret eller er under udredning for sygdom. Desuden er det altid vigtigt at tjekke op på rejseforsikringen, så du ved, hvordan du er dækket på rejsen”.
Husk forhåndsgodkendelsen
I undersøgelsen svarer kun syv procent desuden, at de har fået lavet en medicinsk forhåndsgodkendelse inden afrejse. Planlægger man en rejse og har været indlagt eller er under udredning for sygdom, er det dog en god ide at få lavet en medicinsk forhåndsgodkendelse. Her vurderer forsikringsselskabet på baggrund af konkrete oplysninger om lidelse eller tilstand hvorvidt, man får fuld dækning af rejseforsikringen eller om der er begrænset dækning, forklarer Louise Hertzum Andersen.
"Med en forhåndsgodkendelse ved man allerede inden afrejse, hvordan man kan regne med at være dækket under rejsen, og ud fra det tage stilling til, om rejsen bør afbestilles eller man fortsat ønsker at rejse fx med den mere begrænsede dækning, man har under det blå EU-sundhedskort. Med det blå EU-sundhedskort er det vigtigt at være opmærksom på, at hjemtransport ikke er omfattet, at der er forskel på, hvordan man er dækket og om der er egenbetaling fra land til land,” afslutter Louise Hertzum Andersen.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1023 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af YouGov for Gjensidige i 2025.
Er du nogensinde rejst på ferie med en på forhånd kendt sygdom? F.eks. en på forhånd kendt kronisk sygdom, rejst efter en operation eller rejst mens du har været under udredning for sygdom. Hvis du har gjort det flere gange, tænk da på den seneste gang |
|
Ja, men jeg fik lavet en medicinsk forhåndsgodkendelse |
7 % |
Ja, jeg rejste afsted uden medicinsk forhåndsgodkendelse |
6 % |
Ja, men min læge sagde OK for det |
7 % |
Nej |
78 % |
Ved ikke |
2 % |
Nøgleord
Kontakter
Lise MadsenKommunikationskonsulent Gjensidige
Tlf:20111842lise.madsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Her er de ting, der irriterer danskere mest i lufthavnen28.6.2025 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien står for døren, og for rigtig mange kan opholdet i lufthavne være en stressende oplevelse. Og i en ny undersøgelse afslører danskerne, hvad der særligt irriterer dem ved andre rejsende, når de er i lufthavnen.
Over 485 timer med negative elpriser: Første halvår slår tidligere rekorder24.6.2025 08:30:28 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har i årets første seks måneder oplevet et historisk højt antal timer med negative elpriser. Det skyldes især de mange solskinstimer i løbet af foråret.
Se listen: Dette pakker danskerne til årets festivaler24.6.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Festivals sæsonen er over os, og danskerne drager snart afsted på populære festivaler som Musik i Lejet, Roskilde, Smukfest og Tinderbox. Især tre ting går igen på festivalgæsternes pakkeliste.
Grænsekontrol kan skabe lange køer på bilferien22.6.2025 09:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Om få uger kører mange danskere på bilferie, men når turen skal planlægges, er det vigtigt at være opmærksom på, at en række europæiske lande har indført grænsekontrol, og det kan skabe lange køer ved en række grænseovergange.
Danskerne fortsætter med at rejse trods klimaforandringer18.6.2025 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Stigende temperaturer og stadig mere uforudsigeligt vejr. Selvom vi ser klimaforandringerne i udlandet og mærker dem på egen krop herhjemme, er hovedparten af danskernes rejsevaner fortsat uændrede. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum