Tusindvis af børn ender på skadestuen hvert år: Forældre er uvidende om børns forsikring i daginstitutioner
10.8.2022 07:33:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

I denne uge bliver legepladser på landets skoler og institutioner igen fyldt med larm fra glade og legende børn efter en velfortjent sommerferie.
Men med de mange glade og legende børn følger også risikoen for uheld, hvilket ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen hvert år fører til, at over 4000 børn kommer så slemt til skade på legepladser i landets daginstitutioner, at de må søge behandling på skadestue.
Men på trods af de mange behandlingskrævende skader blandt børn, hersker der stor forvirring blandt danske forældre om, hvorvidt deres børn egentlig er dækket af en ulykkesforsikring.
Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige.
Her svarer hele fire ud af ti, at deres barn er dækket af en kollektiv ulykkesforsikring af det offentlige, når det er i skole eller institution. Men den ordning blev afskaffet i 2012, hvor det i stedet blev den enkelte forælders ansvar at sørge for en ulykkesforsikring til deres barn.
Og den store uvidenhed på området kommer bag på Henrik Sagild, der er skadedirektør i Gjensidige. Han håber derfor på, der kan komme større klarhed omkring reglerne for børns forsikringsdækning, når de er i skole og institution.
"Selvom det er ti år siden, reglerne blev ændret, er der tilsyneladende stadig mange forældre, der tror, deres børn er dækket på samme måde, som de selv var, da de var børn. Og da det er samtidig mit klare indtryk, at forældrene i høj grad gerne vil have, at deres børn er ordentlig dækket ved ulykker og skader, er det vigtigt at få oplyst dem," siger Henrik Sagild, der peger på en række situationer, hvor forsikringen kan være en enorm hjælp.
"Det sker heldigvis ikke ofte, at børn kommer så alvorligt til skade, at det fører til langvarige mén, men eksempelvis tandskader kan vise sig at blive komplicerede på længere sigt, ligesom en række alvorlige uheld kan føre til behov for støtte og hjælpemidler i hverdagen, og her kan en ulykkesforsikring være en enorm hjælp," siger han.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i maj og juni 2022 blandt 1528 repræsentativt udvalgte danskere.
|
Er dit barn dækket af en kollektiv ulykkesforsikring, når det er i skole/institution? |
|
|
Ja |
36.8% |
|
Nej |
24.3% |
|
Ved ikke/ønsker ikke at svare |
38.9% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulent
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Nu kommer årsopgørelsen: Det skal danskerne bruge deres penge tilbage i skat på19.3.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at danskerne vil bruge de penge, de får tilbage i skat, på opsparing og en mere robust hverdag – ikke på at øge forbruget.
Trods mål om udfasning: Hver dag bliver der installeret 12 nye gasfyr i danske boliger17.3.2026 07:44:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om Danmark på sigt vil udfase gas som varmekilde i boliger, bliver der fortsat installeret tusindvis af nye gasfyr. Nye tal viser, at der sidste år blev sat 4.358 gasfyr op i danske hjem. Men den nuværende udvikling i gaspriserne kan være en anledning til, at man overvejer at undersøge andre muligheder.
Stor stigning: Stadig flere sager om puffbars i tolden15.3.2026 08:02:00 CET | Pressemeddelelse
Trods klare sundhedsrisici så fortsætter puffbars og e-cigaretter med at strømme ind over grænsen, hvor der de seneste to år er sket knap en fordobling af indrapporterede sager. Det viser nye tal, som Toldstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Hver femte dansker kæmper med søvnproblemer10.3.2026 07:47:00 CET | Pressemeddelelse
Hver femte dansker har brug for hjælp til at få en god nats søvn og det fører til brug af forskellige søvnhjælpemidler. Særligt melatonin er blevet et hit blandt danskerne, hvilket nye tal fra Sundhedsdatastyrrelsen bekræfter.
Gjensidige og Gouda Rejseforsikring udvider rejsedækninger til kunder påvirket af uro i Mellemøsten2.3.2026 11:55:27 CET | Pressemeddelelse
Der er mere hjælp af hente for rejsende i berørte lande i Mellemøsten, som nu får dækket meromkostninger til hotel og forplejning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

