Tusinder af offentligt ansatte skiller rød og blå blok
VELFÆRD
Der er stor forskel på, hvor mange midler de politiske partier sætter af til at sikre velfærden frem mod 2030. Dermed er der stor forskel på, hvor mange offentligt ansatte de forskellige partier har råd til.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har undersøgt syv partiers økonomiske planer og målsætninger for det offentlige forbrug.
Radikale og Socialdemokraterne afsætter midler til en stigning i det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse. Venstre, Konservative og Danmarksdemokraterne afsætter midler til et højere offentligt forbrug, men for lidt til at forbruget kan følge med de offentlige lønninger. Dermed vil der komme færre offentligt ansatte. Liberal Alliance og Nye Borgerlige vil begge skære meget i den offentlige sektor.
”Vi står med en kæmpeudfordring for vores velfærdssamfund i de kommende år, fordi vi bliver langt flere ældre og små børn. Det er interessant at se, hvor forskelligt partierne tackler den udfordring. Der er stor forskel på de to blokke,” siger Jon Nielsen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Frem mod 2030 vil antallet af børn under 7 år stige med cirka 51.000, og antallet af ældre over 80 år vil stige med cirka 135.000. Samtidig giver det finanspolitiske råderum mulighed for at afsætte flere penge til velfærd uden at hæve skatterne.
Fire milliarder kroner i forskel på Socialdemokratiet og Venstre
Omsat til offentligt ansatte betyder Radikales plan, at der bliver råd til cirka 9.500 flere frem mod 2030 og cirka 4.300 flere i Socialdemokratiets plan.
I blå blok betyder alle planerne, at der bliver råd til færre offentligt ansatte frem mod 2030.
”Blandt statsministerpartierne prioriterer Socialdemokraterne fire milliarder kroner mere til velfærd end Venstre gør, mens Konservative har lagt sig fast på en noget lavere vækst i det offentlige forbrug, der betyder, at der bliver råd til færre medarbejdere,” siger Jon Nielsen.
”Der er meget stor forskel på de partier, som Socialdemokratiet og Venstre må forventes at skulle aftale finanslove med. Valget mellem rød og blå blok er i høj grad et valg mellem velfærd og skattelettelser,” siger Jon Nielsen.
Kommunale tal
Se tabel med effekten på den offentlige beskæftigelse i din kommune her
Analysens hovedkonklusioner
- Syv partier har sat tal på deres prioriteringer til velfærd i de kommende år. I denne analyse sammenligner vi deres prioriteringer og beregner, hvor mange offentligt ansatte prioriteringerne giver plads til, når der ses bort fra det aftalte løft af forsvaret.
- Socialdemokratiet og De Radikales planer giver plads til henholdsvis cirka 4.000 og cirka 10.000 flere offentligt ansatte i 2030, når der ses bort fra det aftalte løft af forsvaret.
- Venstres og Konservatives 2030-planer giver henholdsvis ca. 2.000 og ca. 39.000 færre offentligt ansatte, mens Liberal Alliance og Nye Borgerliges 2035-planer giver henholdsvis ca. 95.000 og ca. 129.000 færre offentligt ansatte. Danmarksdemokraternes udmeldinger svarer til 13.000 færre offentligt ansatte i 2030.
- I analysen har vi beregnet, hvad partiernes planer betyder for den offentlige beskæftigelse i hver kommune.
Kontakter
Jon NielsenChefanalytiker
Tlf:40 54 18 80jn@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Analyse: Elektrikere kan forvente at tjene tre millioner kroner mere end humaniora-kandidater1.5.2024 04:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige indkomst for faglærte i løbet af et arbejdsliv er steget relativt til akademikere de seneste 25 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Faglærte inden for teknik og byggeri tjener mest, og elektrikerne er stukket af fra humaniora-kandidaterne.
Beskæftigelsesfremgang i de fleste brancher det seneste år20.4.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsen er steget betydeligt det seneste år – mest i industrien og inden for vidensservice, der dækker over blandt andet juridisk bistand, revision og ingeniørvirksomhed, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Der er stor forskel på, om udviklingen drives af danske statsborgere eller udenlandsk arbejdskraft – både herboende og pendlere.
Analyse: Liberal Alliances spareplaner vil koste titusindvis af medarbejdere i det offentlige på fire år13.4.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man gennemfører Liberal Alliances spareforslag i den offentlige sektor, svarer det til, at der i perioden 2026-2030 skal spares 30.000 offentligt ansatte væk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I samme periode øges medarbejderbehovet som følge af aldrende befolkning. Dermed efterlader Liberal Alliances politik et samlet gab på 39.000 medarbejdere.
Akademikere udgør 11,5 procent af Københavns Kommune ansatte. I Esbjerg udgør de 3,7 procent5.4.2024 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Se tallet for din kommune: Der er store forskelle på, hvor mange af den enkelte kommunes ansatte, der har akademisk baggrund, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). På landsplan er der kommet 10.000 flere kommunale fuldtidsakademikere siden 2007, selvom den samlede kommunale beskæftigelse er faldet med 5.900 fuldtidspersoner. I regionerne er der ansat 6.000 flere akademiske fuldtidspersoner.
Højere beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere har givet et løft af BNP på op mod 85 milliarder kroner4.4.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
En øget arbejdsstyrke på 100.000 personer øger BNP med op mod 85 milliarder kroner, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Den permanente effekt er mindre, men skønnes at være mindst 28 milliarder kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum