
TUBAs kortfilm Mit barn udtaget til OFF22
TUBAs kortfilm Mit Barn er blandt de kortfilm, der er udvalgt til at konkurrere om at blive en af verdens bedste kortfilm på den internationale kortfilmfestival OFF22. Mit Barn sætter fokus på at blive forældre, når man selv er vokset op i en familie med alkoholproblemer. I alt er 123 kortfilm udvalgt blandt 4077 kortfilm fra hele verden.

Det er anden gang, at en af TUBAs kortfilm skal kæmpe i konkurrencen om at blive årets bedste kortfilm indenfor flere kategorier. Sidste år vandt Natsværmer en af de fem hovedpriser, OFFs Youth Award 2021. Natsværmer, der handler om en ung fyr, som prøver at finde sig selv efter en opvækst på en alkoholiseret fars betingelser, vandt også publikums hjerter og løb med publikumsprisen.
Foruden Mit Barn (2021) og Natsværmer (2020) har TUBA produceret kortfilmen Ida (2019), der handler om et barn, hvis mor skifter personlighed, når hun drikker. Selv om alle tre kortfilm er fiktive, så er de baseret på de unge, som TUBA møder til daglig i den gratis terapi, som nonprofitorganisationen yder til unge, der er vokset op i hjem med alkoholproblemer eller stofmisbrug.
”Vi er stolte over, at en NGO som os har formået at skabe endnu en film, der kan måle sig med verdens bedste. Vi håber, at den opmærksomhed, Mit barn får, kan gøre det mindre svært at tale om angsten for at gentage sine forældres adfærd. 17,7% af de unge, der er i terapi i TUBA, er selv blevet forældre, og hvordan er man lige det, når man ikke selv har haft gode forbilleder i sine egne forældre? Det optager dem,”siger landsleder i TUBA, Henrik Appel.
Mit barn er skrevet og instrueret af Oscarvindende instruktør Anders Walter, og filmen er produceret af Lene Børglum, Space Rocket. Mathilde Arcel Fock spiller hovedrollen som Anna, Andreas Jessen spiller hendes kæreste, Laura Bro er moderen og lille Anna spilles af Ella Josephine Lund Nilsson.
Om TUBAs kortfilm
TUBAs kortfilm bygger på TUBAs viden om børn og unge af forældre med alkohol- eller stofproblemer. Organisationen har igennem de seneste snart 25 år opbygget en viden om de senfølger, som børn og unge i målgruppen er udfordret af.
Du kan se de tre kortfilm her:
- Mit barn, 2021: https://tuba.dk/mit-barn-kortfilm/
- Natsværmer, 2020: https://tuba.dk/natsvaermer/
- Ida, 2019: https://tuba.dk/ida/
Om Odense International Film Festival (OFF)
Odense International Film Festival (OFF) er en hyldest til kortfilm fra hele verden. En jury udvælger de bedste kortfilm til fem kategorier: Hovedkonkurrencen, Den Danske Konkurrence, Animationskonkurrencen, Ungdomskonkurrencen samt Dokumentarkonkurrencen. Derudover findes yderligere tre priser. 4077 kortfilm fra hele verden var i år indsendt til OFF22. 123 af dem er udtaget til årets konkurrenceprogram.
Nøgleord
Kontakter
For interview, billeder, film eller adgang til cases:
Ulla Johanne JohanssonTUBA Danmark / Presse- og kommunikationschef
Tlf:30672486ulj@tuba.dkHenrik AppelLandsleder
Tlf:20 14 41 71hae@tuba.dkBilleder

Information om TUBA
Om TUBA Danmark
TUBA er en landsdækkende nonprofitorganisation, der tilbyder gratis terapi til børn og unge i alderen 14-35 år, der er vokset op i familier med alkohol- og/eller stofproblemer. TUBA har afdelinger i 34 kommuner i Danmark og en onlinerådgivning på tuba.dk. I 2021 var 3600 unge ml. 14 og 35 år i behandling i TUBA.
Om børn og unge i familier med alkohol- eller stofproblemer
- Børn, der er vokset op med forældre ramt af alkohol- eller stofproblemer, plages som ung eller voksen af flere psykiske problemer som fx ensomhed, lavt selvværd og nervøsitet, end børn hvis forældre ikke har misbrugsproblemer. Mange kæmper med senfølger som PTSD, angst, depression og selvmordstanker.
- 122.000 børn og unge under 18 år vokser ifølge Sundhedsstyrelsen op i familier med alkoholmisbrug, det er ca. to børn per skoleklasse.
- 30% har som ung og voksen en forhøjet risiko for selv at få et misbrug.
- 41% angiver, når de begynder et forløb i TUBA, at en af deres bedsteforældre også har haft et problematisk forbrug af alkohol, og 5% at en af deres bedsteforældre har haft et problematisk forbrug af rusmidler.
- 17,7% af de unge, der begynder i terapi i TUBA, angiver, at de har børn.
Kilde: Helle Lindgaard, Sundhedsstyrelsen, TUBA Danmark.
Følg pressemeddelelser fra TUBA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUBA
100 ekstra behandlingspladser til børn og unge, der er vokset op i familier ramt af misbrug23.3.2022 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har afsat 1,3 millioner kroner til at nedbringe TUBAs venteliste i København med ca. 100 unge. Lige nu venter ca. 1250 på landsplan på at komme i behandling, halvdelen af dem har adresse i Københavns Kommune.
10 år med onlinerådgivning: De mest alvorlige henvendelser fra unge er steget14.3.2022 09:51:49 CET | Pressemeddelelse
I uge 11 er det 10 år siden organisationen TUBAs første onlinerådgivning åbnede. Selv om det er et jubilæum, der er værd at fejre, så markerer det også udgangen på to år med en stigning i de henvendelser, der har handlet om overgreb.
Efter år med corona har de 14 til 35-årige fået det værre10.2.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det viser karakteren af de henvendelser, som organisationen TUBA, der yder gratis terapi til 14-35-årige, der er vokset op i familier ramt af alkoholproblemer. Det, og meget mere, kan du læse om i TUBAs årsmagasin, der netop er udkommet.
Tre julekoncerter til fordel for TUBAs arbejde – Andrea Pellegrini og LiveStrings21.11.2021 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Julen er børnenes fest, men ikke alle børn har en tryg og glad tid i Julen. Med tre julekoncerter støtter Andrea Pellegrini og LiveStrings organisationen TUBA, der yder gratis terapi og behandling til unge, der er vokset op i familier ramt af alkoholproblemer eller stofmisbrug.
Undervisningsmateriale gør det nemmere for børn og unge at tale om forældres alkoholproblemer17.11.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Børnenes kampdag lørdag 20. november er en anledning til at give de børn og unge, som ofte bliver overhørt, en stemme. TUBA har i samarbejde med Alinea+ skabt tre undervisningsforløb, der skal få os alle sammen til at tale om de konsekvenser, som forældres alkoholproblemer kan have for børn. ”Vi bliver nødt til at anerkende, at alkoholmisbrug ikke kun kan give voksne problemer. Det kan også have konsekvenser for deres børn," siger Henrik Appel, landsleder i TUBA Danmark.