TryghedsGruppen

TryghedsGruppen fik et resultat på 88 mio. DKK i første halvår 2022

Del

Efter et negativt resultat i første kvartal er TryghedsGruppen nu i plus for halvåret godt hjulpet på vej af en positiv udvikling for investeringsafkastet.

TryghedsGruppen opnåede et resultat på 88 mio. DKK i årets første halvår baseret på blandt andet et højt forsikringsteknisk resultat i Tryg samt et positivt investeringsafkast i TryghedsGruppen. Det er væsentligt under sidste års resultat på 3,2 mia. DKK, hvilket dog for langt størstedelen skyldes sidste års regnskabsmæssige avance på 2,6 mia. DKK i forbindelse med deltagelsen i Trygs kapitaludvidelse.

”Det er glædeligt, at vi står med et positivt resultat for første halvår, selvom den negative udvikling på de finansielle markeder har været markant. Samtidig er det glædeligt, at vi gennem Trygs aktietilbagekøbsprogram har øget vores ejerandel til over 45%. Hermed har TryghedsGruppen taget første skridt på vejen mod målet om igen at eje 50% af Tryg. Det kan medlemmerne godt være tilfredse med,” siger Ida Sofie Jensen, bestyrelsesformand i TryghedsGruppen.

Investeringsafkast
TryghedsGruppens investeringsafkast i første halvår udgjorde 120 mio. DKK, hvilket bestod af en væsentlig positiv udvikling i den unoterede portefølje, som også blev hjulpet af den stigende kurs på amerikanske dollar.

TrygFonden fastholder uddelingsniveau
TrygFonden har uddelt 179 mio. DKK i første halvår. Der er fortsat afsat en samlet pulje på op til 650 mio. DKK for hele året. TrygFonden fastholder dermed et stabilt og højt uddelingsniveau med mulighed for flere tryghedsskabende aktiviteter i 2022. I første halvår afsatte TrygFonden blandt andet en særlig pulje på op til 20 mio. DKK med henblik på hjælp til flygtninge i Danmark fra krigen i Ukraine.


Kontakt

Robert Neimanas, pressechef, telefon 93 94 02 05 eller e-mail rob@tryghedsgruppen.dk

Information om TryghedsGruppen

TryghedsGruppen
Hummeltoftevej 49
2830 Virum

45 26 08 26https://www.tryghed.dk/

Om TryghedsGruppen 

TryghedsGruppen er den største aktionær i forsikringsselskabet Tryg og står bag TrygFonden. TryghedsGruppen udbetaler i år bonus til sine 1,4 mio. medlemmer på i alt ca. 1,2 mia. kr. og har almennyttige uddelinger for op til 650 mio. kroner. 

 

Følg pressemeddelelser fra TryghedsGruppen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.