Tryghed om vacciner forudsætter forsigtighed
25.3.2021 13:01:45 CET | FOA | Pressemeddelelse

Sundhedsstyrelsen har besluttet at suspendere vaccinationerne med AstraZeneca i endnu tre uger. En beslutning der bliver mødt med forståelse i fagforbundet FOA, som repræsenterer en stor del af frontpersonalet.
”I den nuværende situation er forsigtighed ikke kun en dyd, men en nødvendighed. Vi skylder det personale og de borgere, der står forrest i vaccinekøen, at enhver tvivl om vaccinernes virkning behandles grundigt og med så stor vished som muligt,” siger FOAs forbundsformand Mona Striib.
Hun understreger, at mens vaccinen undersøges, og måske navnlig derefter, påhviler myndighederne en kæmpe oplysningsopgave.
”Tryghed og tillid er centralt, hvis vaccinestrategien skal holde, og vi alle sammen skal kunne lægge corona bag os. Derfor har vi brug for en god forklaring på, hvad der udløste advarsler og tvivl om vaccinen i første omgang, før vi sætter gang i brugen af AstraZeneca igen. Det regner vi med, at Sundhedsstyrelsen bruger de næste uger på at slå fast.”
Der er stadig et langt stykke vej indtil FOAs medlemmer i ældresektoren og på sygehusene er vaccinerede. Kun lidt over hver tredje social- og sundhedsassistent er færdigvaccineret, og på plejecentrene mangler en tredjedel af personalet stadig at få første stik. Derfor skal situationen tages alvorligt, understreger Torben Klitmøller Hollmann, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.
”Jeg må bare minde om, at der i dag kun er besøgsrestriktioner på under én procent af de danske plejehjem, og samtidig er vi begyndt at åbne samfundet yderligere. Det kalder på ekstrem årvågenhed, hensyn og ansvarlighed fra os alle sammen. Vi behøver bare at tage et blik på, hvordan det går i vores nabolande, for at se hvor hurtigt situationen kan løbe os af hænde. Og hvis de ansatte i sundhedsvæsenet og i plejesektoren også bliver syge, så bliver det en stor udfordring for os allesammen”, pointerer Torben Klitmøller Hollmann.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Torben Klitmøller HollmannSektorformand
46 97 24 43
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Maddag viser de offentlige køkkeners store potentiale23.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver dag serveres mere end én million måltider i det offentlige Danmark. Det viser de offentlige køkkeners betydning for sundhed og livskvalitet. Onsdag den 30. september fejrer de offentlige køkkener på plejehjem og i dagtilbud Maddag
FOA roser Mette Frederiksen for melding om velfærdskriminalitet og profit12.9.2026 13:36:53 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen er i dag på Socialdemokratiets årsmøde stemplet ind i debatten om velfærdskriminalitet og profit på velfærden. Det får stor ros fra FOAs næstformand Thomas Enghausen.
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
Dagplejere får topkarakter af forældre27.8.2026 14:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Forældre til børn i dagpleje er langt mere tilfredse end forældre til børn i andre dagtilbud. Kommunerne skal gøre en meget større indsats for at værne om dagplejen, lyder opråb fra FOA.
Psykiatripatienter udskrives før tid i prikkerunder14.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods psykiatriplanen bliver indlagte i psykiatrien stadig i stor stil udskrevet før tid, fordi der mangler sengepladser. Det viser ny undersøgelse, som også afdækker en hårdt presset socialpsykiatri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

