Trofaste frivillige og kunder sikrer Røde Kors’ genbrugsbutikker et flot resultat på trods af et år med corona

Det er de færreste ting, der sidste år gik som planlagt. Det samme gør sig gældende for Røde Kors’ genbrugsbutikker, der så frem til et godt år efter at slå rekord i 2019. Organisationen forventede et overskud på 74 millioner kroner i 2020, som svarer til resultatet fra året før. Men sådan skulle det ikke gå. Sammen med resten af landet måtte butikkerne lukke ned, og det gik hårdt ud over indtjeningen.
Heldigvis slap butikkerne billigere end frygtet. For Røde Kors’ genbrugsbutikker kommer ud af 2020 med en omsætning på 202 millioner kroner og et overskud på 54 millioner, hvilket kun er 20 millioner lavere end det forventede resultat. Det mener Tina Donnerborg, chef for genbrug i Røde Kors, at organisationen kan takke de frivillige og kunderne for.
”Under nedlukningen havde vores frivillige brugt tiden på at sortere donationerne og gøre butikkerne klar til genåbningen. Og da butikkerne igen kunne slå dørene op, stod kunderne i lange, corona-venlige køer. Vi kunne tydeligt se, at de trængte til at handle, men på en klima-bevidst måde,” siger Tina Donnerborg.
Øget omsætning i de åbne måneder
At kunderne kom tilbage for fuld styrke, viser sig også i omsætningen for de måneder, hvor butikkerne var åbne. Her oplevede butikkerne en omsætningsfremgang på 14 procent i forhold til året før. Den øgede omsætning bringer derfor også håb for 2021.
”Året startede med en lang periode med lukkede butikker. Vi kan se kunderne vender tilbage nu vi har åbent. Men selv om kunderne trofast kommer igen, bliver vi selvfølgelig også i år påvirket negativt af corona,” siger Tina Donnerborg.
Overskuddet fra 2020 går til Røde Kors’ arbejde for udsatte mennesker i Danmark og resten af verden, som konsekvenserne af corona har ramt særligt hårdt. Det er også med til at sikre, at Røde Kors kan rykke ud, når uforudsigelige katastrofer og kriser som en global pandemi rammer.
Røde Kors har også modtaget hjælpepakker i kompensation for genbrugsbutikkernes tab.
Fakta om Røde Kors’ genbrugsbutikker
- Røde Kors har 245 genbrugsbutikker og mere end 10.000 frivillige, der indsamler, sorterer og sælger tøj, møbler og boligtilbehør.
- Hvert år donerer befolkningen mere end 9.000 ton tøj i butikkerne og i mere end 1.900 indsamlingscontainere rundt om i landet.
- I 2020 blev det samlede overskud fra Røde Kors’ genbrugsaktiviteter på 54 millioner kroner og omsætningen var på 202 millioner kroner.
- I 2019 slog Røde Kors’ genbrugsaktiviteter rekord med et overskud på 74 millioner kroner og en omsætning på 218 millioner kroner.
Nøgleord
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Billeder

Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
A.P. Møller Fonden støtter Røde Kors’ arbejde i Sudan med substantiel donation18.12.2025 11:32:56 CET | Pressemeddelelse
Bevillingen skal styrke en børnecentreret humanitær indsats i et land, der i øjeblikket står i en af verdens mest alvorlige humanitære kriser
Fællesskabsplatformen Boblberg bliver landsdækkende som en del af Røde Kors17.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hundredtusindvis af danskere har allerede fundet nye fællesskaber, bekendtskaber og venskaber på netværksplatformen Boblberg. Nu får endnu flere muligheden
Presseinvitation: Højbjerg Future Cup17.12.2025 10:55:29 CET | Presseinvitation
Pierre-Emile Højbjerg samler igen børn og unge til velgørende streetfodbold i julen.
Ingen skal sidde uønsket alene juleaften: Juleværter efterlyses på Julevenner15.12.2025 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Julevenner.dk oplever en overvægt af gæster i forhold til værter. Derfor opfordrer Røde Kors og Boblberg alle med plads, lyst og overskud til at åbne deres hjem juleaften og invitere én eller flere med, som ellers risikerer at sidde uønsket alene.
Nyt samarbejde mellem Røde Kors Aarhus og Restaurant Frederikshøj sikrer julemad til byens mest udsatte10.12.2025 10:51:36 CET | Pressemeddelelse
Røde Kors Aarhus og Restaurant Frederikshøj giver julemad til de mest udsatte mennesker i det aarhusianske lokalsamfund. Røde Kors i Aarhus koordinerer uddelingen af Restaurant Frederikshøjs julemad, så maden skaber glæde hos dem, hvor den også gør mest gavn
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
