Røde Kors inviterer til folkemøde for fremtidens frivillighed ved Torvet i Ringsted
3.9.2026 15:29:14 CEST | Røde Kors | Pressemeddelelse
Den 5. september inviterer Røde Kors til en festlig eftermiddag og aften ved Torvet i Ringsted i anledning af Røde Kors’ 150-års jubilæum i Danmark. Alle er inviteret.

Der bliver noget for både store og små, når Røde Kors afholder stor familiedag på kirkepladsen ved Torvet i Ringsted. Arrangementet er en del af fejringen af Røde Kors’ 150-års jubilæum i Danmark og byder på musik, debat, aktiviteter og fællesskab for både børn og voksne.
Fra klokken 11 til 18 forvandles området til en markedsplads med mad, genbrug, koncerter og aktiviteter for både børn og voksne. Dagen byder blandt andet på børnekoncert, modeshow med designertøj af genbrug, debat om fremtidens frivillige og en koncert med Bjørn og Johnny Hansen.
Samtidig kan gæsterne prøve kræfter med førstehjælp, gøre et genbrugskup eller møde nogle af de mange lokale frivillige, der hver dag er med til at løfte Røde Kors.
Arrangementet er del af fem folkemøder, som Røde Kors afholder i anledning af organisationens 150-års jubilæum i hele landet.
Frivillighed i fokus
Et centralt tema for dagen er fremtidens frivillighed og civilsamfundets rolle i velfærdssamfundet. Her sættes der fokus på, hvordan frivillige organisationer som Røde Kors kan bidrage til at styrke fællesskaber og hjælpe mennesker i en tid, hvor mange oplever mistrivsel og ensomhed.
Røde Kors har i dag omkring 43.000 frivillige i Danmark, som arbejder med alt fra besøgsvenner og patientstøtte til fællesskabsaktiviteter og hjælp i krisesituationer.
I jubilæumsåret ønsker Røde Kors både at hylde de frivillige kræfter, som gennem 150 år har været med til at forme organisationen, og samtidig sætte fokus på frivillighedens betydning for fremtidens velfærd.
Musik, fællesskab og aktiviteter
Program
Kl. 11:00 Velkommen og fællessang v Ringstedkoret
Kl. 11:30 Børnekoncert med Anine B for Børn
Kl. 12:45 Paneldebat om fremtidens frivillighed med Tine Gøtzsche som ordstyrer
Kl. 14:30 Bjørn & Johnny Hansen spiller op til dans
Kl. 16:00 Modeshow med særlige Røde Kors design
Kl. 16:30 Afrunding og tak for i dag
Kl. 17:00-18 Musik ved DJ
Tid & sted
Tid: Lørdag 5. september kl. 11-18
Sted: Kirkepladsen mellem Sct. Bendts Kirke og Torvet i centrum af Ringsted
Kontakt
For yderligere information, kontakt Cecilia Magdalene Andersen, kommunikationsfrivillig i Røde Kors Ringsted: 40519553
Nøgleord
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
F.C. København og Røde Kors hylder frivilligheden i jubilæumskamp1.9.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I 150 år har Røde Kors været en del af danskernes hverdag, og derfor hylder vi de frivillige kræfter den 3. september i Parken
Røde Kors fejrer 150 års frivillighed med fest i Kolding29.8.2026 08:03:46 CEST | Pressemeddelelse
Den 29. august inviterer Røde Kors og Kolding Kommune til en festlig eftermiddag og aften ved Godset Ujnfor i Kolding i anledning af Røde Kors’ 150-års jubilæum i Danmark. Alle er inviteret.
Røde Kors fejrer 150 års frivillighed med fest i Aalborg25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 27. august inviterer Røde Kors til en festlig eftermiddag og aften i Kildeparken i anledning af Røde Kors’ 150-års jubilæum i Danmark.
Røde Kors inviterer til folkemøde på Torvet i Herning10.8.2026 12:09:13 CEST | Pressemeddelelse
Den 15. august inviterer Røde Kors til stor jubilæumsfejring på Torvet i Herning. Arrangementet er en del af fejringen af Røde Kors' 150-års jubilæum i Danmark og byder på debat, musik, aktiviteter og fællesskab i frivillighedens tegn.
Undervisningsforløb fra Røde Kors kan forberede elever og lærere på ubehagelige hændelser som terrorplanerne i Hadsten4.8.2026 12:28:22 CEST | Pressemeddelelse
Forløbet "HELT SIKKERT!" kan hjælpe danske skolebørn med at håndtere deres bekymringer, give dem mod og redskaber til at handle, når både de store og små kriser og katastrofer rammer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum