Trods vækst i cyberangreb har kun hver anden danske virksomhed en strategi for IT-sikkerhed

På trods af den massive vækst i cyberangreb mod både nationer, virksomheder og privatpersoner de seneste mange måneder, så er danske virksomheder langt fra kommet op i gear til at møde de stigende udfordringer. Det viser en ny undersøgelse fra Deloitte foretaget blandt 150 danske virksomheder.
Kun halvdelen af virksomhederne har en IT-sikkerhedsstrategi, og seks ud af ti har ikke sat nye tiltag i værk eller øget beredskabet.
Det på trods af, at virksomhederne peger på et stigende trusselsbillede. Tre ud af fire virksomheder oplever, at antallet af cyberangreb er stigende, mens 38% har været mål for et cyberangreb det seneste år. Heraf har 19% oplevet 10 eller flere angreb.
”De største danske virksomheder tager det her meget seriøst. Men der er alt for mange virksomheder og organisationer, der slet ikke er tilstrækkeligt i gang i lyset af det voksende trusselsbillede. Det er dybt alvorligt og gør Danmark meget sårbart, fordi vi er et ekstremt digitaliseret land særligt i vores offentlige sektor,” siger Kim Schlyter partner og leder af Deloitte Cyber Risk.
Danmark kan miste fart i digitaliseringen
Han peger på, at hvis ikke en stor del af de danske virksomheder, organisationer og offentlige sektor snart sætter farten op, så kan det skade hastigheden på den danske digitalisering.
”Den danske kultur er meget tillidsfuld, og det er jo grundlæggende godt. Men på det her område er vi nødt til at sætte farten op og beskytte os bedre mod cyberangreb og hackere. Risikoen er, at Danmark mister fart i digitaliseringen, fordi der kommer for mange negative sager, som sænker borgernes tillid til digitaliseringen,” siger Kim Schlyter.
Han peger på, at trusselsbilledet er vokset markant af en lang række årsager. Men overordnet er det blevet både billigere og nemmere at være hacker, og derfor er der kommet langt flere hackere på verdensplan. Det nødvendige hardware og software er nemmere tilgængelig. Desuden lægger både virksomheder, organisationer og privatpersoner langt flere data ud på nettet. Dertil kommer, at privatpersoner næsten hele tiden er på nettet med deres smartphones og gennem stadig flere apps.
Undersøgelsen er udført af Epinion for Deloitte blandt 150 danske virksomheder i den offentlige, private og finansielle sektor i november 2017. Besvarelserne er indsamlet blandt IT-chefer og IT-sikkerheds-chefer.
Nøgleord
Kontakter
Kim Schlyter, partner og leder af Deloitte Cyber Risk, tlf. 30 93 44 92, kschlyter@deloitte.dk
Mikkel Løndahl, pressechef i Deloitte, tlf. 21 15 49 25, mloendahl@deloitte.dk
Billeder
Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Danske og nordiske virksomheder investerer massivt i AI, men sakker bagud på realisering af værdi4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi, viser en ny undersøgelse fra Deloitte.
Sammenhængskraft bliver superlimen i den kommende tids oprustning26.11.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ved at prioritere sammenhængskraft og alliancer kan Danmark og Europa stå stærkere i en forandret verdensorden. Det er hovedbudskabet i en ny rapport om oprustning, som rådgivnings- og revisionshuset Deloitte og tænketanken Kraka udgiver i dag.
Deloitte lander rekordomsætning i udfordrende finansår28.10.2025 08:55:17 CET | Pressemeddelelse
Som det mest værdifulde brand inden for revisions- og rådgivningsbranchen står Deloitte et stærkt sted og kommer ud af finansåret 2024/25 med en tilfredsstillende vækst på 3 procent.
Ny Deloitte-rapport peger på særlig gruppe virksomheder som Danmarks næste vækstmotor7.10.2025 11:22:40 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Deloitte kaster lys på en hidtil overset gruppe virksomheder i Danmark: De såkaldt "etablerede scalers" med mindst 100 ansatte og en årlig vækst på mindst 10 procent over fem år. De er en afgørende drivkraft for Danmarks fremtidige vækst og konkurrenceevne. Men indtil nu har de manglet bevågenhed og politisk fokus.
Dansk Draghi/Letta-rapport: Sådan sikrer Danmark sin konkurrenceevne10.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den oversete forsknings- og innovationskapacitet skal bringes i spil til at styrke Danmarks fremtidige konkurrenceevne, sikkerhed og velstand. En ny innovationstrepart er blandt de 10 handlingsorienterede anbefalinger, som i dag præsenteres på Christiansborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


