Studiestart er lige om hjørnet. Det betyder, at mange unge netop nu er på boligjagt, så de er klar, hvis de kommer ind på drømmestudiet.

Har de ikke stået på ventelister hos kollegiekontorer eller lignende, kan det dog være en udfordring. Hvert år er der eksempler på unge, der finder mere eller mindre permanente alternativer som campingpladser, containerbyer, kolde kælderværelser eller sågar en sejlbåd i en havn.

Andre er så heldige, at deres forældre har råderum i økonomien til at købe en forældrekøbslejlighed, som børnene kan leje sig ind i på markedsbestemte lejevilkår.

Store lejligheder mest populære

Men nye indgreb fra politisk side har rykket på forældrekøbsmarkedet. Det viser en undersøgelse fra RealMæglerne med 105 butikker i hele Danmark.

– De nye indgreb har givet forskydninger på markedet. Det er nu de større lejligheder, der handles mest, og det er der flere forklaringer på, fortæller Preben Merrild Angelo, adm. direktør i RealMæglerne.

RealMæglerne har spurgt alle mæglerne i de store studiebyer, hvordan interessen for forældrekøb er i forhold til samme periode sidste år fordelt på forskellige boligtyper.

De store studiebyer er: København/Frederiksberg, Kolding, Aarhus, Vejle, Odense, Esbjerg og Aalborg.

Boligtype	Udvikling i interesse som forældrekøb
Hvordan er interessen for 1. vær. lejligheder som forældrekøb i forhold til samme periode sidste år?	Kraftigt stigende (8.3 %) Stigende (16.7 %) Ingen udvikling (58.3 %) Faldende (8.3 %) Kraftigt faldende (8.3 %)
Hvordan er interessen for 2. vær. lejligheder som forældrekøb i forhold til samme periode sidste år?	Kraftigt stigende (16.7 %) Stigende (33.3 %) Ingen udvikling (33.3 %) Faldende (16.7 %) Kraftigt faldende (0.0 %)
Hvordan er interessen for større lejligheder (3. vær.+) som forældrekøb i forhold til samme periode sidste år?	Kraftigt stigende (8.3 %) Stigende (33.3 %) Ingen udvikling (50.0 %) Faldende (8.3 %) Kraftigt faldende (0.0 %)
Hvordan er interessen for 1. vær. andelslejligheder som forældrekøb i forhold til samme periode sidste år?	Kraftigt stigende (8.3 %) Stigende (8.3 %) Ingen udvikling (66.7 %) Faldende (16.7 %) Kraftigt faldende (0.0 %)
Hvordan er interessen for 2. vær. andelslejligheder som forældrekøb i forhold til samme periode sidste år?	Kraftigt stigende (8.3 %) Stigende (16.7 %) Ingen udvikling (50.0 %) Faldende (25.0 %) Kraftigt faldende (0.0 %)
Hvordan er interessen for større andelslejligheder (3. vær.+) som forældrekøb i forhold til samme periode sidste år?	Kraftigt stigende (0.0 %) Stigende (16.7 %) Ingen udvikling (58.3 %) Faldende (25.0 %) Kraftigt faldende (0.0 %)

Kilde: RealMæglerne A/S

Forældrekøb og seniorbolig i ét smæk

Når de større lejligheder er kommet mere i spil, skyldes det bl.a., at der generelt er stor mangel på små og mindre lejligheder, men det skyldes også, at delelejligheder er blevet den foretrukne løsning. Det vil sige, at to eller flere går sammen om at leje lejligheden, så den fungerer som en slags mini-kollegie eller kollektiv.

– Den klassiske løsning er en 2. vær. med fordelingsgang. Men vi ser også eksempler på storkollektiv-tankegangen, hvor de unge bor i en selskabslejlighed og deler den. Det er der flere fordele i. Dels får du mange kvadratmeter for pengene, dels er der jo hele det sociale aspekt i det. Du bor sammen med andre, men kan stadig gå ind i dit studiekammer, lukke døren og få ro, siger Preben Merrild Angelo og uddyber:

– Endelig er der nu forældre, som selv flytter ind i lejligheden, når børnene er færdige med at studere. Det vil sige, at de tænker mere langsigtet og kombinerer et forældrekøb med en seniorbolig. På den måde har de masser af tid til at forberede sig og hjælpe børnene imens. Og så står boligen jo klar, når de ikke gider at klippe hæk længere, men hellere vil gå i teateret.

Massiv mangel på studieboliger

RealMæglernes undersøgelse viser, at interessen for forældrekøbslejligheder generelt set er stigende, og det er der ifølge Preben Merrild Angelo en klar årsag til:

Mellem 2008 og 2019 voksede tilgangen af studerende ved videregående uddannelser i Danmark med næsten 60 procent. Særligt i de fire store studiebyer Aalborg, København, Odense og Aarhus var tilgangen af studerende ekstremt høj. Det betød, at der i 2019 manglede 31.000 studieboliger i Danmark.

– Når vi snakker forældrekøb, skal vi stadig huske, hvem det er, der hjælper hvem her. Det er politikerne, der har skruet op for optaget på uddannelserne, men glemt at bygge efter det. De skylder forældrene en stor tak for at træde til og løse et alvorligt problem, så ventelisterne ikke bliver mere rødglødende, end de allerede er, slutter Preben Merrild Angelo.

Det er der sket:

Forældrekøb kan fra 1. januar 2021 ikke længere indgå i virksomhedsskatteordningen.

Det vil sige, at forældre ikke kan få rentefradrag på forældrekøbsboligen i deres indkomst (jf. indkomst på udlejning). Renterne skal fremover fradrages i kapitalindkomsten.

Kapitalafkastordningen kan ligeledes ikke længere benyttes fra 1. januar 2021 forbindelse med forældrekøb. Her kunne forældrene få et beløb svarende til aktivernes (forældrekøbsboligens værdi) multipliceret med kapitalafkastsatsen overført fra beskatning som personlig indkomst (ca. 44-57%) og til mere lempelig beskatning som kapitalindkomst (ca. 30-42%).

Sidst, men ikke mindst, er 15 procent-reglen ikke længere aktuel med de nye ejendomsvurderinger i sigte. Tidligere kunne man sælge lejligheden til børnene til en pris, der lå 15 procent under den offentlige vurdering (2011-niveau).

Det vil sige, at hvis en lejlighed i København på 80 m2 kostede 3,1 mio. kr., men off. vurdering kun var 1.640.000, kunne den videresælges til et familiemedlem for knap 1,4 mio. kr. Dermed slap både forældre og børn for skat af evt. gevinst.