home a/s

Trods høje priser, lavt udbud og købere: Boligejere holder på hjemmet

Del
Opskriften på et godt boligsalg er der – men nyt sælgerbarometer fra YouGov for Home tyder ikke på, at køberne skal sætte næsen op efter et stort tag-selv-bord lige med det samme
Målingen fra YouGov og Home er interessant, fordi de kommende måneder er vigtige for udbuddet på boligmarkedet. Foto: Home_Palle Peter Skov
Målingen fra YouGov og Home er interessant, fordi de kommende måneder er vigtige for udbuddet på boligmarkedet. Foto: Home_Palle Peter Skov

Store prisstigninger på boliger, et udbud banket i bund og godt med købere.

Det lyder som opskriften på et godt boligsalg, men boligejerne er tilsyneladende ikke sådan lige til at lokke med.

Kort fortalt er der ikke udsigt til et ekstra stort tag-selv-bord af boliger til køberne, der måtte drømme om dét, i den kommende tid trods de gunstige vilkår som boligsælger.

Faktisk er der lige nu lidt færre boligejere med salgsplaner end samme tid sidste år.

  • I en ny spørgeundersøgelse fra YouGov for ejendomsmæglerkæden Home lufter 12,3 % af landets boligejere, at de har planer om sælge boligen i løbet af det næste halve år.

Der er besvarelser fra i alt 2036 danskere over 18 år, heraf 1197 boligejere, i den repræsentative måling.

Interessant måling for boligmarkedet

- Målingen er særligt interessant, fordi den kommende tid er vigtig for udbuddet på boligmarkedet. Det er nu og de næste måneder, at mange boligejere inviterer de lokale ejendomsmæglere forbi til at give en salgsvurdering, og det betyder, at udbuddet til salg typisk stiger fra marts og frem til juni, siger Michael Dalsager, der er boligmarkedsanalytiker og senior kommunikationskonsulent i Home. 

  • For et år siden, januar 2021, var det 12,6 %, der var i gang med et salg eller gik i salgstanker.
  • Ifølge sælgerbarometeret, der gennemføres hvert kvartal, lå interessen for at sælge noget højere i oktober, nemlig 14,3 % af boligejerne.

Optimale muligheder for boligsalg

- Det er altså ikke ligefrem den varmeste hilsen til køberne, der er på udkig efter et nyt hjem eller et fritidshus, siger Michael Dalsager.

- Det giver noget nær optimale muligheder for dem, der går videre med planerne og ønsker at sælge nu. Der er god plads til deres bolig – og ikke så meget konkurrence fra andre boligsælgere., som når vi nærmer os påske.

  • De 12,3 % boligejere, der har salgsplaner, fordeler sig på de forskellige boligtyper.
  • Det er især interessen for at sælge villa, rækkehus og sommerhus, der er noget mindre end tidligere målinger.

Home-kædens tal viser også, at ejendomsmæglerne i starten af året har været på godt en femtedel færre salgsvurderinger end samme tid sidste år.

- Men - og det er vigtigt - vi ser et normalt sæsonhop efter nytår i interessen for at sælge , og vi giver omtrent lige så mange salgsvurderinger som efteråret 2021. Det tolker vi som et positivt tegn, siger Michael Dalsager fra Home.

To forklaringer på tendensen

Hvis interessen for at sælge hus, lejlighed og sommerhus viser sig at blive mindre i år, så er der flere forklaringer, mener Home.

Både 2020 og 2021 var historisk gode år for boligsalget med cirka 107.000 og 113.000 handler i de to år.

- Der skal jo en bolig til en handel, og vi har faktisk sat boliger til salg som aldrig før – med over 129.000 nye boliger på markedet i 2021. Det har bare ikke været nok til at vende faldet i udbuddet, der er dykket godt 3.000 på et år og er 25.000 lavere end for fem år siden, siger talspersonen fra Home.

Ifølge Home kan den mindre interesse skyldes, at der er forløst et ekstra stort boligbehov under coronaboomet – og ligeledes kan coronaoptimisme spille ind på, at vi i en periode har mindre behov for at gøre noget ved boligsituationen, når samfundet går imod mere normale tider - trods det aktuelle smittepeak.

Boligkøberne er der allerede

Boligkøberne er der fortsat, men de har også skruet lidt ned for planerne, viser køberbarometeret for 1. kvartal 202212,7 % af danskerne svarer, at de har planer om at købe bolig, og mange er allerede aktive på boligjagten.

Nye ugetal fra Boligsiden viser, at salget af boliger i uge 3 er det bedste siden september - læs mere her


Har du planer om at sælge din bolig?

Har du planer om at sælge bolig i løbet af de kommende seks måneder?  
Base: Har ejerbolig eller andelsbolig 1197
Ja (NET) 12,3%
   
Ja, hus/rækkehus 5,3%
   
Ja, lejlighed 4,7%
   
Ja, sommerhus/fritidsbolig 1,4%
   
Ja, anden type bolig 1,6%
   
Nej 87,7%
   
Totalsum 100,7%

Note: Samlet tal over 100 % skyldes enkelte boligejere skal sælge mere end en bolig. Der er besvarelser fra i alt 2036 danskere over 18 år, heraf 1197 boligejere, i den repræsentative måling, der er gennemført fra 3. – 7. januar.
Kilde: YouGov for Home, januar 2022

Nøgleord

Kontakter

Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse

Tlf:2043 3614mida@home.dk

Billeder

Målingen fra YouGov og Home er interessant, fordi de kommende måneder er vigtige for udbuddet på boligmarkedet. Foto: Home_Palle Peter Skov
Målingen fra YouGov og Home er interessant, fordi de kommende måneder er vigtige for udbuddet på boligmarkedet. Foto: Home_Palle Peter Skov
Download
Foto: Home
Foto: Home
Download
Foto: Home
Foto: Home
Download

Links

Information om home a/s

home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har ca. 870 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 130 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye