Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed: Her er danskernes største ønsker til drømmesommerhuset
31.7.2026 12:45:58 CEST | home a/s | Pressemeddelelse
Sommeren giver god anledning til at drømme om livet i et sommerhus – og her står beliggenhed tæt på vand og strand, lavt vedligehold og privatliv øverst på danskernes ønskeliste.

En dansk sommer med masser af solskinstimer antænder ofte drømmen om eget sommerhus, og danskerne har nogle klare ønsker til drømmesommerhuset. Det viser en helt ny undersøgelse fra YouGov og home.
I danskernes ideelle sommerhus er beliggenheden det absolut vigtigste. 56 procent peger på nærhed til vand og strand som en af de vigtigste kvaliteter, når prisen holdes ude af regnestykket. Respondenterne har haft mulighed for at vælge flere svar.
”Det kommer ikke bag på mig som ejendomsmægler, at beliggenheden vejer tungest. For mange starter søgningen efter det rette sommerhus med et sted på kortet – tæt på vandet eller naturen – og ikke med et bestemt antal kvadratmeter. Her er et område som Odsherred et godt eksempel, netop fordi kysten, strandene og naturen ligger så tæt på. Man kan altid renovere selve huset, men man kan ikke flytte det tættere på vandet – og det er dét, der gør beliggenheden til den kvalitet, danskerne vægter allerhøjest,” siger Lasse Bonde, indehaver i home Odsherred.
Omgivelserne vejer tungere end ekstra plads
Næst efter nærhed til vand og strand vægter danskerne sommerhusets stand, lavt vedligehold samt ro og privatliv højest. Hver af de tre kvaliteter fremhæves af 49 procent.
Beliggenhed tæt på natur og skov har også betydning og er valgt af 32 procent. Til sammenligning peger 27 procent på størrelse og plads til familie og gæster, mens 22 procent lægger vægt på et attraktivt lokalområde med byliv, indkøb eller restauranter.
Kort afstand til helårsboligen og mulighed for at leje sommerhuset ud vægtes lavere for danskerne. Det samme gælder sommerhusets størrelse.
Kvinder har mest blik for kysten
Ønsket om at bo tæt på vand og strand er særligt udbredt blandt kvinder. Her peger 60 procent på det som en af de vigtigste kvaliteter ved et sommerhus, mens det gælder 51 procent af mændene.
Samtidig er der også forskelle på tværs af landet. Blandt danskere, der bor i en storby med mere end 100.000 indbyggere uden for hovedstadsområdet, vægter 63 procent nærheden til vand og strand højt. I hovedstadsområdet gælder det 50 procent.
”Selvom der er forskelle på tværs af landet og mellem kønnene, er der en fælles rød tråd: Danskerne drømmer om et sted, der giver den rette følelse af ferie, natur og frirum. Det er præcis dét, vi oplever i et område som Odsherred, hvor nærheden til strand, badesteder og natur betyder rigtig meget for køberne. Derfor kan det for sælgere være afgørende at tydeliggøre netop de lokale kvaliteter, når sommerhuset præsenteres for potentielle købere,” siger Lasse Bonde.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for home blandt 1.026 danskere på tværs af køn, alder og bopæl.
Kontakter
Christina FuglsangExecutive Advisor, home A/S
Tlf:20706859chrfu@home.dkOm home
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 120 franchisetagere
- home har ca. 160 home-butikker fordelt over hele landet
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Læs mere om home og vores strategi Forandring.Sammen'28 her
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking

Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Sensommeren satte ekstra gang i sommerhusjagten3.9.2026 10:16:35 CEST | Pressemeddelelse
Mens aktiviteten på store dele af boligmarkedet har været faldende, gik sommerhusene den modsatte vej i august. Nye tal fra homes Boligbrief viser 9,6 procent flere sommerhushandler end i juli – og priserne ligger 8,1 procent højere end for et år siden.
Studiestart presser boligjagten: Hver anden forælder overvejer økonomisk hjælp27.8.2026 07:12:21 CEST | Pressemeddelelse
Studiestarten giver mange unge lyst til at flytte hjemmefra, men hos forældrene følger også bekymringer, særligt om økonomien. Hver anden forælder overvejer eller har overvejet at hjælpe økonomisk med boligen. Især indskud og depositum står højt på listen. Det viser en ny undersøgelse fra YouGov for home.
Studiestart presser boligjagten: Hver anden forælder overvejer økonomisk hjælp27.8.2026 07:08:36 CEST | Pressemeddelelse
Studiestarten giver mange unge lyst til at flytte hjemmefra, men hos forældrene følger også bekymringer, særligt om økonomien. Hver anden forælder overvejer eller har overvejet at hjælpe økonomisk med boligen. Især indskud og depositum står højt på listen. Det viser en ny undersøgelse fra YouGov for home.
Boligpriserne trodser sommerferien4.8.2026 10:57:53 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien har ikke sat boligpriserne på pause. Nye tal fra homes Boligbrief for juli viser, at antallet af fremvisninger og handler stagnerer på en stor del af boligmarkedet, men trods dette fortsætter priserne fortsætter kun én vej – og det er op.
Boligsælgerne holder sommerferie, men køberne er stadig på markedet27.7.2026 14:24:30 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere vil helst vente til efter sommerferien med at sætte boligen til salg, viser en ny YouGov-undersøgelse for home. Men man skal passe på med ikke at overse mulighederne, mener mægler, for køberne holder ikke sommerferie fra boligmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum