Trods coronakrise: Populær restaurantkæde investerer stort i kyllingevelfærd
17.6.2020 06:00:00 CEST | Anima | Pressemeddelelse

Den danske restaurationsbranche har været særligt hårdt ramt af regeringens nedlukning. Alligevel vælger den populære burgerkæde Halifax, med 12 restauranter rundt om i landet, nu at investere stort i dyrevelfærd. Kæden har nemlig besluttet at fjerne den såkaldte turbokylling fra menuen, og der er flere forbedringer i sigte.
”Vi har truffet beslutningen, fordi det er det rigtige at gøre. Vi prioriterer dyrevelfærd, og det ved vi, at vores gæster også gør. Forhåbentligt kan et øget fokus på problemstillingen samtidig være med til at inspirere andre til at gå samme vej”, udtaler Ulrich Bøving Dehler, direktør i Halifax.
Halifax har valgt at tilslutte sig den anerkendte standard European Chicken Commitment (ECC). Der sker gennem en trinvis indfasning, hvor første skridt bliver at få 1-statsligt dyrevelfærdshjerte og dermed fjerne den udskældte turbokylling i august 2020. Dernæst skal kyllingerne have 2-statslige dyrevelfærdshjerter og dermed have mere plads ved udgangen af 2022. Det vil forbedre livet for op imod 150.000 kyllinger over de næste fem år.
Beslutning roses af dyreværnsorganisation
Dyreværnsorganisationen Anima ser meget positivt på Halifax' beslutning. Organisationen har længe været i dialog med flere restauratører om forholdene for industrikyllinger. Og ifølge Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef hos Anima, er det afgørende, at virksomheder som Halifax udviser mod og handlekraft for dyrene:
“Det er meget glædeligt, at Halifax midt i en krisetid slutter sig til den voksende skare af virksomheder, der tager ansvar for kyllingerne. Turbokyllinger lever frygtelige liv, og det er utroligt vigtigt, at virksomheder, organisationer og forbrugere fortsat står sammen om at afskaffe den hårdt pressede fugl, ligesom vi stod sammen om udfasningen af buræg,” udtaler Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef hos Anima.
Turbokylling er et andet navn for hurtigtvoksende industrikylling, hvor den mest brugte i Danmark er Ross 308. Den vokser fra 50 g til lidt over 2 kg på fem uger. Den hurtige vækst er til stor gene for fuglene og giver stærkt øget risiko for gangproblemer, besværet vejrtrækning og organfejl.
Baggrund
Halifax’ plan for bedre kyllingevelfærd:
- Fra august 2020 har alle produkter med kylling 1-statsligt dyrevelfærdshjerte, hvilket vil sige, at turbokyllingen udfases fra Halifax' restauranter
- Ved udgangen af 2022 har alle produkter med kylling 2-dyrevelfærdshjerter og skal desuden leve fuldt op til European Chicken Commitment (ECC). Det betyder mere plads, naturligt lys og beskæftigelse til dyrene.
Nøgleord
Kontakter
Thorbjørn SchiønningKommunikationschef
Tlf:40 87 94 96ts@anima.dkBilleder
Links
Information om Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Nye billeder: Pelsavlere opdrætter kæmpe monsterræve4.9.2026 10:49:25 CEST | Pressemeddelelse
Nye optagelser fra finske pelsfarme viser, at ekstrem avl af ‘monsterræve’ fortsætter til trods for pelsindustriens løfter om et stop.
Danskerne ved ikke, hvad de køber: Anima går til kamp mod turbokyllinger24.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny YouGov-undersøgelse viser, at 45% af danskerne ikke er sikre på, hvad en turbokylling er. Det er til trods for, at denne type kylling udgør størstedelen af de over 100 millioner slagtekyllinger, der produceres i Danmark hvert år. Derfor lancerer Anima nu en landsdækkende kampagne, der skal sætte fokus på de alvorlige velfærdsproblemer, den ekstreme avl medfører og lægge pres på supermarkeder for at udfase turbokyllinger.
EU slår fast: Slut med bure i landbruget!7.7.2026 16:17:26 CEST | Pressemeddelelse
Inden årets udgang vil EU-Kommissionen fremsætte lovforslag om et forbud mod høns i bure. Det fremgår af den nye landbrugsstrategi, som Kommissionen præsenterede her til eftermiddag. Udmeldingen glæder dyreværnsorganisationer, der i fem år har kæmpet for at holde Kommissionen op på sit løfte om at “gøre en ende på burenes tidsalder”.
Anima om regeringsgrundlag: Ligner et vendepunkt for dansk landbrug2.6.2026 12:28:45 CEST | Pressemeddelelse
Alternativet har til formiddag løftet sløret for centrale elementer i det kommende regeringsgrundlag, som præsenteres kl. 16. Ifølge politisk leder Franciska Rosenkilde er det skrevet ind i grundlaget, at det skal være slut med ekstrem avl, fiksering af søer, rutinemæssig halekupering samt at grisene skal have markant mere plads.
Anima efter TV2-program: Giv Landbrug & Fødevarer karantæne fra Christiansborg13.5.2026 08:26:21 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne bør give Landbrug & Fødevarer rødt kort og karantæne fra Christiansborg og smide organisationen ud af det politiske maskinrum. Det mener Anima efter at have set tredje del af TV2-dokumentaren “Hvem passer på grisene”, som sendes i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

