Trods corona: Blå Kors hjalp rekordmange i 2020
15.2.2021 06:00:00 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Coronapandemien har betydet aflysning af arrangementer, og restriktioner for hvor mange der eksempelvis må være på et værested, men alligevel er det samlede antal mennesker, der har fået hjælp i Blå Kors Danmark, steget med 30 procent sammenlignet med 2019.
Og det er der flere grunde til, forklarer kommunikationschef i Blå Kors Danmark Thomas Røddik.
”Den isolation, som er fulgt med coronarestriktionerne, har skabt store udfordringer med ensomhed og konflikter i mange familier. Derfor har vi lavet mange nye tiltag i 2020, og vi har samtidig oplevet en stor efterspørgsel på vores hjælp til særligt børnefamilier og ensomme,” siger Thomas Røddik.
Når det er lykkedes at nå ud til endnu flere mennesker i 2020, skyldes det ikke mindst nogle af de hjælpepakker, som Folketinget har vedtaget i løbet af året.
”Det har været et hektisk år, desværre med store behov for hjælp, men heldigvis med masser af velvilje fra politikere, fonde og frivillige,” siger Thomas Røddik, der særligt tænker på sommerperioden:
”På ganske få uger fik vi med økonomiske midler fra hjælpepakker stablet sommeraktiviteter på benene for ca. 1.000 børn og voksne, der hen over sommerferien fik en masse gode oplevelser og tiltrængte frirum.”
Største behov i mange år
Ifølge Thomas Røddik oplever man i Blå Kors, at de mennesker, der kæmper med ensomhed, er blevet endnu mere ensomme. De, der kæmper med frygt og angst, har fået endnu mere at frygte. Familier med dårlig trivsel, trives endnu dårligere, og de mennesker, der kæmper med misbrug, er ekstra udfordrede – og det er deres familier også.
”Behovet for hjælp er kort sagt endnu større, end vi har set i rigtig mange år. Men den gode nyhed er, at vi rent faktisk også lykkes med at hjælpe endnu flere mennesker,” siger Thomas Røddik.
Et af de indsatsområder, der har oplevet stor fremgang i 2020, er Blå Kors’ familienetværk, som drives i samarbejde med lokale kirker rundt i hele landet.
”Vi har kontakt med over 2.000 mennesker i vores familienetværk, som får hjælp til alle former for problemer og udfordringer i hverdagen, hvad enten det skyldes vold i familien, sygdom, dårlig økonomi, ensomhed eller noget helt femte,” forklarer Thomas Røddik.
I 2019 kom der 1.160 personer i Blå Kors’ familienetværk, mens det i 2020 var 2.105 personer.
Færre i ambulant behandling
Selvom Blå Kors Danmarks arbejde er socialt arbejde og derfor har lov til at lave arrangementer for op til 50 mennesker, har man især på værestederne oplevet et fald i antal besøg.
"Mange af vores brugere har enten fysiske eller psykiske udfordringer, der gør, at de ikke tør komme på vores væresteder eller i det hele taget komme ud blandt andre mennesker på grund af coronapandemien," fortæller Thomas Røddik.
Blå Kors Danmark har af den grund haft væsentligt færre besøg på værestederne i 2020. Men antallet af mennesker, der har fået hjælp, er ikke blevet mindre.
"Vores væresteder har gjort en kæmpe indsats for at bevare kontakten til de mennesker, der normalt benytter vores væresteder. Det har de gjort via telefonopkald, madudlevering, udendørs servering, udendørs rådgivning og meget andet," siger Thomas Røddik.
Fakta:
- Blå Kors Danmark driver botilbud til hjemløse, bo- og behandlingstilbud til mennesker med misbrugsproblemer, væresteder og varmestuer, børnestøttecentre til børn og familier fra hjem med misbrug, ferielejre, telefonrådgivning og familienetværk.
- Blå Kors Danmark driver TUBA, der er et gratis tilbud om rådgivning og terapi til unge, der er børn af alkohol- eller stofmisbrugere.
- I 2020 hjalp Blå Kors Danmark i alt 12.245 mennesker.
- I 2019 hjalp Blå Kors Danmark i alt 9.403 mennesker.
Kontakter
Thomas Røddik KorneliussenKommunikationschef i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkAnette HelligsøJournalist
Tlf:31 37 38 16ahe@blaakors.dkBilleder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
Sommerlejre giver børn noget at glæde sig til22.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 børn og unge fra hele landet deltager denne sommer i Blå Kors Danmarks ferielejre, hvor de får nye venner, gode oplevelser og et pusterum fra hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
