Trivsel står højt på dagsordenen i Sorø Kommune
I Sorø Kommune er der stor fokus på det gode erhvervsklima, bl.a. gennem flere års tværfagligt arbejde mellem erhvervslivet og kommunen med Sorø Erhvervsudviklingsråd som bindeled. Trivsel er et stadig vigtigere emne på dagsordenen.
Sorø Erhvervsudviklingsråd, som består af lokale erhvervsledere fra forskellige brancher og forskellige dele af kommunen, har i de seneste ti år ageret ’advisory board’ for borgmesteren, kommunaldirektøren, erhvervschefen og de forskellige sektorer i forvaltningen. Målet er at styrke det soranske erhvervsklima.
Et vigtigt parameter for det gode erhvervsklima er trivsel. Ikke blot trivsel som medarbejder på en arbejdsplads, men i høj grad også trivsel som arbejdsgiver.
Sorø Erhvervsudviklingsråd oplever et stadig større fokus på emnet hos det lokale erhvervsliv og har derfor italesat vigtigheden af trivsel og hjælp ved stress. Flere erhvervsledere efterspørger bl.a. bedre muligheder for at støtte deres medarbejdere ved begyndende tegn på stress.
’’Når en medarbejder får stress, skal man som arbejdsgiver forholde sig til flere slags lovgivning. Når man er hjemme, er man borger. Når man er på arbejde, er man medarbejder. Når man er syg, er man patient. Som reglerne er nu, kan man som arbejdsgiver ikke få hjælp til en medarbejder med begyndende stress, før de er gået ned med flaget og overgår til Sundhedsloven’’, forklarer Michael von Bülow, formand for Sorø Erhvervsudviklingsråd.
’’Det giver ikke mening og kan være et hårdt slag, ikke bare for den stressramte medarbejder, men også for små virksomheder, hvor en sygemelding kan vælte korthuset eller tvinge de tilbageværende medarbejdere til at løbe endnu stærkere’’, afslutter han.
Nøgleord
Kontakter
Michael von BülowFormand for Sorø Erhvervsudviklingsråd
Tlf:+45 5353 8118michael@vonbulow.coBilleder
Information om Sorø Erhverv
Følg pressemeddelelser fra Sorø Erhverv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sorø Erhverv
Nyt dynamisk indkøbssystem og gennemsigtig udbudsproces styrker det soranske erhvervsklima19.1.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et dynamisk indkøbssystem for håndværksydelser, en gennemsigtig udbudsproces, faste tidsfrister og en åben dialog mellem erhvervslivet og kommunen er nogle af de ingredienser, der sikrer Sorø Kommune en 7. plads i Dansk Industris årlige analyse af erhvervsklimaet i landets kommuner.
Flere fokuspunkter for den erhvervsvenlige kommune11.1.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsvenlighed er blevet et vigtigt parameter for landets kommuner. I Sorø Kommune har der længe været fokus på en række forskellige punkter, som alle bidrager til at skabe en mere erhvervsvenlig kommune, fx et stærkt skole-virksomhedssamarbejde.
Ny danmarksmester i information og dialog – sådan lyder opskriften på et godt erhvervsklima14.12.2020 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dynamisk indkøbssystem for håndværksydelser, en gennemsigtig udbudsproces, faste tidsfrister og en åben dialog med erhvervslivet er nogle af de ingredienser, der sikrer Sorø Kommune en 7. plads i Dansk Industris årlige analyse af erhvervsklimaet i landets kommuner. Som Danmarks bedste til dialog mellem erhvervslivet og kommunen skabes vedvarende resultater. Et resultat som ikke er kommet af sig selv, men som blandt andet er resultatet af Sorø Erhvervsudviklingsråds tværfaglige arbejde over de seneste ti år i tæt samarbejde med erhvervslivet, politikere og embedsmænd. Målet er at styrke dialogen, kendskabet og respekten – både mellem de lokale virksomheder, men i særdeleshed mellem erhvervslivet og kommunen.
FN’s verdensmål skal tiltrække arbejdskraft til Sorø25.2.2020 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ved at fokusere på FN’s verdensmål om bæredygtighed, klima og miljø kan lokale virksomheder i Sorø Kommune tiltrække unge og veluddannede medarbejdere
Fyrtårnets lys rettes mod virksomheder og foreninger i Sorø20.11.2019 13:36:28 CET | Pressemeddelelse
Hvem formår at sætte Sorø på Danmarkskortet? Jagten på dette års kandidater til Fyrtårnsprisen er gået ind. Ved den årlige nytårskur for erhvervslivet uddeler Sorø Erhvervsudviklingsråd igen i år Fyrtårnsprisen til en virksomhed og til en organisation, forening, person, et projekt eller en særlig indsats, som har bidraget til at få synliggjort Sorø og sat byen på landkortet.
Akademikere og lokale virksomheder fik øjnene op for hinanden5.4.2019 13:08:49 CEST | Pressemeddelelse
34 studerende og nye kandidater deltog i Sorø Erhvervs virksomhedsbesøg hos blandt andre Hørkram, VKST og Kongskilde Industries. Det skete som led i projekt Vækst via viden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum