Trist julerekord: 1.215 fynske familier har søgt om julehjælp

Frygten for ekstra varmeregninger og voldsomme prisstigninger på dagligvarer presser særligt de mange danskere, som i forvejen har svært ved at få pengene til at række hver eneste måned.
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark har man i år modtaget rekordmange ansøgninger om julehjælp fra familier, som er økonomisk trængte. I år har 12.086 familier søgt om hjælp til julemad og gaver. Det er en markant stigning sammenlignet med 2021, hvor 8.668 familier søgte om julehjælp.
På Fyn har 1.215 familier søgt om julehjælp. Årsagen til de mange flere julehjælpsansøgere skal blandt andet findes i den høje inflation, lyder vurderingen:
"Familiernes økonomi er presset i bund, og inflationen forværrer kun den situation. Nogle familier har ikke råd til madpakker til deres børn eller springer måltider over, mens andre er stoppet med at betale af på deres gæld. Derfor er julehjælpen en kærkommen hjælp her og nu, så de kan give deres børn en god jul med hygge, mad og gaver," siger Christian Bjerre, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark.
Familier er økonomisk pressede
En af de familier, som i år har søgt om julehjælp hos Blå Kors Danmark, er Tina Hofby fra Odense, som har to drenge på syv og 20 år.
Hun har været i resssourceforløb genne flere år og modtager en ydelse svarende til kontanthjælp.
"Det tærer på humøret og på hele kroppen, at man skal vende hver en krone. Jeg får noget medicin, som er megadyrt, og med alle de andre udgifter og stigende priser er der ikke meget at gøre godt med," siger Tina Hofby.
De store prisstigninger på blandt andet dagligvarer har kun vanskeliggjort deres økonomiske situation.
"Min søns madpakke er blevet lidt mere sparsom. Han er heldigvis kun syv år, så jeg kan præge ham og sige, det er lækkert, det han får med. Jeg køber alting brugt. For eksempel hans vintertøj. Nu når det er blevet vinter, så vil jeg begynde at skralde igen," siger Tina Hofby, som håber, hun får julehjælp:
"Det vil betyde, at jeg vil kunne holde en god jul for min søn og give ham en gave."
Stort behov for hjælp
På bare et år er antallet af børnefamilier, der søger om julehjælp hos Blå Kors Danmark, vokset med mere end 3.400 familier. Derfor er behovet for støtte til julehjælpen også tilsvarende det større.
"Vi kommer desværre ikke til at kunne imødekomme alle ansøgninger, men det er mit håb, at der fortsat vil komme penge til julehjælpen gennem fonde og private donationer. Alle pengene går ubeskåret til julehjælp," siger Thomas Røddik Korneliussen, som er chef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark.
Blå Kors Danmarks julehjælp uddeles som en hjælp til gaver og julemad til familier med hjemmeboende børn under 18 år, hvor forælderen eller forældrene er på overførselsindkomst.
Julehjælpen består af et gavekort på 500 kroner til dagligvarekæden Lidl og et gavekort på 200 kroner til Blå Kors' genbrugsbutikker. På grund af inflationen er værdien af gavekortet til dagligvarer i år hævet fra 400 til 500 kroner.
Julehjælpen er foreløbigt støttet økonomisk af blandt andet statens julehjælpspulje samt Ole Kirk's Fond, Lidl og privatpersoner, som har doneret bidrag.
Ansøgningsfristen var den 24. november, hvorefter familierne vil få besked i starten af december om, hvorvidt de modtager julehjælp eller ej.
Antal familier, som har søgt julehjælp på Fyn:
- 2022: 1.215
- 2021: 817
- 2020: 713
- 2019: 735
- 2018: 688
Til medier: Hvis I har brug for specifikke lokale/regionale tal, kan I kontakte Anette Helligsø på ahe@blaakors.dk

Kontakter
Thomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Politikere inviteres indenfor i Den Blå Sociale Café29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Brugere på Den Blå Sociale Café i Hjørring møder lokale byrådskandidater til valgcafé på værestedet den 7. november.
Nyt tilbud til børn fra familier med misbrug åbner i Vejen27.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Blå Kors Danmark udvider nu indsatsen Barnets Blå Hus med en ny afdeling i Vejen. Her kan børn i alderen 0-11 år, der vokser op i familier med alkohol- og stofmisbrug, få hjælp og støtte i trygge rammer.
Valgdebat i Herning: Alle stemmer skal høres27.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Brugerne på Blå Kors Pensionat og Varmestue i Herning bestemmer, hvad der skal tales om, når lokale politikere mødes til valgdebat tirsdag den 4. november.
Psykiatrien til debat i Skive23.10.2025 08:39:37 CEST | Pressemeddelelse
Værested og lokale foreninger går sammen om fælles valgdebat om psykiatrien den 5. november. Alle er velkommen.
Over 5.000 ansøgninger om julehjælp det første døgn22.10.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det strømmer ind med ansøgninger fra familier, der søger julehjælp, lyder det fra den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


