TREFOR El-net sænker tariffen 1. april - og igen 1. maj
Det er blandt andet tariffen på den såkaldte spidspris for brug af elnettet mellem klokken 17 og 21, som TREFOR El-net helt efter planen sætter ned. Den 1. april skifter spidsprisen på 1,57 kr./kWh til sommertaksten på 0,68 kr./kWh. Samtidig falder højlastprisen fra 0,52 kr./kWh til 0,26 kr./kWh, mens lavlastprisen er uændret 0,17 kr./kWh. Derudover kan elforbrugerne i Trekantområdet se frem til yderligere fald i tarifferne en måned senere.
Tariffen blev som følge af varslingsregler fastlagt i august 2022, hvor elprisen var høj, og dermed forventede TREFOR El-net store omkostninger til indkøb af el til dækning af nettab. Den 1. januar havde elforbrugerne en gæld til netselskabet på cirka 82 millioner, som skulle betales i 2023 sammen med betaling af årets drift.
Siden har TREFOR El-net fulgt prisudviklingen tæt med det ønske at sænke tariffen, når det var forsvarligt. Og nu har selskabet mulighed for at sænke spidsprisen yderligere fra den 1. maj.
- Prisen på el, som vi bruger til dækning af nettab, er faldet igen, og med de relativt lave priser, vi også forventer hen over sommeren, vil omkostningerne til nettabet blive lavere, end vi forudså. Derfor har vi afviklet gælden hurtigere end forventet. Som følge heraf sætter vi som tidligere lovet tariffen yderligere ned, så spidsprisen fra den 1. maj kommer ned på 0,32 kr./kWh, siger bestyrelsesformand i TREFOR El-net, Charles Nielsen.
Høj- og lavlastprisen falder til 0,12 kr./kWh og 0,08 kr./kWh.
Forsyningstilsynet har godkendt Tarifmodel 3.0 efter principperne om, at tarifferne skal være rimelige, gennemsigtige og omkostningsægte. TREFOR El-net følger fortsat modellens struktur med sommer- og vintertarif, og derfor vil private elforbrugere se en tarifstigning igen til oktober. Her forventer selskabet, at spidsprisen bliver omkring 0,73 kr./kWh.
- Vi følger fortsat prisudviklingen i elmarkedet tæt med henblik på hele tiden at have den tarif, der er nødvendig for at kunne drive, vedligeholde og udvikle elnettet i overensstemmelse med de gældende regler, siger Charles Nielsen.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Charles Nielsen, bestyrelsesformand i TREFOR El-net på telefon 2688 3365
Billeder
Links
Information om TREFOR
Følg pressemeddelelser fra TREFOR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TREFOR
Kom med input til elnettet på Bornholm5.4.2024 15:48:20 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan ser udviklingen af elnettet på Bornholm ud de kommende ti år? Det er TREFOR El-net Øst kommet med deres bud på. Netudviklingsplan 2025 indeholder en overordnet plan for, hvor og hvordan netselskabet skal investere for at følge udviklingen og den grønne omstilling på Bornholm. Planen er i høring indtil 1. maj.
Varmeforsyningschef går på pension efter 40 år13.3.2024 12:58:31 CET | Pressemeddelelse
Varmeforsyningschef i TREFOR Varme, Helge Schlott Hansen, går ved udganngen af marts på pension efter mere end 40 år i varmens tjeneste.
Æstetisk transformer sikrer strøm til ny pumpesluse og Marina City23.2.2024 11:45:00 CET | Pressemeddelelse
Udviklingen af bydelen Marina City i Kolding kræver masser af strøm til blandt andet pumpesluse, lystbådehavn og boliger. Derfor opfører TREFOR El-net en ny transformerstation, hvor den træbeklædte arkitekttegnede bygningen er designet til at passe ind i områdets maritime udtryk.
TREFOR El-net Øst styrker overvågningen af elnettet på Bornholm20.2.2024 12:50:00 CET | Pressemeddelelse
Elnettet på Bornholm bliver nu overvåget af TREFORs døgnbemandede kontrolcenter i Kolding. Dermed har TREFOR El-net Øst et professionelt og effektivt set up, der sikrer en høj pålidelighed i elnettet 365 dage om året.
TREFOR frigiver de første fjernvarmedata2.2.2024 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
TREFOR Varme har frigivet de første data om fjernvarmeforbruget, der er tilgængelig for alle i anonymiseret form. Dermed at det muligt at analysere varmeforbruget som helhed eller sorteret efter typer af forbrugere, geografi og adfærd. Den nye dataportal er skabt i samarbejde med Center Danmark, og baner vejen for digitale og datadrevne løsninger til fremtidens energisystemer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum