TREFOR El-net Øst sænker tariffen på Bornholm 1. april - og igen 1. maj

Det er blandt andet tariffen på den såkaldte spidspris for brug af elnettet mellem klokken 17 og 21, som TREFOR El-net Øst helt efter planen sætter ned. Den 1. april skifter spidsprisen på 2,90 kr./kWh til sommertaksten på 1,26 kr./kWh. Samtidig falder højlastprisen fra 0,97 kr./kWh til 0,48 kr./kWh, mens lavlastprisen er uændret 0,32 kr./kWh. Derudover kan elforbrugerne på Bornholm se frem til yderligere fald i tarifferne en måned senere.
Tariffen på Bornholm blev som følge af varslingsregler fastlagt i august 2022, hvor elprisen var høj, og dermed forventede TREFOR El-net Øst store omkostninger til indkøb af el til dækning af nettab på øen. Den 1. januar havde bornholmerne en gæld til netselskabet på cirka 30 millioner, som skulle betales i 2023 sammen med betaling af årets drift.
Siden har TREFOR El-net Øst fulgt prisudviklingen tæt med det ønske at sænke tariffen, når det var forsvarligt. Og nu har selskabet mulighed for at sænke spidsprisen med yderligere 30 % fra den 1. maj.
- Prisen på el, som vi bruger til dækning af nettab, er faldet igen, og med de relativt lave priser, vi også forventer hen over sommeren, vil omkostningerne til nettabet blive lavere, end vi forudså. Derfor har vi afviklet gælden hurtigere end forventet. Som følge heraf sætter vi som tidligere lovet tariffen yderligere ned, så spidsprisen fra den 1. maj kommer ned på 0,9 kr./kWh, siger bestyrelsesformand i TREFOR El-net Øst, Charles Nielsen.
Høj- og lavlastprisen falder tilsvarende med 30%.
Forsyningstilsynet har godkendt Tarifmodel 3.0 efter principperne om, at tarifferne skal være rimelige, gennemsigtige og omkostningsægte. TREFOR El-net Øst følger fortsat modellens struktur med sommer- og vintertarif, og derfor vil private elforbrugere se en tarifstigning igen til oktober. Her forventer selskabet, at spidsprisen bliver omkring 2,0 kr./kWh.
- Vi følger fortsat prisudviklingen i elmarkedet tæt med henblik på hele tiden at have den tarif, der er nødvendig for at kunne drive, vedligeholde og udvikle elnettet på Bornholm i overensstemmelse med de gældende regler, siger Charles Nielsen.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Charles Nielsen, bestyrelsesformand i TREFOR El-Net Øst på telefon 2688 3365
Billeder
Information om TREFOR
Følg pressemeddelelser fra TREFOR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TREFOR
Nyt år og nye nettariffer i Trekantområdet12.12.2025 09:05:25 CET | Pressemeddelelse
Elnetselskabet TREFOR El-net ændrer pr. 1. januar takster. Prisen for at få strømmen transporteret falder i 2026, mens det årlige abonnement stiger.
Fra nytår falder nettariffen på Bornholm12.12.2025 09:04:54 CET | Pressemeddelelse
I 2026 bliver det billigere for husstande og mindre virksomheder, der benytter elnettet på Bornholm. TREFOR El-net Øst sænker priserne med 9 procent set over hele året, og fra 1. januar tager nettariffen det første hak ned.
Ét samlet EWII: Infrastruktur, Vand og Varme skifter navn3.11.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII er én samlet koncern, og fremover er det også afspejlet i navnene på forsyningsselskaberne TREFOR Vand, TREFOR Varme og TREFOR Infrastruktur. Her ændres navnene til EWII Vand, EWII Varme og EWII Infrastruktur. Et navneskifte, der tydeliggør koncernens fælles identitet og vision. Elnetselskaberne TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst fortsætter med uændret navn.
Nu skifter elregningen til vintertarif17.9.2025 07:48:47 CEST | Pressemeddelelse
Hos elnetselskaberne i TREFOR El-net i Trekantområdet og TREFOR El-net Øst på Bornholm overgår man fra 1. oktober til vinterens nettariffer.
Aidon leverer nyt intelligent målersystem til TREFOR El-net11.9.2025 14:11:55 CEST | Pressemeddelelse
Aidon, der er en del af Gridspertise, har netop indgået aftale med TREFOR El-net, der driver elnettet i Trekantområdet, om levering af et moderne elmålersystem. Aftalen omfatter cirka 30.000 intelligente elmålere samt tilhørende datakommunikation og hjemtagning af målerdata.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

