Nu skifter elregningen til vintertarif
Hos elnetselskaberne i TREFOR El-net i Trekantområdet og TREFOR El-net Øst på Bornholm overgår man fra 1. oktober til vinterens nettariffer.

Nettariffen er den pris, som elforbrugere betaler for at få strømmen transporteret, og for private og mindre erhverv i Trekantområdet og på Bornholm ændres tariffen som udgangspunkt to gange om året – 1. oktober og 1. april.
I vinterhalvåret ligger nettariffen på et højere niveau, da der generelt bliver brugt mere strøm i den mørke og kolde tid. I sommerperioden, når længere og varmere dage fører til mindre efterspørgsel på strøm til opvarmning og lys, skifter elnetselskaberne igen til sommertarif.
Over et døgn varierer nettariffen i en fast model. Prisen er lavest om natten, og højst i elnettets ”kogespids” fra klokken 17 til 21, hvor mange kommer hjem fra arbejde, laver mad og bruger strøm i hjemmene.
Både TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst benytter denne model for at motivere elkunder til at flytte det elforbrug, der kan flyttes, til timer uden for spidsbelastningen med lav tarif.
Se de aktuelle nettariffer på trefor.dk


Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Elforsyningsdirektør i TREFOR El-net, Per Sørensen på telefon 2835 7346
Billeder


Følg pressemeddelelser fra TREFOR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TREFOR
Nyt år og nye nettariffer i Trekantområdet12.12.2025 09:05:25 CET | Pressemeddelelse
Elnetselskabet TREFOR El-net ændrer pr. 1. januar takster. Prisen for at få strømmen transporteret falder i 2026, mens det årlige abonnement stiger.
Fra nytår falder nettariffen på Bornholm12.12.2025 09:04:54 CET | Pressemeddelelse
I 2026 bliver det billigere for husstande og mindre virksomheder, der benytter elnettet på Bornholm. TREFOR El-net Øst sænker priserne med 9 procent set over hele året, og fra 1. januar tager nettariffen det første hak ned.
Ét samlet EWII: Infrastruktur, Vand og Varme skifter navn3.11.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII er én samlet koncern, og fremover er det også afspejlet i navnene på forsyningsselskaberne TREFOR Vand, TREFOR Varme og TREFOR Infrastruktur. Her ændres navnene til EWII Vand, EWII Varme og EWII Infrastruktur. Et navneskifte, der tydeliggør koncernens fælles identitet og vision. Elnetselskaberne TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst fortsætter med uændret navn.
Aidon leverer nyt intelligent målersystem til TREFOR El-net11.9.2025 14:11:55 CEST | Pressemeddelelse
Aidon, der er en del af Gridspertise, har netop indgået aftale med TREFOR El-net, der driver elnettet i Trekantområdet, om levering af et moderne elmålersystem. Aftalen omfatter cirka 30.000 intelligente elmålere samt tilhørende datakommunikation og hjemtagning af målerdata.
TREFOR kommer under eget tag i Rønne2.9.2025 10:12:35 CEST | Pressemeddelelse
TREFOR har købt PostNords ejendom i Rønne. Senere på året flytter både medarbejdere i TREFOR El-net Øst og lageret til Sandemandsvej, som fremover bliver selskabets base på Bornholm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum